Kom til Inspirationscafé 31. marts 2025
Få vejledning, ny viden, sparring på dit CV og meget mere til Inspirationscaféen i marts.

Er du nysgerrig på nye karriereveje, et brancheskifte eller bare på at høre andres erfaringer? Så kom forbi vores Inspirationscafé og bliv klogere på dine jobmuligheder. Her kan du bl.a. møde arbejdsgivere og fagfolk, få konkrete råd og blive inspireret til din fremtid.
Hvor og hvornår er der Inspirationscafé?
Der er ingen tilmelding til Inspirationscafé - du møder bare op. Så kom forbi til forårets Inspirationscafé på:
- Mandag den 31. marts kl. 10.00-13.00
- Otterupvej 2 (kantinen), 4700 Næstved
Og imens du bliver inspireret, kan du nyde et stykke kage og en kop varm kaffe.
Program for dagen
Fra praktik til social- og sundhedselev
Hør en social- og sundhedselev fra Munkebocenteret fortælle, hvordan hun fik øjnene op for faget. Sammen med en erfaren kollega deler de deres oplevelser med arbejdet i omsorgssektoren – hvad motiverer dem, og hvordan er hverdagen i faget?
Brancheskift – hvordan?
Overvejer du at skifte branche? Få tips og idéer til, hvordan du kan tage skridtet mod et nyt fag – måske et omsorgsfag? Vi giver dig inspiration til at gøre drømmen til virkelighed.
Jobmuligheder som pædagogisk assistent
Hør en uddannelseskoordinator fortælle om de mange karriereveje, der findes for pædagogiske assistenter, uanset om du vil arbejde med børn, unge eller voksne.
Derudover kan du:
✔ Sætte dig på som kandidat til jobåbninger via vores rekrutteringsservice
✔ Prøve forskellige brancher med VR-briller
✔ Få en snak med en specialist om læse- og skrivekompetencer
✔ Få gode råd til at arbejde med skavanker og bevare energien hele dagen
✔ Få hjælp til brancheskifte, CV eller ansøgning i vores Åben Vejledning
✔ Få adgang til vores digitale jobcenter
✔ Få taget et nyt profilfoto af en fotograf til fx dit CV
Du kan desuden vinde et kaffemøde med en konkret arbejdsgiver fra social- og sundhedsområdet og komme foran i køen til et job!
Vi glæder os til at se dig!