Alle vandløb ejes af bredejere/lodsejer. En bredejer er den, som ejer jord, hvor der er et vandløb. Det er ikke unormalt, at et vandløb afgrænser en matrikel, hvor der er forskellige bredejere på hver side af vandløbet.
Nogle vandløb er rørlagte, men disse kan også kræve vedligeholdelse. Tilstopning af dræn og rørlagte vandløb kan medføre, at en lodsejer længere oppe i vandløbet ikke kan få afledt vandet tilstrækkeligt, så der står for meget vand på marken eller i grøften.
Åbne vandløb skal have en to meter bræmme fra vandløbets øverste brinkkant. Brinkkanten er den kant, hvor skråning ned til vandløb og den flade mark mødes. Bræmmen er afstanden, hvor jorden ikke må jordbehandles, men græsvækst på bræmmen må dog gerne slås.
Efter kraftig nedbør tilledes vand til vandløbet gennem dræn, som udmunder i egentlige vandløb. Det bevirker, at vandet strømmer kraftigere end normalt. Kraftig vandafstrømning kan føre til, at ellers tørre områder eller lavtliggende enge bliver oversvømmede, eller at snoede vandløb graver sand ud fra vandløbets brinker. Sandet bliver ledt længere ned i vandløbet og aflejres normalt i områder med langsomt flydende vand - for eksempel på ydersiden af vandløbets sving.
Der findes mange typer tiltag for at forbedre vandløbets kvalitet - for eksempel udlægning af gydegrus, plantning af træer, fjernelse af træer, anlæg af regnvandsbassiner, åbning eller slyngning af vandløb. Det afhænger af vandløbets form (skikkelse) og vandføringsevne. Da den kan ændres ved disse tiltag, så kræver det en tilladelse, hvis man ønsker at ændre ved sit vandløb.