Private pasningsordninger og tilskud til pasning af egne børn

Nord:

Prinsen & Prinsessen
Pernille Nielsen
Tværvej 9
4700 Næstved
Tlf. 2713 1184
E-mail:  tvillingerne2@hotmail.com

Hos Jan
Jan Grathwohl
Tværvej 10
4700 Næstved
Tlf. 2835 3008
E-mail: info@hosjan.dk
Facebook: Hos Jan

Lærken
Jette Lærke
Elmevej 8, Fensmark
4684 Holmegaard
Tlf. 3215 0705/2737 9200
E-mail: Jetteeghorst74@gmail.com
www.laerken-jette.dk

Rikke & Morten Westphal - BOBLERNE
Leg og bevægelse
Ahornvej 23, Fensmark
4684 Holmegaard
Tlf. 2684 7873
E-mail: rikkewestphal@gmail.com
www.rikkesbobler.dk

De små Stjerner
Arijana Estrup
Herlufsholms Alle 161
4700 Næstved
Tlf. 5360 6501
E-mail: arijana@desmaastjerner.dk
www.desmaastjerner.dk

Det grønne børneliv
Helle Ludvigsen
Nyvej 6
4684 Holmegaard
Tlf. 2992 4694
E-mail: hellefensmark@gmail.com
www.detgrønnebørneliv.dk

Lise Jørgensen
Fensmarkvej 117
4700 Næstved
Tlf. 2329 3188
E-mail: liselundebakke@gmail.com
www.Denlillebondegaard.dk

Eskeskovens Småfolk
Camilla og Tobias Hansen
Eskeskoven 6
4700 Næstved
Tfl. 2751 5317 og 4217 2429
E-mail: Camilla100192@gmail.com
Facebook: Eskeskovens Småfolk
www.Eskeskovens-smaafolk.dk

Eskeskovens små spirer
Karina Lundgreen Olsen
Eskeskoven 35
4700 Næstved
Tlf. 2255 1059
E-mail: karinalolsen@icloud.com
Facebook: Eskeskovens små spirer
www.eskeskovenssmaaspirer.dk

Eventyrbakken
Karina Kragh Holmgreen
Ræveagrene 23
4700 Næstved
Tlf. 2826 1707
E-mail: Karina@eventyrbakken.dk
www.eventyrbakken.dk

Øst

Fristedet
Emilje Nordgård
Skovburren 293
4700 Næstved
Tlf. 2479 7096
Email: Fristedetppo@gmail.com
www.fristedetppo.dk

Vest

Dorthes Tumlinger
Dorthe Jørgensen
Halfdan Rasmussens Vej 52
4700 Næstved
Tlf. 5091 1773
E-mail: hdrvej52@outlook.dk
www.dorthestumlinger.dk

Gaia's Børn - Økologisk Bondegård
Marloes de Vries
Tobias Fundal
Slagelsevej 250, Vallensved
4700 Næstved
Tlf. 57848000/93949982
E-mail:  gaiasborn@gmail.com
www.gaiasborn.dk

Spurveungerne
v/ Jette Thuesen
Spurvevej 34
4250 Fuglebjerg
Tlf. 5545 4321
E-mail info@spurveungerne.dk
www.spurveungerne.dk

Tina's Rollinger
v/ Tina Dybdal
Stensgårdsvej 18, Hyllinge
4700 Næstved
Tlf. 2819 4003
E-mail:  t-dybdal@hotmail.com
www.tinasrollinger.dk 

Raaddams Brumbasser
Tina Raaddam Sørensen
Jenstrupvej 21, Hyllinge
4700 Næstved
Tlf. 2293 5226
E-mail: t.l.raaddam@hotmail.com
www.tinaraaddam.dk

Barn i Naturen - økologisk pasningsordning
Lotte Fundal
Lærkevej 2 a
4700 Næstved
Tlf. 5577 3494
E-mail: kontakt@barninaturen.dk
www.barninaturen.dk

Hos Larverne
Christina og Jonas
Johanne Korchs Vej 33
4700 Næstved
Tlf. 2758 5000
E-mail: kontakt@hoslarverne.dk
www.hoslarverne.dk

Thittelitterne
Maria Høgh Thorsen
Thit Jensens vej 61
4700 Næstved
E-mail: Thittelitterne@outlook.dk
www.thittelitterne.dk

De Små Agern
Emilie Schneider Kjærsgaard Larsen
Sandageren 41
4700 Næstved
E-mail: desmaaagern@hotmail.com
www.desmaaagern.dk

Børnetoppen 
Louise Dyrehauge
Næblerødvej 3A
4250 Fuglebjerg
Tlf. 6021 9259
E-mail: boernetoppen@gmail.com
www.boernetoppen.123hjemmeside.dk

Ladbygaards trolde
Ninett Laustsen
Guderupvej 16
4700 Næstved
Tlf. 2223 3418
E-mail: ladbygaardtrolde@hotmail.com
www.ladbygaardtrolde@hotmail.com

Syd

Den spættede zebra v/ Nadhja Thomsen
Lindevænget 13, Appenæs
4700 Næstved
Tlf. 8135 4700
E-mail:  nadhjathomsen@gmail.com
www.denspættedezebra.dk

Den Grønne Flyver
Bitten og Jesper Jørgensen
Stigsnæsvej 4
4700 Næstved
Tlf. 2627 8688
www.dengronneflyver.dk
Facebook: Den Grønne Flyver

Gitte Jakobsen
Englebjergvej 33
Rønnebækhuse
4700 Næstved
Tlf. 2369 5632
E-mail gitte.jakobsen.40@gmail.com

Krista Sønderup
Odensevej 44
4700 Næstved
Tlf. 2446 8697
E-mail: Krista.soenderup@gmail.com
www.Kristasønderup.dk
Facebook: @kristaSoenderup (Krista Sønderup - Privat børnepasning)

Margit's Guldklumper
Margit Fälling
Assensvej 56
4700 Næstved
Tlf. 23695159
E-mail:  jan@margit-guldklumper.dk
www.margit-guldklumper.dk

Maria-hønen
Maria Jørgensen
Kongsnæsvej 11
4700 Næstved
Tlf. 2622 8888
E-mail: maria-hoenen@live.dk
www.maria-hoenen.dk

Nanna "i det gule hus", de 3 P'er
Professionel Privat Pasningsordning
Nanna Larsen
Højen 21, Mogenstrup
4700 Næstved
Tlf. 2290 0460
www.nannaidetgulehus.dk

