Sundhedsprofilen 2021 - Hvordan har du det?
Sundhedsprofilen 2021 er en national undersøgelse af trivsel, sundhed og sygdom blandt unge og voksne, som Næstved Kommune deltager i.
Den 5. februar 2021 blev der sendt 2000 spørgeskemaer til borgere i Næstved Kommune for at indsamle data til sundhedsprofilen. Profilen er vigtig, fordi den giver os som kommune indsigt i borgerne trivsel og sundhed, og hjælper os med at skabe nye initiativer til forebyggelse for borgerne.
Sundhedsprofilen 2021 - Hvordan har du det? er en national undersøgelse, der blev gennemført i hele Danmark, og den 10. marts 2022 vil det blive muligt at hente data fra sundhedsprofilen.
Formålet med undersøgelsen er at indhente viden, der kan bruges som grundlag for at planlægge og målrette sundhedsindsatsen kommunalt, regionalt og nationalt i Danmark.
Læs mere om baggrunden og den regionale sundhedsprofil her: Region Sjællands hjemmeside.