Hvor skal Næstved Kommune vokse? Vi har brug for dine idéer
Byggeriet i Næstved Kommune buldrer derudaf, og vi er i fuld gang med at skabe nye spændende områder i land og by.

Men vi har brug for din hjælp Hvor synes du, der skal planlægges nye bolig- og erhvervsområder i vores kommune? Hvad mangler vi i dag? Flere etager? Tættere bebyggelse? Eller måske helt nye typer byggerier?
Alle idéer bliver præsenteret for byrådspolitikerne og kommer med i overvejelserne til Kommuneplan 2025, som går i høring første halvdel af 2025.
Send dine forslag til blivhoert@naestved.dk senest onsdag den 30. oktober 2024.
Lad os sammen drømme stort og forme fremtidens Næstved.