BYMOSEGÅRD
Nyskovvej 8
Hammer Torup
4700 Næstved
Tlf. Pernille 2513 8858
Tlf. Thomas 6016 4637
E-Mail: elsebeth@waterval.dk
www.bymosen.dk

De små liljer
Caroline Juel Nielsen
Dyrnæsvej 23
4700 Næstved
Tlf. 3166 0332
E-Mail: Desmaaliljer@gmail.com
www.desmåliljer.dk

De Små Mejser
Sanne Nielsen
Mejsevænget 4
4700 Næstved
Tlf. 2726 6481
Email: sanne@desmaamejser.dk
www.facebook.com/desmaamejser.dk

Sandras Banditter
Sandra Roland
Nyborgvej 63
4700 Næstved
Email: sandra@sandrasbanditter.dk
www.sandrasbanditter.dk

Villa Tumle
Nina Hoff Hansen
Assensvej 61
4700 Næstved
Tlf. 2275 7704
Email: info@villatumle.dk
www.villatumle.dk
Facebook: www.facebook.com/villatumle.dk

Skovnisserne
Claudia Gaia Frost Exner
Hammer Præstemark 3
4700 Næstved
Tlf. 6063 0719
www.skovnisserne.com
Facebook: Skovnisserne -privat pasning | Hammer | Facebook

Christina Sørensen
Næstelsø Præstemark 13
4700 Næstved
Tlf. 2544 3112
E-mail: Christina@hotmail.com

Tilsyn

Næstved Kommune skal løbende føre tilsyn med private pasningsordninger, hvor forældrene modtager økonomisk tilskud til brug for ordningen.

Tilsynsforpligtelsen påhviler den kommune, der godkender en pasningsaftale mellem forældre og en børnepasser.

Ved godkendelsen skal Næstved Kommune både godkende, at de personlige forudsætninger og de fysiske rammer, hvor pasningen skal foregå er forsvarlig, samt de økonomiske forhold i aftalen er i orden.

Private pasningsordninger kan modtage op til 5 børn. Der kan indskrives flere børn, hvis den private pasningsordning ansætter en medarbejder mere, og hvis forholdene herfor er til stede.

5 børn pr. voksen og den voksne må aldrig være alene med mere end 5 børn.

Private pasningsordninger i anden kommune

Hvis Kommunalbestyrelsen i barnets opholdskommune godkender en pasningsaftale, der forudsætter, at barnet passes i en anden kommune, har opholdskommunen tilsynsforpligtelse med pasningsordningen, for så vidt angår dette barn.

Kommunalbestyrelsen kan aftale med den anden kommune, at denne udfører tilsynet på vegne af opholdskommunen.

Beskrivelse af tilsyn

Der er ikke centralt fastsatte krav til, hvordan udmøntningen af tilsynspligten skal foregå, men følgende skal indgå i tilsynet:

• De fysiske rammer
• Sikkerhed
• Hygiejne

I forhold til sikkerhedsmæssige og hygiejniske hensyn kan der lægges de samme retningslinjer til grund for tilsynet, som er gældende for den kommunale dagpleje.

Tilsynet skal undersøge og vurdere, om tilbuddet i sin udformning bliver udført på en faglig forsvarlig måde, herunder at det daglige arbejde lever op til de lovgivningsmæssige krav, der følger dagtilbudsloven og anden lovgivning.

I tilsynet med den private pasningsordning, vil der blive lagt vægt på:

• Barnets almindelige trivsel og udvikling, herunder behov for omsorg, sproglig, følelsesmæssig og social udvikling.
• Børnepasserens kompetencer, - formår hun/han at omsætte råd og vejledning til praksis, udvikle barnet, reagere på og opfylde barnets behov, yde omsorg og respondere positivt på barnets signaler.

Private pasningsordninger i Næstved Kommune vil som et minimum få et tilsyn pr. år. Tilsynsopgaven er uddelegeret til dagplejekonsulenterne i dagplejen

Den private pasningsordning har pligt til at modtage tilsynsbesøg som kan være både anmeldt og uanmeldt.

Kommunen kan tilbagekalde en godkendelse til en privat pasningsordning, hvis det ved tilsyn konstateres, at der ikke leves op til de krav som fremgår af dagtilbudsloven og /eller pasningsaftalen mellem forældrene og den private børnepasser ikke følges eller opfyldes.

Herunder kan du ansøge om godkendelse til oprettelse af en privat pasningsordning samt hente skemaer vedr. andre godkendelser ifm. private pasningsordninger

Ansøgning om godkendelse til privat pasningsordning i Næstved Kommune, jævnført med Dagtilbudslovens §§ 78, 79 og 81

Godkendelse af privat pasningsordning i eget hjem, jævnført med Dagtilbudslovens §§ 78, 79 og 81

Godkendelse af medhjælper hos privat pasningsordning, jævnfør lovbekendtgørelse nr. 668, § 81.

Godkendelse af vikar hos privat pasningsordning, jævnfør lovbekendtgørelse nr. 668, § 81.

Hvad er Frit valg-ordningen?

Frit valg-ordningen betyder, at kommunen kan vælge at give et økonomisk tilskud til forældre, der ønsker at benytte en privat pasningsordning i stedet for at benytte kommunens dagtilbud. Frit valg-ordningen indebærer, at forældrene indgår en aftale med en privat pasningsordning om pasning af barnet. Tilskuddet kan altså ikke anvendes til forældrenes egen pasning af barnet.

Hvem kan passes i Frit valg-ordningen?

Frit valg-ordningen omfatter som udgangspunkt børn i alderen 24 uger og indtil det tidspunkt, hvor barnet almindeligvis optages i børnehaveklasse. Der kan dog gives tilskud til privat pasning til forældre med børn under 24 uger.

Kommunen kan have besluttet særlige regler for, hvilke aldersgrupper, der kan få tilskud, og hvor stort tilskuddet er.

