Gå til hovedindhold

Fradrag ved arbejde

På denne side kan du læse om, hvilke regler der gælder for fradrag af arbejdsindtægter i din kontanthjælp.

Fire personer i arbejdstøj

Indhold

    Det nuværende indtægtsfradrag bliver lempet, så du får større gevinst ved at arbejde ved siden af din kontanthjælp. 

    Hvor meget du kan få i indtægtsfradrag (fribeløb) ved arbejde afhænger af, hvilken kontanthjælpssats du er på. Det kan du læse mere om herunder.

    Hvis du modtager forhøjet sats, vil du have et fribeløb på 2.600 kroner. Det betyder, at du vil kunne tjene 2.600 kroner om måneden, uden der sker modregning i din kontanthjælp.

    Hvis du tjener mere end 2.600 kroner, vil 65 procent af din arbejdsindkomst blive fratrukket i kontanthjælpen.

    Hvis du samlet får en indkomst, der svarer til 21.092 kroner (kontanthjælp +tillæg +lønindtægt), vil lønindtægten blive fratrukket krone for krone i kontanthjælpen.  

    Hvis du modtager mindstesats eller grundsats, vil du have et fribeløb på 5.200 kroner. Det betyder, du vil kunne tjene 5.200 kroner om måneden, uden du bliver trukket i kontanthjælpen.

    Hvis du tjener over 5.200 kroner, vil 65 procent af din arbejdsindkomst blive fratrukket i kontanthjælpen.

    Hvis du samlet set får en indkomst, der svarer til 17.928 kroner (kontanthjælp +tillæg +lønindtægt), vil lønindtægten blive fratrukket krone for krone i kontanthjælpen. 

    Hvis du modtager kontanthjælp med sats som hjemmeboende, har du ikke et fribeløb. Hvis du tjener penge, fratrækkes 65 procent af arbejdsindkomsten i din kontanthjælp.

    Den del af din arbejdsindtægt, som skal fradrages i kontanthjælpen udgør din bruttoløn fratrukket ATP, arbejdsmarkedsbidrag, henlagte feriepenge og kollektive pensioner i arbejdsindtægterne.

    Hvis du deltager i en Særligt tilrettelagt ungdomsuddannelse (stu), vil der først blive modregnet arbejdsindtægter i din kontanthjælp, når du har tjent 29.738 kroner pr. år.

    Kontakt os digitalt

    Center for Arbejdsmarked