Gå til hovedindhold

Barnets udvikling

Har du lige fået et barn? Læs om dit barns motoriske udvikling i de første leveår.

baby liggende på maven med løftet hoved

Indhold

    Børn udvikler sig forskelligt

    Børn vokser og ændrer sig utrolig meget de første år af deres liv. Børn udvikler sig i forskelligt tempo og indenfor forskellige områder, så du kan ikke sammenligne dit barn med andre børn eller søskende. Milepælene i barnets første år veksler mellem, at barnet står stille i udviklingen eller, at barnet pludselig kan mange ting på én gang, og det sker oveni hinanden.

    Hvis du er i tvivl om dit barns udvikling, så kontakt din sundhedsplejerske eller din læge.

    Herunder kan du læse om dit barns udvikling I forhold til alder. Børn udvikler sig I deres eget tempo, derfor er nedenstående kun vejledende, men det er vigtigt at barnet stimuleres helt fra fødslen.

    Fakta

    • Børn vokser og ændrer sig utrolig meget de første år af deres liv
    • Du kan ikke forvente, at børn udvikler sig helt på samme måde, og du kan ikke sammenligne dit barn med andre børn eller søskende
    • Milepælene i barnets første år veksler mellem, at barnet står stille i udviklingen, eller at barnet pludselig kan mange ting på én gang, og det sker oveni hinanden
    • Hvis du er i tvivl om dit barns udvikling, kontakt din sundhedsplejerske eller din læge

    Hvad kan barnet i hvilken alder? 

    0-3 måneder 

    • Barnet søger øjenkontakt og kan gradvist følge ting med øjnene.
    • Smiler ved velvære- smiler bevidst ved ca. 6 uger.
    • Begynder med pludrelyde ved ca. 6 uger
    • Udvikler gradvist hovedkontrol i maveleje.

    4-5 måneder

    • Barnet begynder at klukke og pludre varieret
    • Barnet bliver mere aktivt, leger med sine hænder og fødder, griber efter ting
    • Støtter på fødderne.
    • Hovedkontrol.

    6-8 måneder

    • Barnet pludrer, klukker og siger høje lyde
    • Reagerer på kendte stemmer
    • Kan dreje rundt om sig selv på gulvet.
    • Vender sig fra mave til ryg og omvendt.
    • Holder hoved sikkert.
    • Flytter ting fra den ene hånd til den anden og putter ting i munden.
    • Kan sidde selv
    • Barnet begynder at øve sig i at krybe frem/baglæns efter legetøj

    9-12 måneder

    • Viser glæde overfor kendte personer
    • Kender sit eget navn,
    • Barnet begynder at være kritisk overfor fremmede.
    • Kan vinke og klappe kage.  Begynder at kravle
    • Rejser sig ved støtte og går rundt om ting.
    • Tager ting om med pege og tommelfinger.
    • Kan putte små ting op i større ting

    1-2 år

    • Barnet begynder at rejse sig op, stå og gå med støtte.
    • Bliver interesseret i andre børn.
    • Vil gerne hjælpe og være med til dagligdagsting i familien.
    • Leger giv- og tag- leg.
    • Begynder at blive mere selvstændig
    • Som tommelfingerregel kan en 2-årig bedst overskue 2 valgmuligheder, mens en 3- årig kan overskue 3 valgmuligheder.

    Baby ligger på maven

    Vuggedød er heldigvis meget sjælden i Danmark. Men hvert år dør enkelte spædbørn pludseligt, mens de sover, uden at de har været syge eller af anden påviselig grund. Det kaldes ”vuggedød” eller ”pludselig uventet spædbarnsdød”. Du kan forebygge vuggedød ved at følge tre enkle råd:

    1. Læg altid spædbarnet til at sove på ryggen
    2. Undgå rygning i graviditeten og undgå, at barnet udsættes for tobaksrøg efter fødslen
    3. Undgå, at barnet får det for varmt, når det sover

    Sundhedsstyrelsen anbefaler også, at et spædbarn sover i sin egen seng i samme rum som forældrene. Hvis forældrene alligevel vælger at sove med barnet i deres egen seng, anbefales det, at barnet ligger mellem den ene af forældrene og sin egen seng - og ikke mellem forældrene. Barnet skal i så fald have lige så meget plads at sove på, som hvis det lå i sin egen seng.