Næstved Byråd har besluttet følgende:

• Forældre med børn i alderen fra 0 uger og indtil 3 år, og som er berettiget til en plads i et dagtilbud, har adgang til at søge tilskud efter Frit valg-ordningen. Det betyder, at også forældre, som har fået en plads i et dagtilbud kan meddele kommunen, at de i stedet ønsker at ansøge om et tilskud til at dække udgifterne til en privat pasningsordning.
• Forældrene kan ikke benytte tilskuddet til betaling for en plads i en puljeordning (puljeinstitution).
• Der er mulighed for tilskud til en privat pasningsordning til forældre i kombination med, at barnet har en plads i dagtilbud inden for rammerne af de deltidspladser, der er i kommunen. Det samlede tilskud kan ikke overstige udgiften til en fuldtidsplads.
• Der kan i ganske særlige tilfælde gives mulighed for tilskud til privat pasningsordning samtidig med, at forældre for samme barn modtager barselsdagpenge i medfør af lov om ret til orlov og dagpenge ved barsel eller orlovsydelse i medfør af lov om børnepasningsorlov, jf. de særlige tilfælde der er nævnt i vejledningen til Dagtilbudsloven, for så vidt barnet er under 3 år.
• Såfremt kommunen i forbindelse med iværksættelse af hjælpeforanstaltninger anser det for nødvendigt, at et barn skal optages i et kommunale dagtilbud, kan forældrene ikke benytte ordningen.
• Forældre, som på forhånd kan oplyse, at de kun ønsker tilskuddet i 2-3 måneder, for derefter at vende tilbage til et kommunalt tilbud, kan ikke godkendes til at modtage tilskud.
• Tilskuddet udgør pr. 1. januar 2024 maksimalt kr. 6.917,- pr. måned (for en fuldtidsplads på 48 timer, svarende til en fuldtidsplads i den kommunale dagpleje). Reduceres åbningstiden i privat pasningsordning med 5 timer eller mere vil tilskuddet blive reduceret forholdsmæssigt. Begrænset åbningstid er at sammenligne med en deltidsplads. Forældrebetalingen skal dog som minimum udgøre 25% af de faktiske udgifter.
• Tilskud til en privat pasningsordning i kombination med et dagtilbud kan tilbydes, hvor barnet har en deltidsplads på 30 timer i et dagtilbud. En omregning i forhold til en fuld plads vil betyde, at der i kombination med en deltidsplads på (30) vil kunne indgås aftale om en privat pasningsordning på max. 18 timer pr. uge
• Tilskuddet udbetales sidste gang for den måned, hvori retten til tilskuddet ophører (dvs. senest i måneden før barnet fylder 3 år). 

To slags pasning i Frit valg-ordningen

Frit valg-ordningen giver mulighed for to forskellige aftaletyper mellem forældre og en privat pasningsordning:

• En aftale, hvor forældrene er arbejdsgivere og den private pasningsordning er lønmodtager eller
• En aftale med en selvstændig erhvervsdrivende eller privat pasningsordning, hvor forældrene ikke har arbejdsgiverforpligtelser.

Arbejdsgiver/lønmodtager-modellen
Her er forældrene arbejdsgiver og ansætter en til at varetage en privat pasningsordning, f.eks. en ung pige eller en bedsteforælder. Denne model indebærer en række forpligtelser for forældrene, bl.a. oprettelse af CVR-nummer, indbetaling af ATP-bidrag, feriepenge og tegning af arbejdsskadeforsikring. Indgår forældrene aftale med en person om at være ”ansat i huset”, kan der desuden være tale om udgifter til kost og logi, hvor der gælder særlige regler.

Selvstændig erhvervsdrivende-modellen
Her køber forældrene børnepasning hos en selvstændig erhvervsdrivende. Forældrene betaler en fast takst for pasningsordningen, som en bruttobetaling, der også skal dække løn i forbindelse med ferie, sygdom, barsel og lignende. I denne model er forældrene altså ikke arbejdsgivere og har dermed ikke forpligtelser omkring ATP mv.

Flere forældre kan gå sammen
Flere forældre kan gå sammen om at etablere en privat pasningsordning, eller de kan vælge at købe en plads i en privat pasningsordning, der er etableret af andre. I den slags ordninger er det vigtigt, at forældrene er afklaret i forhold til, om de påtager sig en arbejdsgiverrolle, eller om de køber børnepasning hos en selvstændig erhvervsdrivende. Hvis flere forældre går sammen om at benytte den samme private pasningsordning, kan det være praktisk, at de foretager ansættelsen i fællesskab, sådan at der kun er tale om ét ansættelsesforhold. Det vil sige, at ét af forældreparrene sørger for de administrative forpligtelser som f.eks. indbetaling af ATP, indberetning til skatteforvaltningen og lignende.

Forældrenes forpligtelser
Uanset hvilken type aftale, forældrene vælger, skal der indgås en skriftlig aftale med den pasningsordning, der skal passe barnet, og kommunen skal godkende aftalen, inden der udbetales tilskud. Den skriftlige aftale skal indeholde oplysning om bl.a. lønnen, arbejdstiden, rettigheder i forhold til ferie og sygdom samt opsigelsesvarsel. Forældrene skal dokumentere over for kommunen, hvilke udgifter man vil have til den private pasningsordning. Det er kommunen, der fastsætter kravene til dokumentation og beslutter, hvilke udgifter, der kan medregnes som grundlag for beregning af kommunens tilskud.
Søg tilskud til privat pasning på nemboern.naestved.dk Forældrene har pligt til at orientere kommunen om ændringer i aftalen, og kommunen skal godkende ændringen, inden den sættes i værk.

Kommunens forpligtelser
Kommunen skal godkende den enkelte pasningsordning – både personen og den skriftlige aftale. Nogle kommuner har besluttet særlige retningslinjer, f.eks. regler om udbetaling af løn i den private pasningsordning mv. Kommunen skal oplyse om disse retningslinjer. Kommunen er forpligtet til at tilbyde forældrene administration af ordningen mod en reduktion i tilskuddet, svarende til kommunens udgifter hertil. Administrationsopgaven skal ikke nødvendigvis varetages af kommunen, men kan også varetages af f.eks. private. Næstved byråd har besluttet, at opgaven varetages af privat udbyder og at afregningen sker direkte mellem udbyderen og forældrene. Kommunen er desuden forpligtet til at føre løbende tilsyn med de private pasningsordninger, der oprettes under Frit valg-ordningen. Kommunen fastsætter de nærmere retningslinjer for tilsynets udøvelse. Forældrene og den private pasningsordning orienteres om retningslinjerne, f.eks. om der bliver aflagt uanmeldte tilsynsbesøg.

