Store vindmøller

Sparresholm Gods har søgt om opstilling af 3 vindmøller med en totalhøjde på 149,9 m. Ansøgningen har været offentliggjort i perioden 25. september 2012 til 23. oktober 2012.

Høringen er afsluttet, og kommunen har modtaget 15 indsigelser og bemærkninger. Heriblandt en underskriftsindsamling med 130 underskrifter mod projektet.

Der er siden høringen blevet arbejdet med forslag til lokalplan og VVM-redegørelse for projektet. Forslag til lokalplan, kommuneplantillæg og miljørapport med VVM-redegørelse og miljøvurdering var i offentlig høring fra den 6. juni til den 20. august 2018. Der blev i høringsperioden afholdt et borgermøde i Toksværd Forsamlingshus den 19. juni 2018.

Her kan du læse om de forskellige trin i processen, når der skal opstilles store vindmøller.

Når der skal opstilles store vindmøller

Som udgangspunkt er det den, som ejer jorden, eller et firma med speciale i projektering af vindmølleparker, der søger om at opstille store vindmøller. Behandlingen af en ansøgning tager ca. et år.

Inden projektet kan gennemføres, skal der afholdes to offentlige høringer. Den første høring er en debatfase, som er indledningen til den mere detaljerede planlægning. Den anden høring er mere omfattende, og det er her forslag til lokalplan og den tilhørende VVM-redegørelse (Vurdering af Virkning på Miljøet) for projektet forelægges.

Debatfase

Planlægningen begynder med debatfasen, hvor hovedtrækkene i projektet bliver beskrevet. Debatfasen varer typisk fire uger, hvor naboer, interesseorganisationer og andre myndigheder kan komme med bemærkninger til projektet. Formålet med debatfasen er at give offentligheden mulighed for at kommentere projektet i forhold til lokalområdet og lokale forhold. Det skal blandt andet sikre, at projektets indvirkning på naboer, natur, landskab, dyreliv og andre miljøforhold kommer med i de miljøundersøgelser, der skal laves, før møllerne opstilles.

Lokalplan og VVM

Næste skridt er udarbejdning af lokalplan og VVM-redegørelse. I VVM-redegørelsen undersøges de miljømæssige konsekvenser ved projektet. VVM-redegørelsen skal sikre et tilstrækkeligt beslutningsgrundlag og indeholde forslag til alternativer, så man finder den bedste løsning.

Forslag til lokalplan og VVM-redegørelsen skal i offentlig høring i mindst otte uger. Næstved Kommune har besluttet, at der i høringsperioden altid skal afholdes et borgermøde om projektet. Når projektet har været i offentlig høring, samles de indsendte høringssvar i en såkaldt hvidbog.

Endelig vedtagelse

Før projektet kan realiseres, skal forslaget til lokalplanen vedtages endeligt. Der skal samtidig gives en VVM-tilladelse til projektet. Der kan foretages ændringer i lokalplanen før den endelige vedtagelse, hvis bemærkninger i høringsperioden giver anledning til det. Det er Byrådet, der træffer den endelige beslutning om, hvorvidt projektet skal gennemføres, og om der skal foretages ændringer af det fremlagte lokalplansforslag.

Klagemulighed

Borgere og andre med væsentlig retslig interesse i sagen kan klage over den endelige lokalplan og VVM-redegørelse. Man kan dog kun klage over såkaldte retslige spørgsmål (f.eks. procedurefejl) og ikke over planens faktiske indhold. Klagefristen er fire uger fra offentliggørelsen af vedtagelsen.

1. Er den lavfrekvente støj fra store vindmøller sundhedsskadelig?

Miljøstyrelsen har sat grænserne for lavfrekvent støj et sted, hvor nogle få mennesker desværre kan opleve gener. Det kan være koncentrationsbesvær, søvnbesvær eller udefinerbar irritation. Risikoen er størst, hvis man bor tæt på støjgrænsen. Kommunen har ikke mulighed for at stille strengere krav, end lovgivningen foreskriver.

2. Er støjen fra vindmøllerne generende for naboerne?

De nærmeste naboer vil kunne høre lyden fra vindmøllerne en del af tiden. Det er lyden af vingernes bevægelse igennem luften, man hører. Man hører ikke som på nogle ældre, slidte møller knirken eller ”motorstøj” fra navet.

3. Hvorfor opstiller man ikke bare nye vindmøller på havet?

Havvindmøller er dyrere at opstille og vedligeholde. Den producerede el fra landvindmøller er derfor billigere. Der er tradition for brede energiforlig i Folketinget, og de har i en årrække betydet, at der fortsat skal opføres nye vindmøller både på land og til havs. Havvindmølleparker etableres typisk efter statsligt udbud.

4. Er skyggerne fra vindmøllerne generende for naboer?

Skygger fra de store vindmøller kan være generende for naboerne. Derfor har Næstved Kommune fastsat en grænse på maks. 10 timers skyggevirkning på boliger og de nærmeste opholdsarealer. Timerne udregnes på baggrund af statistik for solskinstimer. De tidspunkter, hvor solen står meget lavt, og lyset er diffust, regnes ikke med.

5. Falder ejendomspriserne i lokalområdet, når der opføres store vindmøller?

En stikprøveundersøgelse viser, at prisen kan falde i planlægningsperioden. Når møllerne kommer op, stiger prisen ifølge undersøgelsen igen. Med den såkaldte værditabsordning kan man få godtgørelse 1:1, hvis ens ejendomsværdi falder med mere end 1%.

Værditabsordningen (link til Energistyrelsens hjemmeside, nyt vindue)

6. Ønsker ansøgerne til store vindmøller ikke bare at tjene penge?

Vi er afhængige af, at nogle lodsejere gerne vil opstille vindmøller, for at vi kan nå de nationale mål om vedvarende energi. De private lodsejere vil selvfølgelig kun gennemføre projekter, der kan give overskud. Samtidig har de pligt til at udbyde andele i projekterne til kostpris, så lokalbefolkningen også har mulighed for at blive medejere og få del i overskuddet.

Køberetsordningen (link til Energistyrelsens hjemmeside, nyt vindue)

7. Hvordan er planlægningsprocessen for vindmølleprojekterne?

Områderne er udpeget i kommuneplanen. De enkelte, konkrete projekter skal derefter igennem en Miljøvurdering (MV) af selve projektet, og der skal udarbejdes forslag til lokalplan og Miljøvurdering (MV) af planen. De nærmere vurderinger kan føre til ændringer i forhold til kommuneplanen med et kommuneplantillæg. 
Projekterne har normalt to offentlighedsfaser: debatfase (typisk 4 uger) og forslagsfase (altid 8 uger), og hvis Byrådet vedtager projektet endeligt, er der en klagefrist på 4 uger. Der kan dog ikke klages over vurderingerne i planerne.

8. Er vindmøller ikke farlige for de vilde dyr?

Vindmøller kan være problematiske i områder, hvor fuglenes typiske trækruter ligger, eller hvor de søger føde i stort tal. Der er også nogle flagermusarter, der kan blive berørt. Forholdet til dyrelivet undersøges i forbindelse med Miljøvurderingen. Der skal dog en del til for, at vindmøllerne ligefrem truer bestandene af fugle eller flagermus. Andre dyrearter påvirkes ikke væsentligt ifølge vores nuværende viden.

9. Bliver jeg orienteret om vindmølleprojekter direkte?

Vi har vurderet, at de særligt berørte naboer bor inden for en afstand af 1 km. Det omfatter blandt andet alle omkringboende, der gratis kan søge om værditabserstatning, se link ovenfor. Samtidig omfatter det de naboer, der kan vurderes at være parter i sagen (juridisk væsentlig, individuel interesse). Vindmøllerne vil dog kunne ses på mindst 10 km. Afstand og projekterne annonceres derfor altid på hjemmesiden og eventuelt i lokalavisen, og der afholdes borgermøde i lokalområdet.

10. Hvilken kommune får CO₂-besparelsen fra de nye vindmøller?

Det gør Næstved Kommune. Andre kommuner kan indgå aftale om at få (dele af) besparelsen, hvis de er vindmølleejere, men kun hvis Næstved Kommune godkender det. Det er ikke en del af Næstved Kommunes nuværende strategi.