Gå til hovedindhold
Høringer
Nyhed

Miljøgodkendelse til Håndværkervej 28 i Herlufmagle og afgørelse om ikke at kræve miljøkonsekvensrapport

Næstved Kommune har den 11. december 2024 givet miljøgodkendelse til Håndværkervej 28, 4160 Herlufmagle, til modtagelse og knusning af bygningsaffald. Kommunen har også afgjort at det ansøgte ikke kræver yderligere miljøvurdering (i form af en miljøkonsekvensrapport, tidligere VVM)

11. dec. 2024

Indhold

    Næstved Kommune meddeler miljøgodkendelse efter § 33 i miljøbeskyttelsesloven til modtagelse og knusning af bygningsaffald.
    Læs afgørelsen på linket herunder:

    Miljøgodkendelse til modtagelse og knusning af bygningsaffald på Håndværkervej 28

    Næstved Kommune har også foretaget screening af det ansøgte projekt. Vi har vurderet at det ansøgte ikke vil få en væsentlig indvirkning på miljøet og derfor ikke er omfattet af krav om miljøvurdering. Afgørelsen er truffet efter § 21 i miljøvurderingsloven og du kan læse afgørelsen herunder:

    Afgørelse om ikke at kræve miljøkonsekvensrapport – Håndværkervej 28 

    Klagevejledning for afgørelse over miljøgodkendelsen 
    Godkendelse er meddelt efter § 33 i miljøbeskyttelsesloven og kan påklages til Miljø- og Fødevareklagenævnet af ansøgeren og enhver, der må antages at have individuel, væsentlig interesse i sagens udfald samt af visse offentlige institutioner og interesseorganisationer. 
    Klagefristen er 4 uger efter afgørelses- /offentliggørelsesdato. Du klager via Klageportalen, som findes på Nævnenes Hus hjemmeside.

    Din klage sendes automatisk gennem Klageportalen til Næstved Kommune. En klage til Miljø og Fødevareklagenævnet er pålagt et klagegebyr. Betaling af klagegebyr sker ved elektronisk overførsel eller giroindbetaling. Hvis gebyret ikke betales inden for en fastsat frist, afvises klagen. 
    Klagen skal være indgivet i Klageportalen inden 4 uger fra annonceringen. Det vil sige senest den 8. januar 2025.

    Miljø- og Fødevareklagenævnets afgørelse er endelig og kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed. Ønskes afgørelsen prøvet ved domstolene skal sagen være anlagt senest 6 måneder efter dato for afgørelsen eller hvis den påklages, Miljø- og Fødevareklagenævnets afgørelse.
     
    Klagevejledning for afgørelsen om ikke at kræve miljøkonsekvensrapport 
    Det er muligt at klage over denne afgørelse til Miljø- og Fødevareklagenævnet.

    Denne afgørelse kan påklages i henhold til §§ 49-54. Det er alene retlige spørgsmål, der kan påklages. Du klager via Nævnenes Hus til Miljø- og Fødevareklagenævnet, se nedenfor.

    Enhver, der har en væsentlig individuel interesse eller retlig interesse i sagens udfald samt visse foreninger og organisationer kan klage over afgørelsen. Det fremgår af loven, hvem der konkret kan klage. Det er klagenævnet, der vurderer om klager er klageberettiget.

    Du klager via Klageportalen, som findes på Nævnenes Hus hjemmeside. Din klage sendes automatisk gennem Klageportalen til Næstved Kommune.
    Klagen skal være indgivet i Klageportalen inden 4 uger fra annonceringen. Det vil sige senest den 8. januar 2025.

    For yderligere information henvises til Miljø- og Fødevareklagenævnets hjemmeside, kan du læse via linket herunder:
    Link til Nævnenes hus.

    Kontakt

    Næstved Kommune

    Brug almindelig mail til generelle spørgsmål og digital post om personlige sager

    Telefon: 5588 5588

    E-mail: naestved@naestved.dk