Kommunen kan opstille krav til den private pasningsordning, som skal opfyldes som forudsætning for godkendelse af en pasningsaftale, når kommunen skønner, der er nødvendigt. Kommunen kan afvise at godkende en pasningsaftale, hvis man skønner, at de fysiske rammer eller den person, som forældrene vil indgå aftale med, ikke er egnet til opgaven. Kommunen skal påse, at aftalen mellem forældre og den private pasningsordning er afklaret for så vidt angår de rettigheder og forpligtelser, aftalen indebærer for de to parter. Det kan f.eks. være spørgsmål om beskatning, ATP-bidrag, feriegodtgørelse, løn under sygdom, dagpengeret osv. Endelig har kommunen pligt til at indberette til den lokale skattemyndighed, når der indgås en pasningsaftale.  Godkendelse og tilsyn med den enkelte private pasningsordning udføres af den kommunale dagpleje.

• Ved godkendelsen gennemgås bl.a.:
• Vilkår og pasningsaftaler, herunder at den, der ansættes oplyses om, at lønnen beskattes som B-indkomst.
• Sikkerheden I hjemmet
• Tavshedspligt
• Den ansattes eller den selvstændige erhvervsdrivendes kvalifikationer

Tilsyn foretages både anmeldt og uanmeldt.

Ved ophør af Frit valg-ordningen gælder:
Når forældrene via nembørn booker en plads til barnet i et kommunalt dagtilbud, ophører indmeldelsen i privat pasningsordning automatisk, husk at give besked om denne ændring via Send Digitallt knappen i bunden af denne side.

Plads i det kommunale system kan altid bookes via nembørn.dk

Hvordan søger jeg?

Log på nemboern.naestved.dk med nemID.
Vælg forælderens navn
Vælg økonomi
Vælg privat pasning
Under ansøgningstype vælges privat pasning med ansat børnepasser, hvis der ansættes en privat børnepasser i jeres eget hjem. Vælg privat pasning med selvstændig børnepasser, hvis den private børnepasser har selvstændig virksomhed
Udfyld tidsinterval for pasningsordningen, hvilke børn der skal indgå, børnepasserens oplysninger, samt løn. Her tastes det fulde beløb, inkl. tilskuddet fra kommunen.
Vedhæft den udfyldte og underskrevne kontrakt med børnepasseren.
Tryk bestem tilskud, og derefter send ansøgning.
Når ansøgningen er behandlet og godkendt, modtager du et bevillingsbrev i NemPost.
Der kan gå op til 8 uger før udbetalingen kan finde sted. Der udbetales dog med tilbagevirkende kraft fra starttidspunktet på ansøgningen.

Sådan beregnes tilskuddet til privat børnepasning
Kommunen fastsætter et tilskud, der er ens for alle børn inden for samme aldersgruppe. Tilskud til deltidspasning fastsættes på grundlag af tilskuddet til fuldtidspasning. Kommunen kan have besluttet særlige regler om tilskud til deltidspasning. Tilskuddet beregnes ud fra forældrenes dokumenterede udgifter og kan højst udgøre 75 % af udgifterne til den private pasningsordning. Forældrene skal altså selv som minimum dække 25 % af de faktiske pasningsudgifter.

Udover at dække løn mv. til børnepasseren, kan tilskuddet anvendes til dækning af andre rimelige udgifter, som i øvrigt kan være en del af driftsudgifterne ved dagpasning, f.eks. udflugter eller arbejdsskadeforsikring. Øvrige udgifter udover lønnen, som der søges tilskud til, skal aftales med kommunen. Udgifterne skal fremgå af den skriftlige pasningsaftale.

Udbetaling af tilskuddet
Tilskuddet udbetales enten forud eller bagud afhængigt af, om børnepasseren får sin løn forud eller bagud. Tilskuddet udbetales sidste gang for den måned, hvor retten til tilskuddet ophører. Hvis forældrene eller børnepasseren afbryder et pasningsforhold, og forældrene har fået udbetalt tilskud, som ikke anvendes til betaling af børnepasseren/pasningsordningen, skal det for meget udbetalte tilskud tilbagebetales til kommunen. Kommunen kan desuden standse udbetalingen af pasningstilskuddet, hvis forældrene ikke overholder den indgåede aftale. Tilskuddet indgår ikke i beregningen af ydelser efter den sociale lovgivning og beregningen af SU, idet tilskuddet altid skal gives videre til den, der passer barnet. Børn, der passes i Frit valg-ordningen, er med virkning fra den 1. januar 2004 omfattet af reglerne om søskendetilskud.
Børn, der passes i Frit valg-ordningen er ikke omfattet af reglerne om fripladstilskud.

Når forældrene er arbejdsgivere
Når forældrene ansætter en børnepasser, skal de overholde lovgivning, bl.a. om skat, ATP, forsikring, feriegodtgørelse mv.

CVR-nummer
Har forældrene arbejdsgiverforpligtelse, skal de have tildelt et CVR-nummer. Det skal bruges, når der skal indbetales ATP, feriegodtgørelse osv. CVR-nummeret fås ved henvendelse til Erhvervs- og selskabsstyrelsen, Kampmannsgade 1, 1780 København V., tlf. nr. 33 30 77 00, hjemmeside www.eogs.dk. Når man udfylder registreringsblanketten kan det anbefales, at man oplyser, at der er tale om et ansættelsesforhold knyttet til Frit valg-ordningen efter §80 i Dagtilbudsloven.

Frit valg-ordningen er ikke omfattet af momsloven, lønsumsafgiftsloven og kildeskatteloven.

ATP
Der skal betales ATP, når en ansat børnepasser er fyldt 16 år men endnu ikke 67 år. Det er antallet af timer, som børnepasseren er beskæftiget i de enkelte lønperioder, der afgør, om der skal betales ATP-bidrag, og hvor meget, der skal betales.

Man skal betale ATP-bidrag, når børnepasseren er beskæftiget i

• mindst 39 timer om måneden (månedslønnede)
• mindst 18 timer i 14-dages perioden (14-dages lønnede) eller

mindst 9 timer om ugen (ugelønnede)

Når man skal beregne, hvor mange timer børnepasseren er beskæftiget, skal man naturligvis medregne de egentlige præsterede arbejdstimer. Derudover skal man bl.a. medregne:

• Ferie og søn- og helligdage. Ferie, der afholdes med feriegodtgørelse fra en tidligere arbejdsgiver, skal dog ikke medregnes. Udbetales der løn for søgnehelligdage, skal disse perioder medregnes ved opgørelsen af antallet af timer.

