Fjern en person fra min adresse
Hvis der er tilmeldt en person på din adresse, som ikke bor der, kan du anmode om at få personen slettet fra adressen.

Hvis en person ikke længere bor og opholder sig på din adresse, kan du bede om at få personen fjernet.
Din anmodning bliver sendt til Folkeregisteret i Næstved Kommune. Mens sagen bliver behandlet, vil den person, du vil have fjernet, stadig være registreret på din adresse.
Sådan gør du
Send digital post til Folkeregisteret Næstved Kommune
Du skal oplyse
- Hvem du er (navn og cpr-nummer)
- Hvem der skal bo og opholde sig på adressen udover dig selv (navn og cpr-nummer)
- Hvilken dato personen skal fraflyttes fra
- Oplysninger om hvor personen er flyttet til (hvis muligt)
Hvis du ikke kan sende digitalt post, kan du sende en mail til: Folkeregisteret

Ring til os
Har du spørgsmål eller brug for hjælp? Hos kontaktcentret kan du få svar på spørgsmål eller hjælp til selvbetjening. Du kan også vælge at tale med vores talerobot KIRI, som tager telefonen hele døgnet.