Gå til hovedindhold

Skriv til Næstved Kommune

Du er velkommen til at skrive til Næstved Kommune. Du skal bruge Digital Post, hvis dit brev indeholder private eller personfølsomme oplysninger. Læs om dine muligheder her.

Tastes på tastatur

Indhold

    Hvornår skal jeg bruge Digital Post?

    Hvis du skal skrive til kommunen og dit brev fx indeholder oplysninger om: 

    • Dit eller andres helbred eller sundhed
    • Din etniske oprindelse
    • Din religion
    • Dit CPR-nummer
    • Din økonomi
    • Dine familieforhold
    • Dine boligforhold
    • Din uddannelse eller dit job
    • Strafbare forhold

    Så skal du bruge Digital Post.

    Hvordan bruger jeg Digital Post?

    Du kan tilgå din Digitale Postkasse via borger.dk eller direkte fra knappen her på siden.

    1. Find din Digitale Postkasse på borger.dk eller brug knappen herunder.
    2. Log ind med MitID
    3. Vælg "ny besked" i menuen og vælg den modtager, der er relevant for dig.

    Hvorfor skal jeg bruge Digital Post?

    Når du bruger Digital Post er du sikker på, at dine oplysninger både bliver transporteret og opbevaret sikkert. Sagt på en anden måde, så er der ingen uvedkommende, der kan læse din post, når du bruger Digital Post.

    Læs mere om digital post og hvordan du kan bruge det på borger.dk

    Du kan få hjælp til Digital Post

    Måske har du brug for hjælp med Digital Post eller for helt at blive fritaget. Læs mere om fuldmagt, læseadgang og fritagelse for Digital Post her  

    Hvornår kan jeg bruge almindelig mail?

    Du kan bruge din almindelige mail til at kontakte kommunen, hvis din mail ikke indeholder private eller personfølsomme oplysninger. Du finder mailadresser og kontaktoplysninger på hjemmesiden.

    Du kan bruge søgefeltet til at søge efter dit emne eller klikke dig gennem emner i menuen. Søgefeltet findes på alle sider ved at klikke på forstørrelsesglasset, som ligger øverst på siden. På de enkelte sider finder du kontaktoplysninger. 

    Digital selvbetjening: Brug kommunen, når det passer dig

    Her på hjemmesiden finder du 170 muligheder for at betjene dig selv digitalt lige fra at indskrive dit barn i børnehave til at søge om en byggetilladelse.

    Vi har ikke en komplet liste over selvbetjeningsmulighederne, men du kan finde vores selvbetjeningsløsninger på den del af hjemmesiden, som handler om dit emne. Brug søgefeltet til at søge dit ønskede emne frem (se efter forstørrelsesglasset øverst på siden).

    Du kan kende selvbetjening som blå kasser og røde knapper.