Fravær som følge af sygdom, barsel og adoption. De perioder, hvor forældrene udbetaler løn eller dagpenge i forbindelse med sygdom, barsel eller adoption, indgår også i opgørelsen af antallet af timer. Hvis der udbetales dagpenge, skal der - udover det sædvanlige ATP-bidrag - udbetales et yderligere bidrag for hver time. Dette yderligere bidrag fremgår af skemaet under ”Daglønnede m.fl.”.

Indberetning og betaling af bidrag
Lønmodtagerens andel udgør 1/3 af ATP-bidraget, og forældrenes egen andel udgør 2/3. Man hæfter over for ATP for det fulde ATP-bidrag, altså også for lønmodtagerens andel. Hvis man af den ene eller anden grund har undladt at tilbageholde lønmodtagerens del af bidraget, skal forældrene selv betale hele bidraget (og kan herefter eventuelt søge 1/3 af bidraget refunderet hos lønmodtageren).

Børnepasserens løn udbetales som B-indkomst. Derfor skal man indberette direkte til ATP på særlige indberetningslister, som man kan få hos ATP. Man skal indberette årligt, og de udfyldte lister skal sendes til ATP senest den 20. januar. Hvis man ønsker at indberette på andre måder, skal man henvende sig til ATP.
Man kan betale ATP-bidraget på forskellige måder

• 
  Man kan betale ved at anvende pengeinstitutternes lønservicesystemer eller andre servicebureauer, der har aftale med ATP. Er man tilsluttet en sådan ordning, får man ingen indbetalingskort fra ATP. Nærmere oplysninger om denne betalingsmåde kan fås i pengeinstitutter og servicebureauer
• Man kan også benytte InformationsService (PBS), hvor man kan afregne direkte fra ens lønsystem. For at kunne anvende den mulighed, skal ens lønsystem være tilrettet InformationsService. Benytter man InformationsService, modtager man ikke indbetalingskort fra ATP. Nærmere oplysning på tlf. 4489 2720
• Der er også mulighed for at bruge det indbetalingskort, som ATP sender, når man ikke er tilmeldt InformationsService eller et servicebureau. Man betaler enten på posthus eller i et pengeinstitut
• Hvis man benytter PC-Homebanking, kan man indbetale ATP-bidraget ved at taste ATP’s gironummer (2550008) samt CVR-nr. og den periode som betalingen vedrører. Man kan få nærmere oplysninger om Homebanking hos eget pengeinstitut
• Endelig kan man betale ATP-bidrag ved at sende en check. ATP skal have modtaget checken senest på sidste rettidige betalingsdag 

Man er forpligtet til at betale til tiden, selv om man ikke har modtaget indbetalingskortet, eller det er blevet væk. Man kan kontakte ATP for at få et nyt, eller man kan benytte et blankt indbetalingskort, som man udfylder med CVR-nr. og oplysning om, hvilken periode indbetalingen vedrører. ATP’s gironummer er 2550008
Yderligere oplysninger om ATP fås hos:

Arbejdsmarkedets Tillægspension
ATP-huset
Kongens Vænge 8
3400 Hillerød
www.atp.dk

Feriereglerne
Inden børnepasseren begynder at arbejde, skal arbejdsgiveren tage stilling til, om børnepasseren skal være omfattet af reglerne i ferieloven eller af lov om visse arbejdsforhold i landbruget mv.
Børnepassere er som hovedregel omfattet af ferielovens regler. Se punkt 9.3.1 for yderligere vejledning.

Hvis børnepasseren får 3 hovedmåltider om dagen eller får kost og logi som en del af lønnen, kan det skriftligt aftales, at parterne ikke følger ferielovens regler. I stedet følges de særlige ferieregler i § 9, stk. 2-6, i lov om visse arbejdsforhold i landbruget mv. Se punkt 9.3.2 for yderligere vejledning.
Uanset om børnepasseren er omfattet af ferieloven eller af lov om visse arbejdsforhold i landbruget mv., kan man aldrig aftale, at børnepasseren ikke har ret til ferie. Man kan heller ikke aftale, at feriepengene er inkluderet i lønnen.

Ferielovens regler
Ferieloven er gældende, hvis det ikke skriftligt er aftalt, at det er de særlige regler i lov om visse arbejdsforhold i landbruget mv., der er gældende.

Optjening af feriedage
Når børnepasseren arbejder 5 dage eller mindre om ugen, optjenes der 2,08 feriedag pr. måneds ansættelse.
Arbejder børnepasseren 6 dage om ugen, optjenes der 2,5 feriedag pr. måneds ansættelse.
Feriedage, der er optjent i et kalenderår (=optjeningsår), er til brug i det efterfølgende ferieår. Det betyder, at ferie, der er optjent i 2010, skal holdes i ferieåret, der går fra 1. maj 2011 til 30. april 2012. Ferie, der optjenes i 2011, skal holdes i ferieåret, der går fra 1. maj 2012 til 30. april 2013. Uanset om børnepasseren er ansat med løn under ferie eller holder ferie med feriegodtgørelse, har børnepasseren ikke ret til ferie med løn eller feriegodtgørelse ved ansættelsens start. Børnepasseren skal først optjene ret dertil. Børnepasseren kan dog have optjent feriegodtgørelse hos en tidligere arbejdsgiver.

Børnepassere, der optjener ret til løn under ferie
Børnepassere, der er ansat med mindst 1 måneds opsigelsesvarsel fra arbejdsgiverens side og med ret til fuld løn under sygdom og på søgnehelligdage, optjener ret til ferie med løn og ferietillæg i ferieåret. Se også afsnittet om afholdelse af ferie. Når børnepassere holder ferie med løn, har de ret til 1 pct. i ferietillæg af lønnen i optjeningsåret. Der beregnes også ferietillæg af den skattemæssige værdi af evt. kost og logi i optjeningsåret, da dette er en del af lønnen. Ferietillæg svarende til det antal feriedage, der holdes, skal udbetales senest den dag, ferien begynder. Ferietillægget kan dog også udbetales på én gang, f.eks. ved ferieårets start, men må ikke efterfølgende modregnes i forbindelse med afregning af ferie ved fratræden.

