Gå til hovedindhold
Skole og dagtilbud

Makerspace Næstved

Hele Næstveds kreative værksted for leg, eksperimenter, syslerier og teknologi

22. jun. 2023

Indhold

    I Makerspace Næstved kan du arbejde med laserskærer, 3D print, folieskærer, CNC fræsning, print, tekstilværksted, elektronikværksted, podcaststudie og meget mere. Vi har åbent hver onsdag fra kl 16-21 og til adhoc begivenheder. 


    Festival d 14/9 kl 10-16!

    Vi fejrer kreativiteten og skaberglæden med jer og nogle af de bedste i Næstved og hylder den kreative kultur på en dag fyldt med workshops for de 0-100 årige.
    Festivallen holdes i samarbejde med Rønnebæksholm, Grafisk værksted, Ungdomsskolen, Keramikværkstedet, Billedskolen, Holmegård værk, Byarkivet m.fl.

     

    Foreløbigt program:
    --------------------------------------------------------
    Warhammer figurmaling \ Ungdomskolen
    Prøv figurmaling med Katharina Fairy der viser dig hvordan.
    --------------------------------------------------------
    Stereografier \ Byarkivet
    Byarkivet tager ældgamle stereografier (3D fotos) med og du kan prøve at lave dine egne og være med til at dokumentere festivalen til arkivet.
    --------------------------------------------------------
    Dybtryk \ Grafisk værksted
    Få lavet dit eget dybtryk portræt ved hjælp af laserskærer og dybtrykpresse med denne helt unikke teknik udviklet af Tine Meyer.
    --------------------------------------------------------
    Fremtidsbyer \ Billedskolen
    Farverige fantasi-bygninger - med flotte lysindfald, sjove rum og organiske former af akryl- og finérplader med overskudsmaterialer fra laserskæreren. Kunstnerne Christel og Line guider.
    --------------------------------------------------------
    Næssimasker \ Børnekulturhuset
    I anledningen af Næssiugen laver vi seje Næssi - dragemasker
    --------------------------------------------------------
    Plantefarvning \ Rønnebæksholm
    Vi laver et stort fælles kunstværk på silke hvor vi afprøver plantefarvning og trykteknikker.
    --------------------------------------------------------
    Glasgravering med Holmegård værk
    Værkstedet kan man prøve, at være glasgravør mens man graverer på et lille glasophæng.
    Det kan være efter egen fantasi eller efter mønstre vi har med.
    Det færdige glasophæng monteres med en snor og tages med hjem.
    --‐-----------------------------------------------------
    Relief kunstværk \ Keramikværkstedet
    Lo og Theis viser jer hvordan man laver en smuk flise til det fælles kunstværk som senere vil blive udstillet.
    --------------------------------------------------------
    Co2 raketbiler \ Makerspace
    Byg din egen Co2 racer. Hvem kan komme op 70km/t?
    --------------------------------------------------------
    Filtfigurer på folieskærer \ Dansk Rakkerpak
    NadjaViga, teaterskrædder, guider til at lave fine små filtfigurer skåret ud på folieskærer med broderier på.
    --------------------------------------------------------
    Coding pirates
    -leger med elektronik teknologi og viser nogle af de ting foreningen. laver med børn og unge.
    ‐-------------------------------------------------------
    Introer til Makerspace
    Vi introducerer til laserskæring og 3D print løbende gennem dagen.
    ---------------------------------------------------------
    Børn skal være ifølge med voksen. De fleste workshops er for alle aldre.

     

     

    Vi glæder os til at se jer 😊

     

    Kontakt

    Center for Dagtilbud og Skole

    Makerspace Næstved

    Teatergade 23, 2. sal

    E-mail: makerspace@naestved.dk

    Andre relevante artikler