Ordblindhed

Undervisningsministeriet beskriver ordblindhed således:

• 3-7 procent af befolkningen er ordblinde

• Ordblinde har vanskeligheder med at lære at læse skrevne ord, fordi de har svært ved at forbinde bogstaver med deres lyde (afkodning)

• Ordblinde har ofte specifikke stavevanskeligheder

• Forældre har én gang i skoleforløbet, på 4. klassetrin, retskrav på at der foretages en ordblindetest af deres barn

• Børn med ordblinde forældre er i særlig risiko for at have svært ved at lære at forbinde bogstaver med deres lyde.

Ordblindhed er ikke en statisk vanskelighed, for undervisning nytter! Det er veldokumenteret, at elever med ordblindhed kan indhente (noget af) det forspring, deres jævnaldrende klassekammerater har, både i opmærksomhed på sprogets enkeltlyde, læsning af nye ord, sikkerhed i læsning af ord samt i tekstforståelse (fx Lovett m.fl., 2000; Torgesen m.fl., 2001). Det er især den tidlige systematiske indsats, der har vist sig mest effektiv. Dette understreger vigtigheden af, at elever med ordblindhed får tilbudt en målrettet og særligt tilrettelagt undervisning, der støtter og fremmer deres skriftsproglige færdigheder og anvendelse af it-understøttende hjælpemidler, så de opnår et stærkere fundament for succes i deres skoleforløb.

Når ordblindhed defineres som ” vanskeligheder med at lære at læse og stave” betyder det, at der skal have været undervist i bogstav/lydforbindelser inden der testes og diagnosticeres.

Inden da kan børn, på baggrund af kommunale- og nationale sprog- og læseprøver samt tidlig risikovurdering, identificeres som værende i risiko for alvorlige afkodningsvanskeligheder. Det betyder, at det giver god mening at arbejde målrettet og systematisk med fonologisk opmærksomhed allerede i dagtilbud og i indskolingen.

Elever, der identificeres som ordblinde – eller i risiko herfor – imødekommes i faglige, sociale og fysiske fællesskaber som deres øvrige klassekammerater. Dette udelukker ikke målrettede indsatser, hvor elever med specifikke vanskeligheder kan understøttes, periodevis, i dynamiske gruppedannelser…

Det er målet i NK, at 95 % af eleverne kategoriseres som sikre læsere. Dette måles bl.a. i foråret i forbindelse med kommunale- og nationale læsetest. Elever i skrive-læsevanskeligheder, fx ordblinde, der er vant til at benytte it-understøttende hjælpemidler til daglig – fx til oplæsning af tekster, kan bruge tilsvarende ved læsetests.

I samarbejdet mellem skole, forvaltning og forældre rettes der generelt set fokus på formativ anvendelse af testresultater samt på progression. Formålet er bl.a., at målrette indsatsen for den enkelte elev for at sikre, at alle - herunder ordblinde - udvikler gode funktionelle sprog- og læsekompetencer, som går hånd i hånd med øvrige faglige færdigheder.

Alle børn i Næstved kommune sprogvurderes, mens de går i dagtilbud (et år inden skolestart, marts måned) og i 0. klasse med samme testmateriale (Rambøll). De vurderes på såvel talesproglige og før-skriftsproglige færdigheder.

Børn i 4-6 årsalderen, der er særlig udfordret på før-skriftlige færdigheder har brug for ekstra sproglig opmærksomhed på sprogets form- og lydside, eksempelvis aktiviteter, der indeholder rim, opdeling af ord og bogstavkendskab (herunder lyde/navn/udseende/evt. bevægelse). Formålet er her at forebygge senere vanskeligheder med at forbinde bogstaver med deres lyde. Dette med henvisning til ovenstående om, at tidlig systematisk indsats nytter. Understøttelse af børns før-skriftsproglige udvikling bør foregå i en meningsfuld og sammenhængende kontekst, der stemmer overens med børnenes interesser samt hhv. læreplanerne på dagtilbudsområdet og Fælles Forenklede Mål for 0. klasse.

Eleverne møder kommunale- og nationale læseprøver i 1., 2., 3., 4., 6. og 8. klasse, der alle vurderer såvel afkodning, læseforståelse og hastighed.

