Gå til hovedindhold

En verden af uddannelser i Næstved

I Næstved Kommune har vi mange forskellige ungdomsuddannelser og videregående uddannelser, der kan bane vejen for de fleste karrierevalg. Du kan fx blive sygeplejerske, bioanalytiker, bygningskonstruktør, finansøkonom, social- og sundhedsassistent, håndværker eller eventkoordinator.

13. okt. 2021

Indhold

    Der er flere muligheder for at uddanne dig i Næstved Kommune. Vores mange skoler – både private og offentlige – åbner døre til de fleste karrieredrømme. På denne side kan du blive lidt klogere på, hvilke skoler der er at vælge imellem.

    Næstved Gymnasium, ZBC, EUC Sjælland, VUC og Herlufsholm Skole og Gods er blandt de mest populære valg, når Næstveds unge er færdige med grundskolen.

    ZBC og Professionshøjskolen Absalon sikrer blandt andre et bredt og varieret uddannelsesudbud i nærområdet, når der skal vælges uddannelsesretning.

    Hvad vil du være?

    I Næstved Kommune kan man blandt andet blive sygeplejerske, fysioterapeut, ergoterapeut, bioanalytiker, gastronom, datamatiker, bygningskonstruktør, finansøkonom, administrationsbachelor, social- og sundhedsassistent, håndværker og eventkoordinator. På ZBC og Herlufsholm Skole og Gods findes der også internationale uddannelser.

    Ca. 1.000 kursister på VUC's campus

    Et af de større og nyeste tiltag inden for uddannelsesområdet i Næstved Kommune er det nye og flotte campus, som VUC Storstrøm har fået bygget. Det ligger centralt i byen, flot integreret i Munkebakken, lige overfor Næstved Station og tæt på det pulserende caféliv. 

     

    To udklædte børn Sidder Sammen

    Børn og unge i Næstved Kommune

    Det er både trygt og sjovt at vokse op i Næstved Kommune. For os er det vigtigt at skabe de rammer, der skal til, for at børn og unge kan blive godt klædt på til livet.