    Når barnet er vågent, er det vigtigt, at det ligger så meget på maven som muligt. Det kan forebygge skæve og flade hoveder som følge af anbefalingerne om at sove på ryggen.

    I pjecen ”Forebygge vuggedød” får du enkle råd til, hvordan du forebygger vuggedød.

    For at forebygge skævt kranie er det også vigtigt at ligge meget på maven 

    Ergo- fysioterapeuterne

    Baby læser

    Som forældre spiller du en vigtig rolle for dit barns sproglige udvikling. Er du i tvivl eller bekymret for, om dit barns taleudvikling følger den normale udvikling, kan du kontakte sundhedsplejersken, din læge eller blive henvist til en af kommunens tale-høre konsulenter.

    Fakta

    • De første 3 år af barnets livs er vigtige for dets sproglige udvikling
    • De fleste børn udvikler sproget i deres eget tempo
    • Nærvær og samtaler med barnet helt fra det er spæd, stimulerer talesproget
    • Hold skærmfri perioder, når du taler med dit barn
    • Tosprogede børn kan have vidt forskellige forudsætninger og behov

    Dit lille barns sprog. 

    Et lille barn kan kommunikere længe før, det begynder at tale, for eksempel ved at smile, græde, sige lyde, pege eller række ud efter noget eller nogen. Efterhånden som barnet bliver ældre, vil det begynde at bruge ord og små sætninger sammen med lyde, gestik, mimik og tegn.

    Sproget kommer med andre ord ikke af sig selv, men udvikles i samspil med de nære voksne.

    Som forælder er du den vigtigste rollemodel for dit barn!

    • At lytte: Det vigtigste i samværet med dit barn er, at barnet kan se og mærke, at du er fuldt og helt til stede.
    • At tale: Allerede som spæd bruger dit barn lyde, mimik og bevægelser til at kontakte sin omverden. Vis interesse ved at besvare dit barns signaler positivt og efterligne barnets mimik og lyde. Det lille barn forstår meget mere, end det selv kan udtrykke.
    • At lege: Når du leger med dit barn, er det vigtigt at have det sjovt sammen og at se verden med barnets øjne. At lege stimulerer fantasien og forestillingsevnen og det er med til at udvikle sproget. Det er en god ide at lege noget I har oplevet sammen – for eksempel indkøbstur.
    • At synge: At synge og lege med rim og remser udvikler også sproget. Det er med til at udvikle barnets opmærksomhed på sprogets lyde.
    • At læse: At læse historie sammen er en rar og hyggelig situation. Men det er vigtigt at vælge en bog, der passer til barnets alder.
    • Se pjece: ”Hjælp sproget godt på vej” 
    • Har dit barn tale- høre- og sproglige problemer. Læs mere om Tale-høreTeamet her.

    Gråd

    Alle børn græder. Nogle børn græder mere og nogle græder mindre. Gråd er den eneste måde det lille barn kan fortælle at det er utilfreds på. Der kan være mange årsager til at dit barn græder. Sult, behov for at få skiftet ble, træthed, behov for nærhed, ondt i maven eller smerter andre steder. Nogle børn er tydelige i deres tegn og det er derfor let at tilfredsstille dem. Hos andre børn kan det være svære at finde ud af hvorfor barnet græder. Det er helt normalt at børn græder op til 2 timer i døgnet.

    Det er vigtigt at du altid trøster dit barn, når det er ked af det.

    Trøst

    Nogle børn har meget temperament og har brug for meget hjælp, når de er kede af det, mens andre børn kan berolige sig selv. Prøv dig frem for at finde ud af, hvordan dit barn trøstes bedst.

