Digital samtale med Jobcenter Næstved
Når du skal have en digital samtale på computeren med Jobcenter Næstved, er der nogle ting, du skal være opmærksom på. Bliv klogere på det her.
Det er muligt at have digitale samtaler med din sagsbehandler eller jobkonsulent i Jobcenter Næstved over programmet Teams. En digital samtale vil tælle ligesom en samtale, hvor du møder fysisk op i jobcenteret. Der er dog nogle ting, du skal være opmærksom på, inden du starter en digital samtale.
I denne video bliver du klædt på til at gå til digital samtale
Schultz Forum
Hvis du ikke allerede har Schultz Forum app'en, er det en god idé at hente den ned på din smartphone. Med app'en kan du:
- Nemt holde kontakt med Jobcenter Næstved og booke både fysiske, telefoniske og digitale samtaler
- Få viden og nyheder om jobmesser, inspirationscafé og andet hjælp til din jobsøgning
- Få tilsendt relevante jobs, du kan søge
Du kan hente app'en Schultz Forum i Appstore og Play Butik.
Ring til os
Har du spørgsmål eller brug for hjælp? Hos kontaktcentret kan du få svar på spørgsmål eller hjælp til selvbetjening. Du kan også vælge at tale med vores talerobot KIRI, som tager telefonen hele døgnet.