Elever, der viser sig meget usikre i forhold til afkodningsdelen, kan være i risikogruppen for ordblindhed eller øvrige læse-skrivevanskeligheder. Der er derfor brug for undervisning, der fx har eksplicit opmærksomhed på ordlæsestrategier, som har til hensigt at understøtte behovet for at overskueliggøre læsningen af ord & tekster. Evnen til at afkode – altså koble lyd og bogstav - har stor indflydelse på, hvordan eleven ellers klarer sig i forhold til de øvrige læsediscipliner som forståelse og hastighed. Læseresultaterne på kommunalt niveau viser generelt, at elever på både mellemtrinnet og i overbygninger fortsat har brug for undervisning i ordlæsestrategier mhp. at udvikle færdigheder inden for afkodningsdelen.

På 1. årgang gennemfører samtlige elever herudover testen Risiko for udvikling af alvorlige afkodningsvanskeligheder. Alle elever får foretaget testen 3 gange i løbet af skoleåret. Formålet med testen er at bidrage til en tidlig identifikation af elever, der har forøget risiko for at udvikle alvorlige afkodningsvanskeligheder (herunder ordblindhed).
Man kan forebygge og reducere sådanne vanskeligheder væsentligt gennem en forstærket tidlig indsats. 

Testen kan foretages igen i begyndelse 2. årgang på de elever, hvor det skønnes nødvendigt – evt. på baggrund af læseresultatet ved frivillig National Test i læsning ved begyndelsen af skoleåret.

Derudover foretages en klassescreening i slutningen af 2. klasse. Børn i risikogruppen får endvidere foretaget en individuel vurdering. 

Elever kan få foretaget en ordblindetest, Ordblindetest.nu fra slutningen af 3. klasse - 9. klasse. Testen foretages udelukkende, hvis der er en begrundet mistanke for, at eleven er ordblind. Dvs. at eleven, inden testen, har fået foretaget Elbros ordlister, ST-prøve og lign.

Såfremt eleven på baggrund af diverse ovenstående test identificeres som ordblind tildeles han/hun en IT-rygsæk. Denne indeholder en pc med bl.a. oplæsnings -og stave programmet AppWriter, som støtter og udvikler elevens læsestrategier. Eleven får herigennem mulighed for at koncentrere sig mere på teksternes indholdsmæssige del og på opgaveløsningen. Programmet bruges i alle fag, hvor der er behov for at læse og/eller skrive. Alle elever i kommunen har (gratis) adgang til dette program. Elever i læse-skrivevanskeligheder i indskolingen kan ligeledes få en IT-rygsæk. Beslutningen herom tages af skolens leder. Ordblinde skal samtidig have adgang til Materialebasen hvor skolens undervisningsmaterialer placeres digitalt. På den måde kan eleven bruge AppWriter til oplæsning og opgaveløsning. Ydermere tilmeldes eleven NOTA – det digitale bibliotek. Herudover kan anvendes undervisningsmateriale målrettet ordblinde elever, ORD, fra Alinia. I materialet ORD understøttes eleverne i relevante ordlæse- og stavestrategier med det formål at bibringe dem solide og overskuelige strategier til at læse og stave ord.

Skolens læsevejleder:

Læsevejlederen er tovholder og koordinerende i forhold til ordblinde og elever i risiko for alvorlige afkodningsvanskeligheder. Dette indebærer, at der er læsevejlederen, der:

• foretager testen Tidlig risiko for udvikling af alvorlige afkodningsvanskeligheder på 1. årgang
• foretager individuel DVO-screening på elever i risikogruppen (på baggrund af klassescreeningen)
• foretager Ordblindetest.nu. på 3. – 9. klasse – KUN ved begrundet mistanke
• sørger for at give skolens ledelse besked om testresultatet, bl.a. med henblik på bestilling af IT-rygsæk
• samtaler med elevens forældre og lærere om restresultaterne og vejleder i, hvordan eleven understøttes i det daglige
• sørger for at lærerteamet, eleven og forældrene er fortrolige med anvendelsen af en itrygsæk samt har adgang til NOTA & Materialebasen
• følger elevens udvikling og progression på læse-skriveområdet i samarbejde med eleven, lærere og forældre – dvs. initierer løbende møder og supplerende indsatser

Skolens ledelse:

• har ansvaret for at skolen har de nødvendige lærerkompetencer og resurser til at vurdere og understøtte en elevs undervisningsmæssige behov
• har fokus på indsatsen samt opfølgningen overfor ordblinde elever
• indgår konkrete skriftlige aftaler med vejleder og lærer om forventet progression for den ordblinde elev. Der aftales deadline, hvor resultater drøftes og vurderes

Lærer:

• foretager læseprøver (dansklæreren)
• foretager DVO – klassescreeningen i slutningen af 2. årgang
• sparrer med læsevejlederen om elevens læseresultater samt udvikling og progression
• er tilmeldt som underviser på NOTA (E17)
• er tilmeldt Materialebasen
• kan anvende og vejlede i brugen af AppWriter
• kender elevens it-redskab og har et overblik over de funktioner, eleven råder over
• har undersøgt, om relevant litteratur til faget er tilgængeligt digitalt
• henvender sig til læsevejlederen, når der er brug for vejledning
• deltager i møder m. fokus på undervisning af ordblinde elever i klassen
• husker samarbejdet med UU for de ældste, så eleven fra starten af sin ungdomsuddannelse kan benytte it-kompenserende hjælpemidler

Forældre:

• samarbejder med skolen
• støtter og opmuntrer eleven til god funktionel brug af it-rygsækken, materialebasen og NOTA

Eleven:

• samarbejder med lærerne og beder om feedback
• læser selvstændigt (med oplæsningsprogram) i tekster, der passer til elevens alder
• lærer læsestrategier
• opsøger viden om ordblindhed
• forventer at kunne få en ønsket uddannelse og samarbejder med lærere, læsevejleder og UU-vejleder om dette.

Center for Dagtilbud og skole:

Vejleder og samarbejder med skolerne i forbindelse med ordblindhed, bl.a. om:

• test
• undervisning
• it som kompensation
• lovgivning
• Faciliterer kurser for skolernes læsevejledere og øvrigt personale 

Forældre og elever har iflg. §3b i Folkeskoleloven et retskrav til én gang i elevens skoleforløb at få en udredning for ordblindhed i elevens skoleforløb. Hvis forældrene ønsker udredningen slettet igen, har de ikke krav på at få en ny. 

IT-rygsækken gør at barnet lettere kan arbejde med relevante tekster. F.eks. vil det være muligt at anvende oplæsning af tekster. På den måde er barnet ikke hele tiden begrænset til kun at kunne læse det han/hun kan afkode. Det kaldes populært at ”læse med ørerne”.

At afkode vil sige at lære bogstavlyde og sammensætte dem til stavelser, ord og sætninger. Det samme gælder i forhold til skrivning: Ved at skrive med et ordforslagsprogram kan barnet skrive det, han/hun gerne vil fortælle, og ikke kun det han/hun kan stave til. IT-rygsækken er således en hjælp til fuld deltagelse og udbytte af undervisningen i alle fag.

Eksempler:

• Hvordan kan man forstå og løse en matematikopgave, hvis ikke man kan læse opgaven?
• Hvordan kan man læse lektien i biologi til i morgen, hvis det tager tre timer, at stave sig igennem de fire sider i bogen?

Læse- og skrivevanskeligheder vil måske altid være en besværlighed, men It-rygsækken vil minimere besværlighederne væsentligt og fx betyde at vanskelighederne ikke begrænser dit barn i uddannelsesvalg, når den tid kommer.

Nej! Det er ikke snyd. At læse drejer sig først om fremmest om at tilegne sig viden. Det er lige så rigtigt at læse med ører som med øjne! (- eller fingerspidser, hvis man er blind).

Ja. Hvis du sørger for at dit barn bruger it-rygsækken, så vil den også hjælpe dit barn til at læse og skrive bedre. Oplæsnings- og skriveprogrammer understøtter den almindelige læse- og skriveudvikling, også for børn, der ikke har vanskeligheder. Derudover styrker meget læsning med ørerne også dit barns sproglige udvikling, og det vil fx øge barnets ordforråd, viden om sætningsopbygning, hukommelse, viden om verden.

En it-rygsæk kan bestå af en række ting. Det kan f.eks. være:

• iPad med relevante apps

eller

• pc med relevante programmer
• Tilbehøret kan f.eks. være:
• hovedtelefoner
• læsepen
• håndscanner
• tastatur til iPad
• mus
• rygsæk
• beskyttelsesomslag til iPad eller pc

Det er ikke sikkert, at dit barn får alt tilbehør. Det er skolens lærere og ledelse, der vurderer, hvad der er den rigtige ”pakke” for dit barn.

Det kommer an på den enkelte elev, og de lærere eleven har i sin hverdag, om en iPad eller en pc er det rigtige. Intet slår en computer. Uanset, hvordan man vender og drejer tingene, så kan en computer alt, mens en iPad har enkelte funktioner. Til gengæld er en iPad let, mobil og hurtig.

