Klimakaravanen
Klimakaravanen er et arrangement, hvor du kan blive klogere på klimaet og din egen indvirkning, samt prøve Dammarks måske mest avancerede CO2 regnemaskine, som viser dig, hvordan du selv påvirker klimaet.

Få besøg af Klimakaravanen
Klimakaravanen er et tilbud, hvor du sammen med dit foreningsfællesskab kan bruge en aften i klimaets tegn.
Klimakaravanen giver dig
Fakta og fordomme om klimaet
Vi hører så meget om, at vi står i en klimakrise og en biodiversitetskrise. Gennem oplæg bliver du klædt på til, hvad klimakrisen er for en størrelse og hvad du som almindelig borger kan gøre.
Inspiration til at ændre klimavaner
Et sted hvor alle har en stemme er med vores forbrug, og selv en lille ændring kan have stor betydning for klimaet. Du vælger 100% selv en vane, som du har lyst til at ændre på. Det vigtigste er, at du kun vælger ét vanebrud, som batter lige præcis mest for dig.
Prøv vores CO2-regnemaskine
Du får adgang til Danmarks måske mest avancerede CO2-regnemaskine, som giver dig et unikt indblik i din egen CO2-udledning, og hermed hvor meget et vanebrud kan reducere.
Hver deltager får sin egen adgang til regnemaskinen, som varer i to år.
Klimafællesskaber som kan hjælpe dig med af fastholde nye vaner
Sammen med dit fællesskab får du mulighed for at brainstorme ideer til vanebrud og klimafællesskaber. For man holder bedst fast i sit vanebrud, hvis andre hjælper med at holde en op på det.
Skal Klimakaravanen besøge din forening?
Vil du have besøg af Klimakaravanen til en inspirerende aften med fokus på klima og vanebrud samt et gratis klimavenligt måltid, så tøv ikke med at kontakte os.
Hvis du vil inspirere medlemmer i din forening til klimahandlinger, kan du også hente handlekort, som er udviklet til foreninger.
Hent handlekortene her.
Vil du have besøg af Klimakaravanen?
Klimakoordinator Anette Moss:
tlf. 2945 4399
mail amoss@naestved.dk
Bæredygtighedsmedarbejder Mette Steen:
tlf. 2487 0583
mail metdst@naestved.dk
Bag om Klimakaravanen
Klimakaravanen er udviklet af Næstved Kommune i samarbejde med Vanebrudspalæet, og har ophæng i klimaplanen gennem handlingerne; Facilitere skabelsen af klimafællesskaber og Styrke informationen om, hvad borgerne selv kan gøre.