Gå til hovedindhold
Job

Jobnet, joblog og mødebooking

Hvis du bliver ledig, skal du give jobcentret besked. Du skal aktivt bruge Jobnet og Joblog, når du er jobsøgende. Det kan du blive klogere på her.

Indhold

    Hvad skal jeg med et Jobnet-CV?

    Når du har meldt dig ledig på www.jobnet.dk, skal du udfylde dit Jobnet-CV samme sted. Dit Jobnet-CV bruges af arbejdsgivere, som søger nye medarbejdere med bestemte kompetencer, som matcher en bestemt stilling. Det er derfor vigtigt, at du udfylder dit Jobnet-CV så fyldestgørende som muligt med din arbejdserfaring, uddannelse og hvilke brancher, du søger job indenfor. 

    Dit Jobnet-CV skal opdateres løbende. Hvis du fx har taget et kursus eller har fået nye kompetencer i forbindelse med en virksomhedspraktik, så husk at opdatere dit CV. 

    Hvordan kommer jeg i gang med mit Jobnet-CV

    Log ind på www.jobnet.dk og find dit CV under fanen ”Jobsøgning”. Opret et CV og udfyld det med dine kontaktoplysninger, og derudover din:

    • Arbejdserfaring: Nævn alle steder, du tidligere har arbejdet. Det kan både være dine studiejobs, praktikker eller vikariater. Skriv om din erfaring med konkrete opgaver i de forskellige jobs.
    • Uddannelse: Skriv dine uddannelser på, lige fra folkeskolen og til i dag.
    • Jeg søger job som: Vælg alle de stillingsbetegnelser, som du søger job som.

    Husk at tilføje relevante kvalifikationer

    Det er også en god ide, at du i dit CV tilføjer vigtige kvalifikationer som for eksempel:

    • Kurser, du har gennemført
    • Certificeringer, som hygiejnecertifikat eller lignende
    • Kørekort til for eksempel personbil, bus eller lastbil
    • Kvalifikationer opnået igennem frivilligt arbejde eller i din fritid
    • Sprog, som du kan tale og skrive

    Hvorfor skal jeg logge jobs?

    Når du har meldt dig ledig og udfyldt dit Jobnet-CV, skal du hver uge logge de jobs, som du har søgt. På den måde er du aktivt jobsøgende, og det kan både du og din sagsbehandler se.

    Se videoen, som gennemgår hvordan du logger jobs

    Sådan booker du møder med jobcentret

    Nedenfor kan du se en kort video om, hvordan du booker møder med dit jobcenter på jobnet.dk.