En faktor for valget, kan også være om den valgte teknologi er inkluderende i sig selv. Om en elev fx synes, at det er sejt at have en iPad – og dermed vil være mere tilbøjelig til at bruge den?

Du skal først og fremmest hjælpe dit barn med at bruge it-rygsækken. Det kan f. eks være at:

• sørge for at computeren eller iPaden er ladet op og klar til skoledagen
• sørge for at dit barn rent faktisk bruger it-rygsækken, når han eller hun laver lektier – aftal med skolen hvordan
• bruge den i andre situationer, hvor det giver god mening, at få læst tingene op, fx hvis I laver mad sammen efter en opskrift
• signalere, at det at læse og skrive med it-rygsækken er lige så ”rigtigt” som at læse og skrive på den traditionelle måde
• være ”rollemodeller” og f.eks. selv lytte til en lydbog - eller høre den sammen i familien

Barnet skal blive helt fortrolig med it-rygsækken, så den kan bruges naturligt til både skolearbejde og til fornøjelser.

Næstved Kommune har købt licenser, der sikrer, at alle elever og lærere gratis kan downloade programmerne på alle typer af enheder. Det gøres med barnets uni-login. På den måde vil I kunne have programmerne tilgængeligt overalt i barnets hverdag.

Det er kommunens ejendom, når den enkelte skole køber udstyr til elever.

Dit barn har lov til at beholde it-rygsækken, så længe skolen vurderer, at det er nødvendigt, og så længe barnet går i en kommunal folkeskole i Næstved.

Flytter barnet fra en folkeskole i kommunen til en anden, følger it-rygsækken derfor med barnet.

Så længe dit barn har it-rygsækken, er den barnets personlige redskab. Den må IKKE bruges af større eller mindre søskende, og den må heller ikke bruges af forældre som hjemmets computer. Barnet må gerne bruge den til spil, sociale medier, Facebook eller høre musik. Der er ingen begrænsninger for brugen, så længe der er tale om ting, der ligger inden for loven – eller inden for de regler, der naturligt sættes af jer som forældre.

Ja. En computer eller iPad læser en del tekster op med kunstig stemme. Det kan i begyndelsen være vanskeligt at forstå. Det er netop derfor, at barnet skal øve sig og bruge funktionerne i it-rygsækken hele tiden. På den måde vil barnet hurtigt vænne sig til oplæsningsstemmen.

Når man læser på den traditionelle måde – med øjnene -, får man et hurtigere læsetempo, jo mere man læser. Sådan er det også, når man læser med ørerne. Så med træning kan man blive (meget) hurtig til at høre tekster.

Når en elev bruger hjælpemidler i hverdagen og på den måde er helt fortrolig med f.eks. computer og programmer, må hjælpemidlerne også bruges ved afgangsprøver, terminsprøver og lignende. Elevens standpunktskarakter og øvrige bedømmelser skal afspejle elevens faglige niveau i forhold til de relevante færdigheds-, videns- og kompetencemål for faget på det pågældende klassetrin; altså det reelle faglige niveau med anvendelse af hjælpemidlerne

• Skolen skal sørge for, at alt det undervisningsmateriale børnene skal bruge, er tilgængeligt digitalt
• Enten skal de sikre, at barnet selv kan hente materialet i Nota og/eller Materialebasen, eller
• de skal sørge for at materialet er indscannet og delt med barnet, så det kan blive læst op
• Lærerne skal også sikre sig, at barnet rent faktisk bruger it-rygsækken i skolen
• Undervisningen skal ikke tilrettelægges specielt efter dit barn, men læreren sørger for dit barn som en del af klassen = differentieret undervisning
• IT-rygsækken skal sikre, at dit barn kan deltage i undervisningen på lige fod med elever, der læser traditionelt, og lærerne skal derfor sørge for, at dit barn ikke er i tvivl om hvordan og hvornår it-rygsækken skal anvendes i undervisningen.

Skolen sørger for service og reparation af evt. computer eller iPad.

Materialebasen og NOTA er de to steder, hvor det digitale materiale kan hentes. Eleven og elevens lærere skal være medlem begge steder. Det er som regel skolen, der hjælper med at få eleven meldt ind begge steder.

Det er skolens ansvar, at eleven har sit materiale digitalt, men hvis eleven får hjælp i begyndelsen, kan han/hun hurtigt lære selv at downloade sine materialer.