Gå til hovedindhold
Klima
Miljø
Erhverv

Jordforurening

Ved du om din jord er forurenet? Læs om jordforurening og hvordan du flytter eller genanvender forurenet jord.

Forurenet jord

Indhold

    Myndighedsopgaven med jordforurening er delt mellem Næstved Kommune og Region Sjælland.

    Det er Region Sjælland, der opsporer gamle jordforureninger, undersøger grundene for forurening og kortlægger dem (V1- og V2-kortlægning). Regionen prioriterer, hvilke grunde der helt eller delvist skal ryddes op og sørger for, at det sker.

    V1-kortlægning betyder, at der er konkret viden om aktiviteter i området, der kan være kilde til jordforurening.

    V2-kortlægning betyder, at der er konkret viden om jordforurening, der kan have skadelig virkning på mennesker og miljø.

    Ønsker du at vide, om din grund er forurenet, kan du kontakte Region Sjælland eller søge i registret over forurenede grunde hos Geodatastyrelsen.

    Normalt vil grundejeren dog være informeret om forureningen. Lettere forurenede grunde skal ikke kortlægges, men også her skal grundejer informeres. Love og regler for lettere forurenede grunde administreres af kommunen. Ligeledes administreres arealer inden for områdeklassificeringen af kommunen.

    Her kan du få info om din matrikel på Geodatastyrelsens hjemmeside

    Klik her og få råd og vejledning om, hvordan du skal forholde dig ved mistanke om forurening på din grund

    Det er kommunen, der giver tilladelse til følgende:

    • Ændring af arealets anvendelse
    • Flytning af lettere forurenet og forurenet jord
    • Genanvendelse af forurenet jord.

    Kontakt

    Center for Teknik og Miljø