Gå til hovedindhold

Erhvervskonference: Næstved skal videre

Tæt ved 200 repræsentanter fra erhvervslivet i Næstved deltog i erhvervskonferencen 2025.

20. feb. 2025

Indhold

    Hvor kan vi blive bedre?

    Det spørgsmål blev besvaret af tæt ved 200 repræsentanter fra erhvervslivet i Næstved, da Næstved Kommune, Næstved Erhverv A/S og DI Sydsjælland afviklede Erhvervskonferencen 2025.

    Spørgsmålet blev stillet af kommunaldirektør Camilla Nowak Kirkedal, Næstved Kommune og direktør Rasmus Holst-Sørensen, Næstved Erhverv på rykken af et 2024, hvor Næstved Kommune landede i top 15 på DI's liste over landets mest erhvervsvenlige kommuner.

    Næstved er nemlig ikke i mål. Næstved skal videre, blev det slået fast.

    Det ambitiøse mål er, at Næstved Kommune skal være landets mest erhvervsvenlige kommune i landet.

    Det samlede erhvervsliv kom på konferencen med bud på, hvad der skal til, for at Næstved kan indfri det ambitiøse mål. En af mange pointer, der blev bragt frem, var at kortlægge erhvervslivets efterspørgsel på arbejdskraftsbehov med henblik på en strategisk indsats i forhold til at tiltrække relevante uddannelser.

    Alle gode bud og input bliver af Næstved Erhvervs samlet sammen til en hvidbog, som alle aktører vil bruge i arbejdet med at gøre Næstved endnu mere erhvervsvenlig.

    Nedenstående video blev lanceret på Erhvervskonferencen 2025: