Gå til hovedindhold
Sygesikring
Kultur og borgerservice
Borgerservice

Det blå EU-sygesikringskort

Du skal bruge det blå EU-sygesikringskort, når du rejser til et andet EU-land samt Norge, Island, Schweiz eller Liechtenstein. Kortet er gratis og gælder i op til fem år.

EU-flag

Indhold

    Udbetaling Danmark udsteder det blå EU-sygesikringskort

    Det blå EU-sygesikringskort er et kort, der viser, at du har ret til behandling på samme vilkår som borgerne i det land, du rejser i. Du skal bruge det blå EU-sygesikringskort, når du rejser til et EU-land, Norge, Island, Liechtenstein eller Schweiz.

    Kortet er gratis og er gyldigt i op til fem år. Hvis du skal bruge kortet til andet end ferie eller bor i udlandet kan gyldigheden være kortere. Det er vigtigt, at dit blå EU-sygesikringskort er gyldigt i hele den periode, du opholder dig i udlandet.

    Når du rejser til andre lande end ovennævnte, dækker hverken det gule eller blå kort. Hvis du ønsker at være dækket af en sygeforsikring under rejse til disse lande, bør du tegne en privat rejseforsikring hos dit forsikringsselskab.

    Sådan gør du

    • Gå på borger.dk og log på med MitID
    • Kontroller, at oplysningerne om dig er korrekte
    • Oplys, hvad du skal bruge kortet til
    • Udfyld felterne
    • Du får efterfølgende en kvittering, som du kan udskrive samt en bekræftelse i digital post. 

    Er du pensionist i udlandet, skal du ansøge om det blå EU-sygesikringskort her. 

    Kontakt

    Center for Kultur og Borgerservice

    Telefon: 5588 5588