Fælles rusmiddelstrategi

Fælles regler og forpligtelser

Alle uddannelsesstederne forpligter sig til at have en lokal rusmiddelpolitik. Denne skal ligge tilgængelig på skolernes hjemmesider, og bestyrelser/ledelser/lærere/øvrige ansatte/forældre/ elever skal være gjort bekendt med denne.

Af uddannelsesstedernes rusmiddelpolitik skal det fremgå, hvilke konsekvenser overtrædelse af Rusmiddelstrategien har, og dette skal ligeledes fremgå af uddannelsesstedernes studie- og ordensregler. Både Rusmiddelstrategien og studieordensregler skal være offentligt tilgængelige på uddannelsesstedernes hjemmesider.

Uddannelsesstederne er naturligvis rusmiddelfrie i undervisningstiden og efter undervisningens ophør.

Uddannelsesstederne italesætter unges brug af alkohol, i retning af at gøre dem bevidste om en ansvarlig brug af alkohol og tilstræber, at alkohol ikke er omdrejningspunktet ved sociale arrangementer på skolen, hvorfor der også fortrinsvis er arrangementer uden alkohol på skolerne.

Uddannelsesstedernes allerede eksisterende retningslinjer for indtag af rusmidler kan i grove træk skitseres således:

Alkohol

• Det er ikke tilladt at medbringe eller indtage alkohol på skolernes områder, eller ved skolerelaterede aktiviteter uden for skolernes områder.
• Det er ikke acceptabelt, at man møder på skolen påvirket af eller påvirket af eftervirkningerne af indtagelse af alkohol.
• Der kan ved særlige lejligheder laves andre aftaler med ledelsen omkring indtagelse af alkohol.

Euforiserende stoffer

• Det er ikke tilladt at indtage, være påvirket eller i besiddelse af euforiserende stoffer på skolernes områder, eller ved skolerelaterede aktiviteter uden for skolernes områder.
• Det er ikke tilladt, at man møder på skolen påvirket af eller påvirket af eftervirkningerne af brug af
  euforiserende stoffer.

Indsats når rammerne overtrædes

• Uddannelsesstedet fastholder som udgangspunkt en elev med et uhensigtsmæssigt forbrug af rusmidler, hvis dette vurderes som hensigtsmæssigt i forhold til den pågældende elevs situation, og den pågældende elev er indstillet på at modtage hjælp og ændre adfærd, og hvis det i øvrigt er foreneligt med forholdene på elevens uddannelsessted.
• Ved beviselig distribution af euforiserende stoffer bortvises og politianmeldes eleven.

Uddannelsesstederne er meget forskellige ift. målgrupper/aldersgrupper m.m. Det giver derfor ikke mening at lave mere ensartede regelsæt på tværs af uddannelsesretningerne.

Stafetprincippet er gældende: Man er ikke kommet af med en bekymring, før en anden har taget stafetten/bekymringen til en videre indsats.

De deltagende uddannelsessteder forpligter sig på:

• At alle medarbejdere udviser opmærksomhed i forhold til eventuelle tegn på generel mistrivsel og/eller problematisk rusmiddelforbrug hos eleverne.
• At alle medarbejdere handler så tidligt som overhovedet muligt ved tegn på problematisk forbrug af rusmidler hos eleverne.
• At der iværksættes en indsats ved egen eller andres bekymring for en elev, som tager udgangspunkt i handlefaserne ved ”mistrivsel hos unge” (se næste afsnit).
• At gøre det tydeligt for alle elever, hvor de kan henvende sig, hvis der opstår behov for rådgivning og støtte i forhold til eget eller andres rusmiddelforbrug.
• At underrette kommunen, hvis de kommer i kontakt med unge under 18 år, der har behov for særlig støtte jf. lov om skærpet underretningspligt.
• At opfordre alle elever til at kontakte skolernes medarbejdere ved bekymring for en medstuderende.

Forældrene inddrages når eleven er under 18 år, samt hvis uddannelsesstedet vurderer at det er nødvendigt for at kunne hjælpe eleven bedst muligt.

Tidlig indsats ved mistrivsel hos unge

Mistrivsel hos en elev kan evt. skyldes et problematisk forbrug af rusmidler. Det er vigtigt at reagere tidligt, når man bliver bekymret for en elev.

Dette er hovedpunkterne ved tidlig indsats:

1. Du er bekymret for en elev, fordi du ser tegn på mistrivsel og/eller rusmiddelproblematikker, eller fordi en elev henvender sig til dig med problematikker.
2. Overvej hvordan du skal handle på det - jo tidligere jo bedre. Den unge går ikke i stykker af at blive spurgt – du kan ikke gøre situationen værre. De fleste unge vil gerne ses og have din opmærksomhed.
3. Del evt. din bekymring med en anden, evt. en kollega eller din leder.
4. Vælg om du selv tager en samtale med eleven, eller om du overdrager din bekymring til din leder, kollega, en studievejleder/fastholdelseskoordinator mhp. at denne tager samtalen med eleven.