Børnepassere, der tjener feriegodtgørelse
Hvis børnepasseren ikke er ansat med mindst 1 måneds opsigelsesvarsel fra arbejdsgiverens side, eller børnepasseren ikke har ret til fuld løn under sygdom eller på søgnehelligdage, optjener børnepasseren ret til ferie med feriegodtgørelse i ferieåret. Feriegodtgørelse beregnes som 12,5 pct. af lønnen i optjeningsåret, inkl. den skattemæssige værdi af evt. kost og logi i optjeningsåret, da dette også er en del af lønnen. Arbejdsgiveren skal hvert kvartal indberette og indbetale feriegodtgørelsen til FerieKonto.
Afholdelse af ferie Hvis børnepasseren arbejder 5 dage eller mindre om ugen, har pågældende ret til mindst 15 dages sammenhængende ferie (hovedferie) i tiden mellem 1. maj og 30. september (= ferieperioden).
Arbejder børnepasseren 6 dage om ugen, har pågældende ret til mindst 18 dages sammenhængende ferie i ferieperioden. Børnepasseren har også ret til, at de resterende feriedage gives i sammenhæng af 5/6 dage, men de kan lægges efter ferieperioden. Ferien skal dog holdes i det rette ferieår.
Tidspunktet for afholdelse af ferien kan som udgangspunkt aftales mellem børnepasseren og arbejdsgiveren. Arbejdsgiveren har dog ret til at bestemme, hvornår ferien skal holdes. Hovedferien skal da varsles med mindst 3 måneder. De resterende feriedage skal varsles med mindst 1 måned. Uanset om børnepasseren har optjent ferie efter ferieloven eller ej, har børnepasseren ret til 25 dages ferie om året enten for egen regning eller for feriegodtgørelse optjent i et tidligere ansættelsesforhold. Hvis børnepasseren ikke har optjent feriedage hos en tidligere arbejdsgiver, kan arbejdsgiveren ikke kræve, at børnepasseren skal holde ferie.

Særligt om børnepassere, der optjener ret til løn under ferie
En børnepasser, som endnu ikke har optjent ret til ferie med løn, har i det første ansættelsesår ret til at holde ferie for egen regning eller med feriegodtgørelse optjent i et tidligere ansættelsesforhold. I disse situationer kan arbejdsgiveren fradrage i lønnen for hver dag, der holdes ferie.
Hvis børnepasseren arbejder 5 dage eller mindre om ugen, må der fradrages 4,8 pct. af månedslønnen pr. feriedag. Arbejder børnepasseren 6 dage om ugen, må der fradrages 4 pct. af månedslønnen pr. feriedag.

Feriegodtgørelse ved fratræden

Børnepassere, der optjener ret til løn under ferie
Når en børnepasser fratræder, og børnepasseren har været ansat med mindst 1 måneds opsigelsesvarsel fra arbejdsgiverens side samt med ret til fuld løn under sygdom og på søgnehelligdage, skal arbejdsgiveren betale feriegodtgørelse med 12,5 pct. af lønnen samt af evt. skattemæssig værdi af fri kost og logi for:
det tidligere optjeningsår, hvis børnepasseren ikke ved sin fratræden har holdt ferien, og for det indeværende optjeningsår. Har børnepasseren fået udbetalt løn under ferie og ferietillæg i optjeningsåret, skal disse beløb fratrækkes indkomsten, før feriegodtgørelsen beregnes. Selvom en arbejdsgiver eventuelt det første år har givet børnepasseren løn under ferie, skal der alligevel betales feriegodtgørelse med 12,5 pct. ved fratræden. Feriegodtgørelsen skal indbetales til FerieKonto, jf. nedenfor.

Børnepassere, der optjener feriegodtgørelse
Hvis en børnepasser, der har optjent feriegodtgørelse, fratræder, skal der på sædvanlig vis afregnes feriegodtgørelse efter kvartalets udløb, jf. nedenfor.

Indberetning og indbetaling til FerieKonto
Ved ansættelsesforholdets begyndelse får FerieKonto automatisk besked, når arbejdsgiveren får tildelt et CVR-nr. ved Skat. FerieKonto sender umiddelbart herefter en opkrævning til arbejdsgiveren vedrørende feriegodtgørelse, samt en vejledning hvor arbejdsgiveren kan sætte kryds ved ”månedsvis ansat” eller ”ansat som timelønnet”.

Børnepassere, der optjener ret til løn under ferie
Hvis børnepasseren optjener ret til ferie med løn og ferietillæg, skal arbejdsgiveren først indbetale feriegodtgørelse ved fratræden. FerieKonto skal derfor have besked om, at børnepasseren optjener ferie med løn i det løbende ansættelsesforhold. Feriegodtgørelse, der skal betales i forbindelse med fratræden, jf. ovenfor, skal indbetales til FerieKonto senest den 10. i måneden efter, at børnepasseren er fratrådt. I januar måned er sidste betalingsfrist dog den 17. Indbetalingskort til FerieKonto kan hentes på posthuset. Kortet skal påføres arbejdsgiverens CVR-nr. (der også er brugt ved indbetaling af ATP-bidrag), antal optjente feriedage, optjeningsår samt børnepasserens CPR-nr. Indbetaling og indberetning kan også ske via FerieKontos hjemmeside. Arbejdsgiveren har selv pligt til at sørge for, at der sker indberetning og indbetaling af feriegodtgørelse.

Børnepassere, der optjener feriegodtgørelse
Hvis børnepasseren optjener ret til ferie med feriegodtgørelse, skal den løbende indbetaling ske til FerieKonto. Feriegodtgørelsen, der afregnes kvartalsvis, skal indbetales til FerieKonto senest den 10. i måneden efter hvert kvartals udløb. I januar måned er sidste betalingsfrist dog den 17.
FerieKonto sender et indbetalingskort til arbejdsgiveren. Kortet skal påføres arbejdsgiverens CVR-nr. (der også er brugt ved indbetaling af ATP-bidrag), antal optjente feriedage, optjeningsår samt børnepasserens CPR-nr. Indbetaling og indberetning kan også ske via virk.dk.
Arbejdsgiveren har selv pligt til at sørge for, at der sker indberetning og indbetaling af feriegodtgørelse.

Lov om visse arbejdsforhold i landbruget mv. (husligt arbejde)
Hvis børnepasseren får enten kost og logi eller kost alene som en del af lønnen, kan det skriftligt aftales, at parterne ikke følger ferielovens regler. I stedet følges de særlige ferieregler i § 9, stk. 2-6 i lov om visse arbejdsforhold i landbruget m.v., som beskrives nedenfor. Aftaler parterne ikke noget, følges ferielovens regler.