    • Se om barnet kan trøste sig selv
    • Se ind i barnets øjne og ansigt
    • Se på barnet og tal til det
    • Læg din hånd på barnets mave
    • Støt barnets hænder, sammen over maven
    • Tag barnet op og hold det
    • Vug barnet (elefant skridt)
    • Svøb barnet
    • Giv barnet noget at sutte på

     

    Baby sover

    Herunder kan du læse om dit barns søvn. Tilstrækkelig med søvn er vigtigt for dit barns udvikling og gode søvnvaner grundlægges allerede i barndommen. Manglende søvn kan have indvirkning på, hvordan dit barn vokser, dit barns immunforsvar og desuden evnen til at koncentrere sig og evnen til at lære. Nok søvn giver overskud, påvirker dit barns humør og hukommelsen og koncentrationen bliver bedre.

    Små børn vokser meget og oplever hele tiden nye ting. Derfor har små børn brug for meget søvn. I drømmesøvnen trænes og lagres de ting , som barnet har lært i løbet af dagen.

    Søvnen har derfor stor betydning for dit barns trivsel og undersøgelser viser også at god søvn forebygger overvægt, livsstilssygdomme og psykisk sygdom.

    Det er derfor vigtigt at have fokus på søvn og lære barnet gode søvnvaner,- og husk… det er aldrig for sent at træne og øve gode søvnvaner.

    Der er flere ting der du kan gøre for at hjælpe dit barn med at få et godt søvnmønster. Nogle børn lærer hurtigt at falde i søvn og sove længe uden opvågninger, men de fleste børn skal lære at falde i søvn og sove.

    Hvor meget skal dit barn sove?

    Børns søvnbehov er forskelligt og afhænger af barnets alder, aktivitetsniveau og arvelighed. Det er en god ide at man som forældre er opmærksom på og lærer sit barns træthedstegn at kende. Træthedstegn kan være nedsat aktivitet eller uro, at barnet bliver fraværende og ”går i stå”, røde øjne som barnet gnider, at barnet gaber.

    Herunder kan du læse om dit barns søvnbehov i forhold til alder.

    Alder

    Antal timer

    Hvordan støttes barnets søvn?

    1-4 uger

    Ca. 15-18 timer i intervaller af 2-4 timer hele døgnet

    Forskel på dag og nat. Om natten er der stille og mørkt om dagen er der lyd og lys. Skift kun bleen hvis barnet har haft afføring om natten og undgå at tænde lys og snakke for meget med dit barn

    1-3 mdr

    Ca. 14-15 timer op til 3 timer ad gangen. Vågenperioder på 45 min-1 time.

    I 6-ugers alderen begynder dit barn at kende forskel på dag og nat. Dit barn er nu mere vågent. Vær opmærksom på barnets signaler på træthed, så i undgår at barnet bliver overtræt.

    3-4 mdr

    Ca. 14-15 timer i døgnet. Kan nu sove 4-5 timer ad gangen om natten. Vågen i 1-2 timer ad gangen

    Barnet har brug for at sove ca. 3 gange i løbet af dagen. Døgnrytmen begynder at blive mere stabil, hvorfor det er vigtigt med faste sove og sengetider.

    6-12 mdr

    Ca 14-15 timer i døgnet.  Kan nu sove ca. 6 timer i træk. 11-12 timer om natten og resten fordelt på 2-3 lure.

    Barnet har ikke længere brug for mad om natten, så tilbyd en tår vand og tryghed, så barnet hurtigt falder i søvn igen. Dit barn er nu mere fysisk aktivt og oplever mange nye indtryk. Det kan give uro om natten, da barnet i drømme bearbejder alle de nye sanseindtryk.

    1-2 år

    Ca. 12-14 timer i døgnet. 11-12 timer om natten og 1-2 lure om dagen.

    Trøst barnet når det vågner om natten, men prøv så vidt muligt at lade barnet blive i sengen eller tag barnet over hos dig. Bliv i soveværelset, så du viser barnet, at i ikke er færdige med at sove, men at det stadig er nat

     

    Hvorfor vågner dit barn nogle gange let?

