Gå til hovedindhold
Lokalområder

Lokale Udviklingsplaner

Formålet med de Lokale Udviklingsplaner er at styrke sammenhængskraft, fællesskab og engagement i kommunens lokalområder.

Gule blomster

Indhold

    De Lokale Udviklingsplaner (LUP) er borgernes visioner og planer for udvikling af et lokalområde. De skal skabe fælles retning og samle de lokale kræfter om borgerdrevne aktiviteter og tiltag, der gør lokalområderne mere attraktive. Planerne skal herudover være rettesnor for kommunen i forhold til, hvad borgerne anser som vigtigt for udviklingen af lokalområderne.

    Bæredygtige Lokale udviklingsplaner (BLUP) er en ny måde at skabe lokal udvikling på, hvor lokalsamfundet samles om en bæredygtig dagsorden. FNs 17 Verdensmål bruges til at konkretisere lokal landsbymål og initiere fælles handling.

    De Lokale Udviklingsplaner laves af lokalrådene, i samarbejde med kommunen, hvis lokalrådet ønsker det. Som regel starter en LUP-proces med et lokalt borgermøde, hvor borgerne beskriver deres lokalområde og kommer med ideer til, hvordan udviklingen af området kan styrkes.

    For at sikre bred opbakning, og synliggøre arbejdet med LUP, kan  der herefter laves en elektronisk spørgeskemaundersøgelse. Her får alle borgere i lokalområdet mulighed for at kommentere og prioritere de ideer, der er kommet frem på borgermødet. 

    Udgangspunktet for de Lokale Udviklingsplaner er det borgerdrevet initiativ. Spørgeskemaundersøgelsen giver mulighed for at få en fornemmelse af, hvor mange der ønsker at bidrage aktivt til realisering af de forskellige ideer. Resultatet af spørgeskemaundersøgelsen præsenteres på endnu et borgermøde, hvor der nedsættes arbejdsgrupper for de forskellige ideer. Lokalrådet vil ofte være tovholder på arbejdsgrupperne, men ikke nødvendigvis drivkraft for ideer og tiltag.

    De Lokale Udviklingsplaner skal betragtes som et dynamisk arbejdsredskab for de enkelte lokalråd. Derfor findes de som udgangspunkt digitalt, fremfor dyre publikationer. 

    I BLUP samles lokalsamfundet om en bæredygtig dagsorden, og FNs verdensmål bruges til at konkretisere lokale landsbymål og iværksætte fælles handling. Fokus er på at mobilisere bredt, og at opbygge lokalsamfundet til at 'kunne selv'.

    BLUP består af 4 faser:

    1. Mobilisering - vi tager nye metoder i brug for at sikre bred opbakning og fornyet lokalt engagement.

    2. Kortlægning - med nye involverende metoder kortlægges lokalsamfundets udviklingspotentialer.

    3. Facilitering - et energifuldt, sjovt og involverende fremtidsværksted er kernen i BLUP og kilden til en strøm af nye fælles projekter.

    4. Organisering - det hele forankres i en fælles fortælling, et årshjul og en årsrapport.

    I Næstved Kommune har Lokalrådet for Tappernøje, Snesere og Everdrup sogne realiseret BLUP i 2022. Kontakt lokalområdekonsulenten, hvis I er interesseret i at lave en BLUP i jeres område.

    Tappernøje, Snesere og Everdrup sogne (BLUP 2022)
    Glumsø og Omegn
    Vestlandet4700
    Lokalområdet 4262
    Tybjerg og Omegn


    Læs også om udviklingsarbejdet i Landsbyklyngen Landet mellem byerne i den vestlige del af kommune: 
    Læs her

    Kontakt

    Center for Kultur og Borgerservice

    Brug almindelig mail til generelle spørgsmål og digital post om personlige sager

    Telefon: 5588 5588

    E-mail: ckb@naestved.dk

    Send digital post (kræver Mitid)