Handleplan for læsning

Under henvisning til Folkeskoleloven og Bekendtgørelse om specialpædagogisk bistand skal det sikres, at alle børn i Næstved Kommune får den undervisning, de har behov for.

Det er en omfattende opgave til stadighed at arbejde med læseudvikling for alle alderstrin. Handleplanen for læsning har fokus på den generelle læseudvikling.

Læsning er en kulturteknik, som alle børn skal kunne mestre.

Det er et mål, at alle børn og unge i Næstved Kommune opnår et funktionelt læse- og skriveniveau. For at børn kan blive gode læsere, har de brug for en aktiv indsats, både hjemme, i dagtilbud og i alle skolens fag. Læsefærdigheder udvikles således i samspil mellem den enkeltes forudsætninger, motivation, brug af læsning i hverdagen, den sprogpædagogiske indsats samt den undervisning børnene modtager.

Indsats på 0-6 års området.

(Se bilag 1)

Det er af stor betydning for barnet, at det støttes aktivt i den sproglige udvikling fra det første leveår. Den voksnes kontakt og samtale med barnet har afgørende betydning for barnets sproglige udvikling, som er en forudsætning for den senere læseudvikling. Næstved kommune har 4 indsatsområder på det sproglige område i barnets første 6 leveår:
1.Samtalen med barnet er i centrum.
2.Dialogisk læsning i hjemmet og i dagtilbuddet.
3.Struktureret tematisk sprogarbejde.
4.Forældresamarbejde omkring barnets sproglige udvikling.

Det er centralt for den sproglige udvikling, at børn får viden om skriftsproget. Børn i dagtilbuddet skal derfor lære, at bogstaver og ord findes, og de skal vide, hvad det vil sige at skrive og læse. Legeskrivning samt inddragelse af sproglig opmærksomhed er forudsætning for at lære at læse og skrive.

For at følge den tidlige sproglige udvikling og sikre en målrettet indsats er det relevant at evaluere barnets sproglige formåen. I Næstved kommune tilbydes alle 3-årige, som går i et dagtilbud, en sprogvurdering. Alle 3-årige, hvor forældre eller pædagogisk personale skønner det nødvendigt, har pligt til at modtage tilbuddet om en sprogvurdering.

I de tilfælde, hvor sprogvurderingen viser at barnet har behov for støtte til den sproglige udvikling, udarbejdes i samarbejde med forældrene en handleplan for indsatsen i hjemmet og/eller i dagtilbuddet.

I Næstved Kommune anvendes som udgangspunkt det læsesyn, der ligger i ovenstående model. Det betyder, at læsningen foregår i et samspil mellem mange faktorer: læsning med øjne og/eller ører, afkodning, forståelse, motivation, social virkelighed og kognitive faktorer. Det er afgørende for en positiv læseudvikling at tage højde for alle disse faktorer.

Læsning og skrivning hænger uløseligt sammen og er hinandens forudsætninger. I Danmark har vi haft tradition for at læseindlæringen kommer før skriveindlæringen. Ny læseforskning viser imidlertid, at det er vigtigt at læseindlære og skriveindlære samtidig og så tidligt som muligt. (Læs mere: Tegn på sprog)

I Undervisningsministeriets mål for faget dansk står arbejdet med sprog og litteratur som et centralt element gennem hele skoleforløbet.

I Næstved Kommune er det et klart mål, at alle børn, lige fra dagtilbud og op gennem hele skoleforløbet, beskæftiger sig med sprog og litteratur, således at de i et progressivt forløb udvikler funktionelle læsefærdigheder. Ved funktionelle læsefærdigheder menes, at børnene forstår, kan bruge, og reflektere over de skrevne tekster. Således vil deres læsefærdigheder på sigt blive et middel til social og faglig inklusion, hvor de bliver i stand til at indgå i et demokratisk samfund i stadig forandring.

I arbejdet med sprog og litteratur vil elementerne i den tidligere omtalte interaktive læsemodel være et uundværligt arbejdsredskab, idet alle modellens delelementer har stor betydning for barnets samlede udbytte af læsningen.

Målet i Næstved Kommune er, at eleverne lærer at reflektere over hvilke strategier, de skal anvende, for at forstå tekster.

Faglig læsning vil sige, at der arbejdes med læseforståelse i relation til fagtekster.

Den faglige læsning skal prioriteres i alle fag og på alle klassetrin. Det er således alle læreres ansvar at undervise i faglig læsning. Det er vigtigt, at arbejdet med faglig læsning sker i en funktionel sammenhæng.
For at sikre dette, kan den enkelte skole udarbejde planer for implementeringen.

For at blive god til at læse fagtekster er det nødvendigt at eleven:
•Har en god læseforståelse
•Har kendskab til teksttyper
•Har kendskab til fagbogens opbygning
•Har kendskab til forskellige læsemåder
•Har kendskab til læseforståelsesstrategier (organisere, huske og forstå)

Eleverne skal undervises i at reflektere over hvilke læsestrategier, de skal anvende for at forstå tekst.

IT anvendes i undervisningen i alle fag og på alle klassetrin i overensstemmelse med folkeskoleloven.

Udbuddet af digitale materialer er øget kraftigt i de senere år og må i dag sidestilles med analoge materialer. I løbet af de kommende år forventes det, at digitale materialer overhaler de analoge. At læse og skrive digitalt er ikke kompetencer, som eleverne får af sig selv. Derfor er undervisning i disse elementer af afgørende betydning gennem hele skoleforløbet.