    Søvnen består af forskellige faser der tilsammen kaldes en søvncyklus. I løbet af en nat kommer barnet gennem flere søvncyklusser. Der er steder i en søvncyklus, hvor barnet sover lettere og derfor vågner hurtigere end andre

    Under søvn kommer barnet igennem flere forskellige faser i et særligt mønster, det er dette der kaldes søvncyklus. Forløbet fra stadie 2-4 består af en søvncyklus. I løbet af en nat, gennemgår barnet ca. 4-5 søvncykli. Opvågninger mellem hver søvncyklus er meget almindeligt, men aftager fra barn til voksen. Det er derfor ikke ualmindeligt, at børn vågner helt op, når de er i stadie 2 - den lette søvn. Nogle gange vil det være muligt at hjælpe barnet til at sove igen, andre gange er de for friske og kan ikke sove igen.

    Fakta om dit barns søvncyklus

    Stadie

    Varighed

    Søvnens kvalitet

    Stadie 1, - Indsovningsfasen

     

    Ca 30 min

    Her går barnet gradvist fra vågen til sovende. Barnet bliver gradvist mere døsigt, men vækkes let. Efter et stykke tid sover barnet rigtigt og den egentlige søvn starter.

    Stadie 2 – Let søvn

    Ca. 30-40 min

    Barnet sover let og kan derfor let vækkes, hvis der er uro eller høje lyde omkring det.

    Stadie 3 - Dyb søvn

    Ca. 30-40 min

    Her er barnet svært at vække. Hvis barnet vækkes, vil det være forvirret og uklart, - måske ked af det.

    Stadie 4 – Drømmesøvn/REM-søvn

    Ca. 30-40 min

    Drømmesøvnen starter ca 80 min inde i søvncyklusen. I drømmesøvnen er muskler og krop helt slap, men der er øjenbevægelser under øjenlågene.

     

    Rutiner ved putning

    Dit barn vil elske faste rutiner omkring sovetid. Det er en god ide med faste senge- og stå op-tider, da dette vil styrke dit barns døgnrytme og gøre det lettere for barnet at falde i søvn.

    Lav gerne stille aktiviteter inden sovetid. Hør noget stille musik og syng sange, læs bøger, fortæl historier og rim. Dit barn vil synes det er hyggeligt og beroligende og samtidig stimulerer du dit barns sprog.

    Putteritualet skal ikke tage for lang tid, men gør gerne det samme hver aften. Det kan fx være at få børstet tænder, skiftet ble og få nattøj på. Syng en sang eller fortæl en historie- gerne den samme hver dag, da dit barn vil elske gentagelsen og samtidig giver du signal til dit barn om, at nu er det sengetid. Læg barnet i sengen og fortæl at ”nu skal du sove, godnat” og sid gerne hos barnet til det sover, så det føler sig trygt. Hvis dit barn kan falde i søvn selv og ikke har brug for, at du er der, kan det være en god ide at gå ud af rummet, så du ikke forstyrrer barnet.

    Indretning af sovestedet

    Det er vigtigt at dit barn forbinder søvnen med noget rart og trygt. Indretningen af det sted hvor dit barn sover, er derfor vigtig. Nogle børn kan sove mange forskellige steder, men de fleste børn falder bedst til ro på steder, som de kender og er vant til. Indret sengen så den er blød og dejlig. Nogle børn er glade for at sove med en bamse, en nusseklud eller et af forældrenes T-shirt, der dufter af tryghed. Har dit barn legetøj i sengen, kan barnet tro, at sengen er et sted man leger, hvilket kan forstyrre indsovningen. Temperaturen i værelset skal være omkring 18-20 grader, hvis det er muligt, - hverken for koldt eller for varmt. Sørg for at lufte ud inden sovetid så rummet er frisk og køligt

    Sove ude i barnevogn

    Hvis barnet sover i barnevogn i dag-tiden gør det samme sig gældende. Om vinteren kan man med fordel bruge en sovepose eller en dejlig blød og varm dragt. Stil barnevognen i læ og i skygge for at regulere temperaturen. Sundhedsstyrelsen anbefaler ikke at små børn sover ude i under minus 10 grader. Hold øje med dit barn, når det sover i barnevogn og kig til det under middagsluren, - også selvom du bruger babyalarm.

