100 kulturmiljøer i Næstved Kommune
Næstved Kommune rummer mange spændende kulturmiljøer. I samarbejde med Næstved Museum gør byrådet en særlig indsats for at bevare og synliggøre de værdier, der ligger i kommunens kulturmiljøer.
Et kulturmiljø er et geografisk afgrænset område, som ved sin fremtræden afspejler væsentlige træk af den samfundsmæssige udvikling. Kulturmiljøer kan omfatte både landskaber og bygninger, og kan repræsentere træk fra hele samfundets udvikling fra forhistorisk tid og frem til i dag.
At et område udpeges som kulturmiljø er ikke ensbetydende med at der ikke kan ske udvikling i området. En del af de udpegede kulturmiljøer er for eksempel beliggende i centrale dele af kommunens byer, hvor der nødvendigvis må ske fornyelse og udvikling.
Bevaring af kulturmiljøer er i høj grad op til de enkelte ejeres interesse for og viden om den værdifulde kulturarv, som man er ejer af. Næstved Kommune vil derfor i samarbejde med Næstved Museum og andre interessenter arbejde for, at kulturmiljøværdierne i kommunen formidles på linje med for eksempel kommunens naturværdier.
Klik her for at læse publikationen 100 kulturmiljøer i Næstved Kommune