Optjening
Hvis børnepasseren og arbejdsgiveren skriftligt har aftalt at fravige ferieloven og i stedet bruge de særlige ferieregler i lov om visse arbejdsforhold i landbruget mv., er optjeningsperioden lig med ferieperioden (samtidighedsprincippet). Det betyder, at børnepasseren får ferie med løn allerede under det første års ansættelse. Børnepasseren har krav på årligt at holde 5 ugers betalt ferie.
En børnepasser, der arbejder 5 dage eller mindre om ugen, optjener 2,08 dages ferie for hver måneds ansættelse, svarende til 25 dages ferie om året (5 uger).
En børnepasser, der arbejder 6 dage om ugen, optjener 2,5 dages ferie for hver måneds ansættelse, svarende til 30 dages ferie om året (5 uger).

Afholdelse af ferie
Børnepasseren kan kræve, at mindst 2/5 af ferien holdes i sammenhæng i tiden 1. maj til 30. september, hvis ansættelsesperioden gør det muligt. Resterende ferie holdes delt eller i sammenhæng efter lønmodtagerens ønske. Ferie holdes med fuld løn inkl. kostpenge. Herudover betales et ferietillæg på 1 pct. af den samlede løn. Værdien af kost beregnes på grundlag af de satser, som Ligningsrådet har fastsat for de pågældende år.
Arbejdsgiveren skal så vidt muligt sørge for, at ferien holdes inden udløbet af ansættelsesperioden. Er det ikke muligt på grund af sygdom eller tilskadekomst, betales i stedet løn og værdi af kost, samt det nævnte ferietillæg for hver mistet feriedag.

Spørgsmål om ferieloven, ind- og udbetalinger af feriepenge fra feriekonto kan rettes til:

Feriekonto
ATP
Kongens vænge 8
3400 Hillerød
www.atp.dk


Vejledning om skatteregler, herunder om betaling af arbejdsmarkedsbidrag mv. kan fås hos Skat.

Arbejdsmiljø:Oplysninger om arbejdsmiljølovgivningen kan fås ved henvendelse til:
Arbejdstilsynet
Landskronagade 33
2100 København Ø
Arbejdstilsynets hjemmeside

Sygedagpenge
Normalt ansættes børnepasseren månedsvist med løn under sygdom og på søgnehelligdage, svarende til, at pasningstilskuddet fra kommunen ifølge pasningsaftalen ydes månedsvist. Spørgsmålet om sygedagpenge kommer ikke på tale i disse situationer, fordi der udbetales løn under sygdom. Er der derimod tale om timelønnet ansættelse uden løn under sygdom, skal forældrene betale sygedagpenge til den ansatte.
Som privat arbejdsgiver skal forældrene kun betale løn/sygedagpenge til børnepasseren i de første 3 uger (21 dage). Herefter refunderer kommunen løn-/sygedagpengeudgiften. For at modtage refusion fra kommunen skal forældrene anmelde fraværet til kommunens Ydelsescenter(sygedagpengekontoret) senest 4 uger fra den 1. fraværsdag. Som privat arbejdsgiver kan forældrene tegne en frivillig forsikring, som giver mulighed for at få refunderet dagpengesatsen i de 3 første sygefraværsuger fra kommunen. Kommunens ydelsescenter kan informere om reglerne for anmeldelse af sygefravær, modtagelse af refusion samt tegning af frivillig forsikring. Kommunen udleverer de blanketter, som skal benyttes i den forbindelse.

www.nemrefusion.dk her ses også tidsfrister for sygedagpenge og barselsdagpenge

Den frivillige forsikringsordning tegnes hos:
Ankestyrelsen
Amaliegade 25
Postboks 9080
1022 København K
www.ast.dk

Arbejdsskadeforsikring
Når forældrene er arbejdsgiver, skal de tegne en arbejdsskadeforsikring. Forsikringspligten gælder uanset hvor pasningen skal foregå. Der er dog ikke pligt til at tegne forsikring, hvis børnepasserens arbejde sammenlagt med anden medhjælp i forældrenes private husholdning ikke overstiger 400 timer i et kalenderår. Hvis forældrene betaler for en plads i en privat pasningsordning, og når forældrene betaler for pasning hos en selvstændig erhvervsdrivende, skal der ikke tegnes en arbejdsskadeforsikring.

Nærmere oplysning fås hos:
Arbejdsskadestyrelsen
Sankt Kjelds Plads 11
Postboks 3000
2100 København Ø
Tlf. 7220 6000
www.aes.dk

Øvrige forsikringsforhold
Oplysninger om øvrige forsikringsforhold ved ansættelse af en privat børnepasser kan fås fra det forsikringsselskab, hvor familien i forvejen har sine forsikringer eller ved at henvende sig til:

Forsikringsoplysningen
For oplysning om erhvervssygdomsforsikring kontaktes borger.dk

Au pair
Der gælder særlige regler for au pairs, og au pairs der kommer her til landet får kun en opholdstilladelse. De kan derfor ikke søge arbejde. Det kræver en arbejdstilladelse, og derfor er au pair reglerne og frit valg ordningen uforenelig. Unge fra Norden (Norge, Sverige, Finland og Island) skal imidlertid hverken have arbejds- eller opholdstilladelse i Danmark. Unge fra de gamle EU-lande (Belgien, Frankrig, Grækenland, Holland, Irland, Italien, Luxembourg, Portugal, Spanien, Storbritannien, Tyskland og Østrig), samt unge fra Cypern, Malta og Schweiz skal søge opholdsbevis i statsamtet. Disse unge kan tage arbejde som børnepassere indenfor frit valg ordningen (§80). De kan blive ”ung i huset”-passere, men formelt set ikke au pairs.

Nærmere oplysninger om au-pair ophold kan man få ved henvendelse til:
Udlændingestyrelsen

Opsigelsesvarsel
Det gensidige opsigelsesvarsel mellem forældre (arbejdsgiver) og børnepasser (lønmodtager) skal aftales i forbindelse med indgåelse af pasningsaftalen og fremgå af den skriftlige aftale/kontrakt. Ved fastsættelsen af længden på opsigelsesvarslet skal der bl.a. tages hensyn til muligheden for at finde alternativ pasningstilbud til barnet/børnene, herunder et kommunalt pasningstilbud. Pasningsaftalen kan ophæves straks, hvis en af aftalens parter misligholder aftalen. Sygdom er gyldig opsigelsesgrund. Her skal det fastsatte opsigelsesvarsel byttes.