Der er indkøbt kommunale licenser på en bred vifte af undervisningsprogrammer bl.a. oplæsningsprogrammer og skriveprogrammer med ordforslag.

En oversigt over disse programmer opdateres løbende og kan findes på skolernes Fællesnet. Programmerne anvendes gratis af alle elever og personale.

Det anbefales, at alle elever og lærere bliver fortrolige med disse programmer, da de understøtter den almindelige læse- og skriveudvikling.

De fleste elever vil efterhånden lære sig at læse og skrive uden hjælpemidler, mens enkelte elever fortsat vil have behov for at benytte IT som kvalificerende hjælpemiddel (bilag 2) i forbindelse med læsning og skrivning. For disse elever stiller den enkelte skole det nødvendige udstyr til rådighed så tidligt som muligt.

På dagtilbudsområdet er det ligeledes relevant, at IT introduceres for børnene sådan at alle børn har gjort sig erfaringer med IT inden skolestart. 　

Næstved Kommune anerkender tosprogethed som en ressource, hvor modersmålet, udover at være værdifuldt i sig selv, understøtter tilegnelsen af det danske sprog, identitetsudvikling og familierelationer.

Udfordringen for tosprogede elevers læseudvikling findes ofte i forståelsesdelen, hvor den sproglige udvikling - især ordforrådsdelen - hænger nøje sammen med læseforståelsen.

Det er vigtigt, at den sproglige og faglige udvikling følges ad. 

Det er desuden væsentligt for elevernes motivation og udvikling, at den indholdsmæssige del i de tekster, eleverne præsenteres for, er alderssvarende på trods af et begrænset ordforråd på dansk.

På baggrund af børnehaveklassevurdering og øvrige test i skoleforløbet tilrettelægges undervisningen for den enkelte elev. Metodevalget må altid stå i relation til den aktuelle viden på området.

Følgende test foretages på alle elever i Næstved kommune

• Sprogvurdering i dagtilbud og 0. klasse
• Kommunale læseprøver på 1. og 3. årgang
• Nationale test i læsning på 2., 4., 6., og 8. årgang

Herudover foretages yderligere tests relateret til ordblindhed

• Ordblinderisikotest på 1. årgang (foretages på alle elever)
• DVO-screening på 2. årgang
• Ordblindetest fra slutningen af 3. klasse og opefter, såfremt der er en begrundet mistanke om ordblindhed

Center for Dagtilbud og Skole samarbejder med dagtilbud og skoler om hvordan sprog – og læseresultaterne kan anvendes i praksis. Dette mhp. at sikre læring og progression for det enkelte barn.

Næstved Kommune tilstræber at undervise alle elever i deres lokale skole, både elever med særlige forudsætninger og elever i læse/skrivevanskeligheder. Her vil brug af IT ofte være af afgørende betydning.

Læse- og skrivevanskeligheder kan have mange forskellige årsager og udtryk. Det er derfor nødvendigt at operere med en bred vifte af indsatser, som i hvert eneste tilfælde tilpasses den enkelte elev. 　

En af årsagerne til læse- og skrivevanskeligheder kan være dysleksi. Den internationale dysleksiorganisation (IDA) har formuleret en forskningsmæssig arbejdsdefinition af dysleksi. Den seneste version fra 2003 lyder således:

"Dysleksi er en specifik indlæringsvanskelighed som er af neurobiologisk oprindelse. Den er kendetegnet ved vanskeligheder med præcis og /eller flydende ordgenkendelse og ved stave- og afkodningsvanskeligheder.
Disse vanskeligheder stammer fra et deficit i den fonologiske komponent i sproget. Vanskelighederne er ofte uventede i forhold til andre kognitive færdigheder og tilstedeværelsen af effektiv undervisning.
Sekundære konsekvenser kan være problemer med læseforståelse og nedsat læseerfaring som kan hindre vækst i ordforråd og baggrundsviden."　

Læsevejlederen foretager individuelle undersøgelser af elever med isolerede læse- og skrivevanskeligheder. Læsekonsulenterne står til rådighed med vejledning på disse undersøgelser. Hvis en indstilling indikerer andre og mere komplekse problemstillinger, kan en af læsekonsulenterne foretage undersøgelsen efter aftale med skoleleder.

Vurderingen alene giver ikke adgang til bestemte foranstaltninger, men der vurderes altid individuelt og foranstaltning sættes i værk ud fra elevens kompetencer.

Det er skolelederens ansvar, at eleven tilbydes relevant undervisning og evt. kompenserende hjælp.

Læsevejlederen er en uddannet ressourceperson på den enkelte skole - primært i almenundervisningen.

Læsevejlederen fungerer som inspirator, vejleder og koordinator for skolens arbejde med at udvikle og styrke elevernes læselyst, læse- og skrivekompetencer i hele skoleforløbet.

Målet med indsatsen er at øge antallet af funktionelle læsere.

Læsevejlederens funktion skal ses i sammenhæng med den enkelte skoles læsepolitik og fælles årsplaner med læseaktiviteter og test. Den enkelte skole prioriterer og rammesætter læsevejlederens opgaver. (Se bilag 1 og 2).

Læsevejlederen skal have en stor opdateret teoretisk og nuanceret viden om sprogudvikling, læse- og skriveudvikling samt et bredt kendskab til danskfaget, dets progression og Fælles Mål.