Hvis du vælger selv at tage samtalen så:

1. Overvej hvad du vil sige og hvordan, inden du tager den første kontakt til eleven.
2. Forsøg at skabe uforstyrrede rammer (tid og rum) for samtalen.
3. Læg lærerrollen fra dig før og under samtalen ved at være nysgerrig og tag udgangspunkt i den unge.
4. Åben samtalen med afsæt i de observationer, som har vakt din nysgerrighed eller bekymring.
5. Brug spørgsmål som er tryghedsskabende, men husk også at få indsamlet konkrete informationer og få en fornemmelse for elevens livssammenhænge.
6. Rund samtalen af ved bl.a. at opsummere og foretage et bekymringstjek. Lav en plan for det videre forløb.
7. Evaluér samtalen med en kollega eller samarbejdspartner.
8. Indhent samtykke fra forældre ved unge under 18 år.
9. Følg op, og samarbejd om den plan du og eleven lavede sammen
10. Efter behov drøftes indsatsen for eleven under iagttagelse af gældende regler med:

1. 1. Lærerteamet / Ledelse
   2. Relevante vejledere
   3. SSP (eventuelt kan politiet ved alvorlig bekymring henvende sig til forældre til unge over 18 år.)
   4. Ungerådgiveren/behandleren (Misbrugsområdet)
   5. Ved unge under 18 år, evt. sagsbehandler
   6. Forældre
   7. Ungdommens Uddannelsesvejledning
   8. Mentorer/støtte- kontaktpersoner
   9. Forebyggende rådgiver
   10. Kriminalforsorgen

Dialog-barometret

Dialog-barometret er et godt værktøj at bruge i samtalerne for at udtrykke graden af din bekymring for den unges trivsel.

Brug dette indtryk:

• Når du sammenfatter dine egne indtryk
• Når du drøfter dine indtryk med en kollega
• Når du snakker med den unge

Viften

Når du holder samtalen, hvad kan du så spørge om? Viften giver eksempler på den unges forskellige livsområder, og den kan være en hjælp til at give samtalen retning:

Du folder samtalen ud ved at spørge lidt rundt i hver af de forskellige områder af den unges liv.

• Du samler samtalen ved at spørge ind til, hvilke områder, der lige nu fylder mest for den unge. Hvor brænder det på? Hvad er mest vigtigt?
• Brug evt. dialog-barometret på de områder af den unges liv, som du bliver særligt opmærksom på: Hvor bekymret er der grund til at være?

Når der opstår bekymring for en elev er der ofte flere indgange/muligheder til handling. Det afhænger ofte af situationen og den måde de deltagende institutioner er organiseret på. Netop fordi man handler, skal man samtidig være opmærksom på tavshedspligten.

Inddrag og brug samarbejdspartnerne

X – Camp, gratis rådgivning og behandlingstilbud for unge med misbrug af stoffer, hash eller alkohol.
Telefon 5588 3306

Base Camp er stedet hvor man som ung mellem 12 år og 23 år, kan få råd og vejledning helt anonymt.
Telefon 5588 3308
E-mail Basecamp@naestved.dk 

Næstved Sundhedscenter - har til formål at støtte alle borgere i indsatsen for at opnå og bevare sundhed. Sundhedscentret skal medvirke til at udvikle, gennemføre, koordinere, formidle og dokumentere kommunens sundhedsaktiviteter på tværs af alle kommunens forvaltninger.

Gratis individuel ambulant alkoholbehandling til alle over 18 år.
Gratis pårørende samtaler til alle over 18 år. Tilbud gælder alle uanset om den drikkende er indskrevet i behandling eller ej.

Det er muligt at være anonym.

Der kræves ikke henvisning eller visitation, kontakt Alkoholrådgivningen på Sundhedscenteret - dagligt på telefon 5588 1400, Præstøvej 67, 4700 Næstved

TUBA - tilbyder anonym og gratis terapi og rådgivning til unge mellem 14 og 35 år, der er vokset op i familier med alkohol- eller stofmisbrug.

Jernbanegade 9, 2. sal
4700 Næstved
Telefon 2968 9620
E-mail naestved@tuba.dk 

SSP - samarbejdet mellem de sociale myndigheder, skole og politi:
SSP Konsulent Bjørn Mazur Andersen
Telefon 2463 0255
E-mail bjoan@naestved.dk 

Politiets præventive afdeling
Politiassistent/SSP koordinator Thomas Haugaard
Telefon 4173 1474
E-mail THAO16@politi.dk 

Ungdomsuddannelserne og kommunen samarbejder om at forebygge et problematisk forhold til rusmidler og generel mistrivsel blandt elever. Det kan være sundhedspædagogiske tiltag som projektforløb eller andre oplysende initiativer, idet dialog og viden er en vigtig kilde til at udvikle et reflekteret og ansvarligt forhold til rusmidler.

Målet med forebyggelsesinitiativerne er at øge de unges muligheder for at gennemføre en ungdomsuddannelse.

Hvilke aktiviteter der iværksættes og hvordan disse afvikles, aftales individuelt med det enkelte uddannelsessted.

• Der informeres om Rusmiddelstrategien på intromøder med kommende elever og deres forældre.
• SSP tilbyder samarbejde med uddannelsesstedernes festudvalg/elevråd/tutorer om udvikling af miljøer med ansvarlig omgang med rusmidler.
• Den kommunale ungerådgiver/behandler på rusmiddelområdet samarbejder med og kan have faste aftaler med uddannelsesstederne med henblik på anonym rådgivning og evt. behandling.
• Ungdomsuddannelserne og kommunen samarbejder om kompetenceudvikling.
• Næstved Sundhedscenter tilbyder indsatser for ungdomsuddannelserne i forhold til trivsel. Disse vil blive tilpasset evidens på området og aftales efter uddannelsesstedets behov for indsats.
• Underviserne opfordres til at inddrage temaer omkring rusmidler i undervisningen for at skabe viden og refleksion hos de unge.

Det er vigtigt at følge med i udviklingen i de unges trivsel, og der er evidens for at tidlig identifikation skaber gode resultater.

Derfor gennemføres der hvert andet år trivselsundersøgelser blandt de deltagende uddannelsesinstitutioner i Næstved Kommune.

Trivselsundersøgelserne publiceres under navnet ”Hvad siger de unge i Næstved”, og vil blive tilgængelige på institutionernes hjemmesider, efterhånden som de gennemføres.