Gå til hovedindhold

Om projektet og udvalget

Næstved Kommunes Byråd har nedsat et særligt §17, stk. 4-udvalg i perioden 1. januar 2024 til 31. december 2025. Byrådet har udpeget fire byrådspolitikere og tre eksterne eksperter til Udvalget for Næstveds Havnebydel.

15. maj 2024
Dronefoto af Næstved Havn

Indhold

    Udvalget har til opgave at udarbejde anbefalinger til, hvordan den fremtidige havnebydel kan planlægges og udvikles. De skal komme med anbefalinger til, hvordan der kan skabes udvikling af en havnebydel med sammenhæng til den resterende by og hele Næstved Kommune, og hvordan arbejdet skal organiseres. De skal være med til at sætte midlertidige tiltag i gang, der tydeliggør visioner og retning for den kommende byudvikling. Endelig skal de pege på, hvordan visioner og principper for byudviklingen konkret kan igangsættes i en rapport til Byrådet.

    Udvikling af havnebydelen er en langstrakt proces og fortsætter efter udvalgets arbejde er afsluttet.

    Udvalget for Næstveds Havnebydel

    Byrådet har udpeget fire byrådspolitikere og tre eksterne eksperter til udvalget.

    De fire politiske medlemmer

    1. Linda Frederiksen, formand for §17.4-udvalg for Udvikling af Havnebydel
      Byrådsmedlem for Socialdemokratiet. 
    2. Kasper Schneider, næstformand
      Byrådsmedlem for Liberal Alliance. 
    3. Süleyman Yücel
      Byrådsmedlem for Venstre.
    4. Christian von Benzon
      Byrådsmedlem for Socialdemokratiet. 

    De tre eksterne medlemmer

    1. Tim E. Halvorsen
      Projektdirektør, Kildedal By ved Ballerup 
    2. Mette Mechlenborg
      Senior researcher/assistant professor, Build – Departement of the Built Environment ved Aalborg Universitet.
    3. Berit Rathenborg Bæhr
      Byplanlægger og projektleder, Grandville

    Udvalget for Næstveds Havnebydel på Maglemølle i gule veste

    Sammen skaber vi en levende og attraktiv havnebydel

    Den nye havnebydel skal være hele Næstveds bydel. Derfor involverer udvalget borgere, foreninger, erhvervsliv og andre aktører til at deltage i arbejdet. De ønsker nemlig input til, hvordan den fremtidige havnebydel midt i Næstved by skal se ud.

    Hvad drømmer du om, der skal være i den nye havnebydel i Næstved?

    Sådan lød startskuddet, da udvalget inviterede alle til åbent møde om udvikling af Næstveds nye havnebydel tidligere på året. 150 deltagere lyttede til forskellige oplæg og deltog i masser af gode samtaler om, hvordan der fås mest muligt ud af området.

    Udvalget opstillede dilemmaer for at få en pejling af folks interesser – skal der for eksempel være flest lejligheder eller rækkehuse? Skal der være offentlig adgang eller skal der bygges helt ned til vandet?

    Dilemmaerne handler om blandt andet adgang til vand, boligtyper, sammenhæng til den resterende by og aktivitet.

     Udvalget fortsætter med at involvere alle interesserede i deres arbejde. Udvalget arbejder videre med ønskerne, og ud fra dem skaber de en ambitiøs vision for den nye havnebydel.

    Forrige Næste

    Kontakt

    Byråds- og Direktionssekretariatet

    Send digital post (kræver MitID)