Næstved bymidte
Velkommen til Næstved bymidte, der udmærker sig med handel, kultur og historie, der mange steder trækker spor tilbage til Middelalderen. Næstved er Sydsjællands største handelsby, og byen har Sjællands største kulturcenter og den største arena uden for København. Året rundt er der store og små arrangementer, der samler folk fra nær og fjern.
Indhold




























Næstved Bymidte udmærker sig særligt i forhold til både den handel, kultur og
historie, der findes i både bygninger, gadernes forløb og gårdmiljøer, som mange
steder trækker spor tilbage til Middelalderen.
Dit kulturelle mekka
Næstved city er særligt attraktiv, fordi den er omgivet af skov og vand. Susåen og Herlufsholmskoven, som er i gåafstand fra centrum, bliver brugt af mange til løbe- og spadsereture. Alle byens kvarterer er tætte på naturen. Byen summer af liv, især på torvedagene. Kulturen foregår især på Grønnegades Kaserne, som ligger midt i byen, og der er rift om byens sportshaller, der danner rammen for mange forskellige foreninger.
Engang for lang tid siden
Næstved er dannet af næs, som betyder fremskudt landspids, og tved, som betyder rydning. Navnet refererer selvfølgelig til byens placering tæt langs Susåens udløb. Denne placering har været med til at forme byen som den attraktive købstad, den stadig er kendt for at være den dag i dag. Det unikke ved Næstved er især den charmerende bymidte med bygninger, der vidner om en kultur, der strækker sig tilbage til Middelalderen. Byen er omkranset af et smukt skovområde, der gør det muligt at være tæt på natur og alligevel en del af et pulserende byliv.
Næstved city
Med over 150 specialforretninger er Næstved Sydsjællands største handelsby. Byens hyggelige gader inviterer til, at man "oser" gennem byen, falder over et godt tilbud eller drikker kaffen på en af byens mange cafeer.
Med over 150 specialforretninger er Næstved Sydsjællands største handelsby.
Hvad er der af dagtilbud og undervisningsmuligheder?
Dagpleje
Søger du dagpleje, så hører Næstved bymidte under område VEST. I område VEST dækker dagplejegrupperne Ll. Næstved og Vest troldene over dagplejepladser.
Dagtilbud
Er du mere til vuggestue med integreret børnehave eller børnehave, så er der flere muligheder i området. Af aldersintegrerede institutioner (0-6 år) kan vi nævne Mariehuset og Tryllefløjten. Derudover er der også børnehaven Møllen.
Skoler og undervisningstilbud
Folkeskolen i området hedder Lille Næstved Skole, hvor afdeling Karrebækvej og afdelingen Herlufsholmvej er placeret.
Kort om Næstved bymidte
Bymidten er den del af byen, som ligger inden for Indre Ringvej.
Det er den ældste del af byen. Næstved blev grundlagt i 1135 og var i Middelalderen et religiøst centrum med mange forskellige munkeordener tilknyttet. I dag er byen Sydsjællands største og bedste handelsby.

Hvor er bymidten placeret?
Du kan se de forskellige områder i Næstved Kommune via vores kortfunktion. Zoom ind og gå på opdagelse i de forskellige byer og områder i Næstved Kommune.

Vi giver dig 10 gode grunde
Der er selvfølgelig mange flere grunde til at flytte til Næstved Kommune. Men på denne liste har vi samlet de 10 bedste grunde til at bo i dette skønne område.
Boligområder
Dette var bare ét boligområde i kommunen. Vi har fortsat 17 områder, som vi også gerne vil vise dig.