Gå til hovedindhold

Arbejdspligt

På denne side kan du læse mere om arbejdspligten, og hvilke personer der omfattes af arbejdspligten.

Fire personer, som samler skrald i en skov

Indhold

    Arbejdspligten er en del af den nye kontanthjælpsaftale. Personer, som i dag modtager selvforsørgelses- og hjemrejseydelse eller overgangsydelse omfattes af arbejdspligten fra 1. januar 2025.

    Personer, som fra 1. juli 2025 modtager kontanthjælp på mindstesats bliver også omfattet af arbejdspligten.

    Hvad betyder arbejdspligt?

    Arbejdspligt betyder, at du som udgangspunkt skal deltage kontinuerligt i 37 timers indsats om ugen. Indsatsen kan bestå af virksompraktik, nytteindsats og i begrænset omfang vejledning og opkvalificering. For en begrænset målgruppe kan arbejdspligten også bestå af danskuddannelse.

    • Arbejdspligten indfases i en overgangsperiode, så personer, der bliver omfattet af arbejdspligten fra 1. januar 2025 skal være påbegyndt indsatsen i arbejdspligten senest den 30. juni 2025
    • Personer, der bliver omfattet af arbejdspligten i perioden 1. til 30. juni 2025, skal påbegynde indsatsen i arbejdspligten inden for en måned
    • Personer, der bliver omfattet af arbejdspligten i perioden 1. juli til 30. november 2025 skal være påbegyndt indsatsen i arbejdspligten senest den 31. december 2025.
    • Personer, der bliver omfattet af arbejdspligten efter 1. december 2025 skal påbegynde indsatsen i arbejdspligten inden for en måned efter bevilling af hjælp til forsørgelse.

    Se en video om arbejdspligt

    Du kan klikke på videoen herunder, som giver et overblik over arbejdspligten, hvilke krav der er gældende, og hvad der skal til for, at du opfylder kravene.    

    Bemærk, at stemmerne i videoen er genereret af en AI.

    Kontakt os digitalt

    Center for Arbejdsmarked