Klage
Forældrene kan klage over kommunens afgørelser (f.eks. manglende vilje til at godkende en pasningsaftale) til Ankestyrelsen.Klagen stiles til Ankestyrelsen, men fremsendes til Næstved Kommune, Center for Dagtilbud, Rådmandshaven 20, 4700 Næstved. Klagen revurderes, og fastholdes afgørelsen fremsendes klageskrivelsen med Næstved Kommunes bemærkninger til nævnet.Klage over fastsættelse af tilskuddets størrelse, f.eks. I tilfælde af, at tilskuddet nedsættes forholdsmæssigt I forbindelse med deltidspasning kan alene indbringes for kommunen.

1. Du skal have tilstrækkelige danskkundskaber til at kunne udvikle barnets dansksproglige kompetencer
   (med dette menes, at der skal kunne fremlægges dokumentation for, gennemført 9.-klasseprøven i dansk med mindst karakteren 2, bestået Prøve i Dansk 2 eller tilsvarende dokumentation)
2. Du må ikke samtidig modtage offentlig overførselsindkomst (f.eks. barselsdagpenge, orlovsydelse, kontanthjælp, førtidspension) eller have en arbejdsindtægt, dog kan du få udbetalt feriegodtgørelse samtidig med tilskuddet til pasning af egne børn.
3. Du må ikke være omfattet af § 13, stk. 10 og § 13 f, stk. 1-4, jf. 26, stk. 4-10, i lov om aktiv socialpolitik (Det betyder, at personer, hvis ægtefælle modtager integrationsydelse, uddannelseshjælp eller kontanthjælp, og som enten frivilligt er blevet hjemmegående og derfor ikke får hjælp efter aktivloven, eller som har mistet retten til hjælp på grund af 225 timers reglen, ikke kan modtage tilskud til pasning af egne børn efter dagtilbudsloven). 
4. Du skal have opholdt dig i riget i 7 ud af de seneste 8 år. Med riget menes Danmark, Grønland og Færøerne.

Kravene om tilstrækkelige danskkundskaber, og om ophold gælder ikke hvis du er EU/EØS-borger, i det omfang du efter EU-retten er berettiget til ydelsen.

Der kan søges om tilskud til pasning af egne børn via Nembørn

• Log på nemboern.naestved.dk med nemID.
• Vælg ansøgerens navn
• Vælg økonomi
• Vælg privat pasning
• Under ansøgningstype vælges ”Pasning af egne børn”
• Udfyld perioden for pasningsordningen
• Der skal erklæres på tro og love, at der ikke er indtægt i perioden
• Angiv hvilke børn der skal indgå i ordningen
• Vedhæft dokumentation på sprogkundskaber
• Tryk ”Bestem tilskud”, og derefter ”Send ansøgning”.
• Når ansøgningen er godkendt eller afslået, modtager du besked i NemPost på nemboern.naestved.dk

• Tilskuddet er et alternativ til at få dit barn optaget i et dagtilbud. Forældre kan derfor ikke samtidig med at de modtager tilskud til pasning af egne børn, have det samme barn indmeldt i et dagtilbud efter dagtilbudslovens §§ 19 og 21, eller modtage tilskud til privat børnepasning efter dagtilbudsloven § 80. Det betyder, at hvis du har booket plads i et dagtilbud og dit barn endnu ikke er startet skal du annullere bookingen. Hvis dit barn er startet, skal du udmelde af dagtilbuddet, og du skal her være opmærksom på opsigelsesvarslet.
• Tilskuddet fastsættes af Byrådet hvert år i forbindelse med fastsættelse af øvrige takster. Typisk i november måned. Tilskuddet fremgår af Næstved Kommunes takster, og udgør pr. 1. januar 2024 6.270 kr.
• Tilskuddet kan ydes i minimum 8 uger og maksimalt 1 år.
• Tilskuddet gives fra det tidspunkt, dit barn kan tilbydes plads i et dagtilbud.
• Tilskuddet beskattes som A-indkomst, der indeholdes dog ikke arbejdsmarkedsbidrag.
• Tilskuddet udbetales månedsvis bagud.
• Du skal have bopæl i Næstved Kommune.
• Modtager du tilskud til pasning af egne børn og samtidigt har et andet barn i f.eks. børnehave eller SFO, er du ikke berettiget til søskendetilskud.
• Der kan ikke ydes støtte efter dagtilbudsloven til barnet.

Tilskud til pasning af egne børn er sidestillet med en offentlig forsørgelsesydelse efter § 26, stk. 2, i lov om aktiv socialpolitik. Hvis en tilskudsmodtagers ægtefælle modtager kontanthjælp med videre, fradrages tilskuddet til pasning af egne børn i kontanthjælpen, hvis denne overstiger den kontanthjælp, som tilskudsmodtageren ville have været berettiget til, hvis pågældende ikke havde fået tilskud til pasning af egne børn. Hvis tilskuddet til pasning af egne børn er lavere end kontanthjælpen, suppleres tilskuddet ikke op til kontanthjælpsniveauet.

Der kan modtages tilskud til pasning af tre forskellige børn enten samtidigt eller i en forskudt periode, så længe der for det enkelte barn kun er tale om ét tilskud. Det samlede tilskud pr. husstand kan ikke overstige beløbet for maksimale dagpenge.

Den samlede tilskudsperiode pr. barn kan deles i to og må samlet set ikke overstige den fastsatte maksimumsperioden. Ved opdeling af tilskudsperioden kan perioden deles mellem barnets forældre, hvis begge forældre har ret til ydelser og opfylder betingelserne for tilskud.

Hvis du efter tilskudsperiodens ophør ønsker dit barn passet i et dagtilbud, skal du selv booke en plads. Vilkårene for booking er de samme, som hvis du ikke havde modtaget tilskud. Det betyder at der ikke er garanti for et bestemt dagtilbud, men en plads, hvor der måtte være ledigt.

Hvis du ønsker at forkorte tilskudsperioden, skal du kontakte Pladsanvisningen.

Hvis du fraflytter Næstved Kommune, skal du give besked til Pladsanvisningen og tilskuddet ophører.

Der kan klages til Ankestyrelsen over kommunens afgørelser om godkendelse af tilskud.

Klager behandles efter reglerne i retssikkerhedslovens kapitel 10.

Klager over tilskuddets størrelse samt andre kommunalt fastsatte retningslinjer for ordningen kan kun indbringes for kommunen, idet der er tale om fastlæggelse af kommunens generelle serviceniveau.

Dagtilbudsloven Kap. 16
Retssikkerhedsloven Kap. 10
Lov om aktiv socialpolitik