Gå til hovedindhold
Valg

Valgplakater

Det er vigtigt at vide, hvor og hvordan du må hænge valgplakater op, og hvornår du skal sørge for at tage dem ned igen. Få mere information om reglerne nedenfor.

Valgplakat på stolpe ved vej

Indhold

    Hvad er en valgplakat?

    Loven definerer en valgplakat som ”en valgagitatorisk meddelelse på en vejrbestandig plade, der ikke er større end 0,8 m2”.

    Valgplakater, der opfylder disse krav, fritager partier, kandidater og kandidatlister m.fl., for at skulle søge kommunen om tilladelse til at sætte valgplakater op.

    Hvornår skal der søges om tilladelse?

    Ønsker et parti, en kandidatliste eller en kandidat m.fl. at opsætte større plakater, bannere, skærme med levende tekst og billeder m.v., skal der søges om tilladelse hos den pågældende vejbestyrelse eller kommune.

    Hvornår må valgplakaten sættes op?

    Du må hænge valgplakater op fra kl. 12.00 den 4. lørdag før valgdagen (18. maj 2024). Valgplakaterne og de midler, der er brugt til at hænge dem op med, skal være taget ned igen ved døgnets afslutning senest 8 dage efter valgdagen.

    Du skal ikke søge tilladelse til at sætte valgplakater op, men opsætning af valgplakater skal i øvrigt ske i henhold til de generelle regler for opsætning af plakater, som gælder for kommuneveje i Næstved Kommune.

    Du kan finde yderligere information om valgplakater og opsætning af valgplakater på offentlige veje på Indenrigs- og boligministeriets og på Vejdirektoratets hjemmesider.

    Se vejdirektoratets publikationer:  vejledning om opsætning af valgplakater og regler om valgmateriale i det åbne land

    Kontakt

    Center for Politik og Strategi