Gå til hovedindhold
Nyhed

Miljøgodkendelse til at udvide svineproduktionen på Højbjergvej 10A

Næstved Kommune har den 19.7.2024 meddelt miljøgodkendelse efter §16A i husdyrbrugloven til at forlænge stalden og udvide produktionen af svin på Højbjergvej 10A.

19. jul. 2024

Indhold

    Der er ansøgt om at forlænge den eksisterende stald, som vil få et produktionsareal på 1.228 m2. Efter udvidelsen vil det samlede produktionsareal på ejendommen blive 2544 m2. Der sker justeringer og tilpasninger i den eksisterende stald. Derud over bliver der etableret en mørkegrå teltdug på den største af de to eksisterende gyllebeholdere.

    Du kan læse afgørelsen om miljøgodkendelse efter §16a i husdyrbrugloven til Højbjergvej 10A, 4250 Fuglebjerg på linket herunder (bemærk filen fylder 33 mb, inklusiv bilag og ansøgers miljøkonsekvensrapport):

    Afgørelse om miljøgodkendelse til Højbjergvej 10A, 4250 Fuglebjerg

    Klagevejledning

    Det er muligt at klage over denne afgørelse til Miljø- og Fødevareklagenævnet.
    Enhver, der har en væsentlig individuel interesse eller retlig interesse i sagens udfald samt visse foreninger og organisationer kan klage over afgørelsen. Det fremgår af loven, hvem der konkret kan klage. Det er klagenævnet, der vurderer om klager er klageberettiget.

    Du klager via Klageportalen på www.naevneneshus.dk. Du logger på portalen med MitID. Klagen bliver sendt gennem Klageportalen til kommunen.
    Klagen skal være indgivet i Klageportalen inden 4 uger fra annonceringen, den 24.7.2024. Det vil sige at en eventuel klage skal være modtaget hos klagenævnet senest onsdag den 21.8.2024.

    Se mere om klageproceduren på www.naevneneshus.dk.

    Kontakt

    Center for Teknik og Miljø

    Telefon: 5588 6190

    Send digital post (kræver MitID)