Bliv valgtilforordnet - tilmelding endnu ikke åben
På denne side kan du melde dig som valgtilforordnet til folketingsvalget den 1. november 2022.

Du kan læse om det at være valgtilfordnet her på siden. Vi forventer at tilmeldingen kan begynde ca. 10 uger før valget.
Byrådet besluttede på byrådsmøde den 20. september 2022, at op til 40 % af valgstyrere og tilforordnede skal findes blandt vælgerne i kommunen. De resterende 60 % findes via partiforeningerne.
Du får dermed som vælger i kommunen mulighed for at bistå ved afviklingen af kommunalvalget 2025.
- Det er et krav, at du er vælger i kommunen. Du skal derfor være fyldt 18 år, bo i Næstved Kommune og være stemmeberettiget til kommunalvalget.
Du forventes at stå til rådighed den 18. november 2025 fra kl. 7.00 til efter valgstedet lukker kl. 20.00 og den efterfølgende optælling er færdiggjort.
Derudover bliver du forud for valget inviteret til et informationsmøde, der bl.a. omhandler de opgaver, du skal være med til at varetage på valgdagen.
Som tak for at yde et vigtigt bidrag til demokratiet, udbetales en diæt på 1.820 kr. (beløbet beskattes som B-indkomst) ligesom der gives forplejning for hele dagen.
Du kan læse om B-indkomst her.
Sådan gør du
- Klik på linket på denne side.
- Log på med NemID/MitID.
- Vælg rolle: TI (tilforordnet vælger) eller VA (valgstyrer) - se forklaring nedenfor.
- Vælg valgsted: Hvis valgstedet findes på listen, så er der stadig ledige pladser.
- Tryk på tilmeld.
Du er nu tilmeldt og vil modtage en bekræftelse på din deltagelse på valgdagen med digital post.
Roller på valgdagen
Ved tilmelding skal man vælge mellem rollerne TI (tilforordnet vælger) eller VA (valgstyrer)
Tilforordnet vælger
Kommunalbestyrelsen vælger for hvert afstemningsområde et antal tilforordnede vælgere til at bistå ved valget. De tilforordnede vælgere skal ikke skrive under i afstemningsbogen, men udfører i praksis de samme opgaver som valgstyrere.
Valgstyrer
Kommunalbestyrelsen vælger for hvert afstemningsområde mindst 5 valgstyrere til at forestå afstemningen og stemmeoptællingen på afstemningsstedet. På valgdagen føres en afstemningsbog, hvori alle væsentlige oplysninger om afstemningen og resultatet skrives ind. Dette sikres i praksis af valgstyrersekretæren (kommunalt ansat) i samarbejde med valgstyrerformanden.
Alle valgstyrerne skal underskrive afstemningsbogen inden valgstedet forlades på valgaftenen.
Valgstyrerformand
Blandt valgstyrerne vælger kommunalbestyrelsen en valgstyrerformand. Valgstyrerformanden skal sikre, at der er hele tiden er et tilstrækkeligt antal valgstyrere til stedet på afstemningsstedet til, at der kan sikres en hensigtsmæssig afvikling af valghandlingen og stemmeoptællingen. Valgstyrerne og de tilforordnede vælgere skal rette sig efter valgstyrerformandens anvisninger.
Valgstyrersekretær
Valgstyrersekretæren er ansat i kommunen og har i samarbejde med valgstyrerformanden ansvaret for den praktiske afvikling af valget på valgstedet.