    Lad dit barn sove middagslur til det vågner

    Det anbefales generelt ikke at vække barnet fra middagsluren, da du kan komme til at forstyrre søvnen. Man kan tro, at hvis barnet sover længe om dagen, har det svært ved at sove om aftenen. Søvnen har dog mange funktioner hvorfor afbrydelse af dit barns søvn, kan være medvirkende til at barnet ”ikke har sovet færdigt” Dette kan have betydning for dit barns trivsel, som kan gøre det svære for barnet at falde i søvn om aftenen. I nogle tilfælde kan børn vende op og ned på dag og nat og man kan forsøge at regulere søvnen.

    Mad om natten

    Når dit barn er 4-6 mdr, har det ikke længere brug for mad om natten. Tilbyd i stedet barnet en tår vand eller tryghed inden barnet bliver lagt til at sove igen. Når barnet har fået tænder, anbefales tandbørstning inden sengetid. Får barnet modermælkserstatning eller brystmælk om natten, skal barnet derfor have børstet tænder, da mælken indeholder meget sukker og der derfor er risiko for at barnet får huller i tænderne.

     

    Kilder

    https://www.sst.dk/-/media/Udgivelser/2019/SundeBoern_2019.ashx?la=da&hash=EAB7211516335A1AEA1CF33EBF4E80435C9971C6

     

     

     

    For at dit barn kan blive stærk i nakke, ryg og bækken er det vigtigt at du lader barnet ligge så meget som muligt på maven, når det er vågnet. Et fast underlag er det bedste legested for barnet. Start tidligt – lad gerne barnet ligge på din brystkasse, vend barnet om på maven hyppigt - måske ved hvert bleskift - det er hårdt i starten og det er okay. Styrkelse at nakke, - ryg- og bækkenmuskulaturen er vigtig, da barnet skal være stærkt for at lære at kravle, sidde og stå/gå.

    Sørg for, at barnet bevæger sig på forskellige måder i løbet af dagen. Når barnet øver sig i nye forskellige bevægelser ved fx at række ud efter, hive i og skubbe til ting, lærer det sin krop at kende.

    Undgå at lade barnet sidde i skråstol, autostol og høj stol længere end nødvendigt. Barnets motoriske udvikling bliver bedre, når det har mulighed for at bevæge sig frit.

    Seksualitet er en del af barnets udvikling og trivsel. Børn er grundlæggende nysgerrige og udforskende også når det handler om deres krop og dens funktioner og muligheder. Kønsdelene er også hos små børn følsomme og fulde af nerveender og børn opdager tidligt at det kan være dejligt at røre ved deres kønsdele.

    Det er derfor helt almindeligt at små børn berører dem selv og måske gnider sig op af noget, hvis det føles dejligt.

    Børn er tidligt interesserede og nysgerrige om deres egen og andres kroppe. De ser på sig selv i spejlet og sammenligner sig med voksne eller andre børn. Børn lærer gennem leg og det er derfor normalt, at børn i børnehave-alderen undersøger kroppen fx ved at putte en perle i næsen eller stikke noget op i numsen. Som voksen skal man huske på, at den barnlige seksualitet ikke ligner den voksnes seksualitet, da barnet ikke forstår, hvad seksualitet er eller betyder. Når barnet undersøger kroppen, handler det om nysgerrighed, udforskning og læring.

    Køn

    Ved fødslen bliver barnet tildelt et køn afhængigt af om det har en tissemand eller tissekone. Mange børn identificerer sig med dette køn, de får fra fødslen og nogle gør ikke. Det er vigtigt at lytte til barnets meninger om sit køn, så barnet føler sig anerkendt og accepteret, som det er, også selvom barnet insisterer på, at det er en pige, der har en tissemand. Køn er ikke altid fast eller entydigt, - heller ikke i barndommen.

    Hvis du vil vide mere om børns seksualitet kan du læse mere på sex og samfunds hjemmeside.

    https://sexogsamfund.dk/