Kontakt
Brug almindelig mail til generelle spørgsmål og digital post om personlige sager
Forslag til Lokalplan 085 for Erhvervsområde ved Øverup Krog og Kommuneplantillæg nr. 25 er vedtaget af Byrådet den 8. oktober 2024. I den forbindelse sendes forslagene hermed i 8 ugers høring.
Lokalplanens formål er, at:
I forbindelse med offentlighedsperioden holdes der borgermøde den 12.11.2024 kl.16.30 til 18.00 i Administrationsbygningen, Rådmandshaven 20, 4700 Næstved. Mødet holdes i mødelokale 6 (stue-etagen).
Forslaget er fremlagt fra den 10-10-2024 til den 06-12-2024. Derefter vil Byrådet tage stilling til sagen.
Forlag til Kommuneplantillæg nr. 25 kan ses her.
Forslaget til lokalplanen kan ses på Næstved Kommunes Lokalplanportal ved at klikke her.
Hvis du har synspunkter eller ændringsforslag, kan de sendes via Næstved Kommunes lokalplanportal. Du skal blot klikke på det orange felt, som du finder via ovenstående link. Alternativt kan du også sende synspunkter eller ændringsforslag med post til Team Plan og Geodata, Center for Teknik og Miljø, Rådmandshaven 20, 4700 Næstved.
Høringsfristen udløber den 06-12-2024.
Ifølge Miljøvurderingsloven - Bekendtgørelse nr. 973 af lov om miljøvurdering af planer og programmer og af konkrete projekter (VVM) af 25/06/2020 - skal planer, der kan forventes at få væsentlige indvirkninger på miljøet, ledsages af en miljøvurdering i overensstemmelse med Miljøvurderingslovens afsnit II (miljørapport).
Næstved Kommune har udarbejdet Miljørapport og Grundvandsredegørelse for lokalplanområdet. Disse rapporter fremgår som bilag til forslag til Lokalplan 085 for Erhvervsområde ved Øverup Krog.
For ejendomme der er omfattet af lokalplanforslaget, gælder der et midlertidigt forbud mod udstykning, bebyggelse og ændret anvendelse. Den midlertidige retsvirkning gælder fra datoen for offentliggørelsen af lokalplanforslaget og indtil planen vedtages endeligt, dog maksimalt 1 år.