Gå til hovedindhold
Ældre

Nyt fra Næstved - mest for seniorer - marts 2025

I marts måneds nummer af Nyt fra Næstved kan du læse om, at du kan komme på søvnforløb hos Næstved Sundhedscenter, hvis du har en kronisk sygdom. Du kan læse om arrangementer i Plejecenter Bakkegården, i Rosengården og i Munkebo. Der er også Nyt fra Ældrerådet.

12. mar. 2025
Aktiviteter - mest for seniorer for første halvår af 2025

Indhold

    Har du en kronisk sygdom og svært ved at sove?

    Tirsdag den 18. marts kl. 13.00-15.00 starter et søvnforløb på Næstved Sundhedscenter. Forløbet giver dig viden om, hvordan vaner og adfærd påvirker din søvn samt teknikker og idéer til at forbedre din søvn. Forløbet er gratis og foregår både i en gruppe og som individuelle samtaler. Tilmelding nødvendig.

    Ønsker du at deltage i tilbuddet, kan du kontakte Næstved Sundhedscenter på telefonnummer 5588 1400. Er du i tvivl om, om tilbuddet er noget for dig, kan du tale direkte med en sundhedskonsulent mandag til fredag mellem kl. 08.00 – 09.00 på telefonnummer 5588 1450. Læs mere om alle vores tilbud på www.naestved.dk Søg på ’kronisk sygdom’.

     

    Det sker på Plejehjemmet Bakkegården

    Lovvej 3 i Mogenstrup. Aktivitet for dig der savner fællesskab.  Alle er velkommen

    Gudstjeneste

    Torsdag den 20. marts kl. 10.30-11.30 i caféen. Der vil blive serveret kaffe.

    Musikcafé

    Onsdag den 26. marts kl. 10.30-11.30 vil der være musik i caféen med Carsten Rasmussen på klaver. Det er gratis.

    Onsdag den 2. april kl. 10.30-11.30 vil der være musik i caféen med Klaus Hofmann.

    For alle arrangementer skal du tilmelde dig hos Amanda på telefonnummer 2164 3693. Ring mandag til fredag mellem kl. 13.00-14.00.

     

    Det sker i Rosengårdens aktivitetscenter

    Du er velkommen på Brøderupvej 12 i Brøderup.

    Spis sammen

    Tirsdag den 18. marts kl. 12.30-16.00 i caféen. Kom forbi Rosengården og hent månedens program med menu på dagen. Et koster 60 kr.

    Tilmelding senest den 11. marts.

    Hyggeeftermiddag

    Tirsdag den 25. marts kl. 14.00-16.00 i cafeen. Vi synger sange sammen med Niels & Co, der har sanghæfter med.

    Bankospil

    Tirsdag den 1. april kl. 14.00-16.00 i caféen. En plade koster 15 kr.

    Hyggeeftermiddag

    Tirsdag den 4. april kl. 14.00-16.00 i caféen. Vi synger sange sammen med Ole Grønvold.

    Påskefrokost

    Tirsdag den 15. april kl. 12.00-15.00 i caféen. Kom til påskefrokost og musik med Carsten Rasmussen. Det koster 130 kr. Tilmelding senest den 8. april.

    Valg til brugerråd og generalforsamling

    Tirsdag den 22. april kl. 14.00-16.00 holder brugerrådet og venneforeningen valg og generalforsamling. Der bliver serveret gratis kaffe og kage.

    Tøjsalg i caféen - Tøjstativet

    Tirsdag den 29. april kl. 14.00-16.00 i caféen. Tøjstativet kommer forbi og viser det nye forårstøj.

    Kom gerne forbi Rosengårdens aktivitetscenter, og hent vores lille måneds pjece. Her kan du kunne se vores program og kontaktoplysninger.

     

    Det sker i Munkebo caféen

    Du er altid velkommen i caféen på Munkebo, Farimagsvej 52 i Næstved.

    Åbningstider i caféen

    Mandag til torsdag kl. 10.00-14.00. Her kan du købe kaffe, brød og kage. Du kan også købe smørrebrød eller sandwich, men det skal bestilles inden kl. 10.00 i caféen eller på 2421 2345.

    Fredag er caféen lukket.

    Øvrige arrangementer i caféen

    Lørdagscaféen

    Lørdag den 15. marts kl. 14.00-16.00. Kaffe/kage og musik af Brian fra Butterfly. Det koster 75 kr. Tilmelding senest 14. marts.

    Fællesspisning

    Tirsdag den 18. marts kl. 12.00-13.00.

    Der serveres hakkebøf m/bløde løg- sovs og kartofler samt kaffe og småkage. Det koster 75. Tilmelding i caféen senest den 14. marts.

    Der er fælles spisning i caféen hver tirsdag. Kom forbi og se menuen for senere fællesspisning.

    Foredrag: Hvad er en fremtids fuldmagt

    Torsdag den 27. marts kl. 14.00- ca.16.00. Kom og hør Willi Nielsen fra Ældre Sagen fortælle, hvorfor det er en god idé at lave en fremtidsfuldmagt. Det koster 40 kr.

    Tilmelding senest 24. marts.

    Erindringsdans

    Onsdag den 2. april kl. 11.00-12.00 i havestuen. Kom og få en svingom. Det er gratis.

    Herrefrokost

    Tirsdag den 8.april kl. 12.00-15.00 i caféen. Kom og vær med til en frokost kun for herrer. Lotte Riisholt kommer og underholder. Det koster 150 kr.

    Tilmelding senest 14. marts.

    Fællesspisning

    Tirsdag den 22. april kl. 12.00-13.00. Kom og vær med til Danmark spiser sammen. Se opslag i caféen.

    Har du spørgsmål til arrangementer, kan du kontakte aktivitetsmedarbejder Annette Hansen på 2421 2345. Se mere på www.distriktoest.dk/arrangementer

     

    Nyt fra Ældrerådet

    Borgermøde i Glumsø tirsdag 1. april 2025

    Ældrerådet holder borgermøde tirsdag 1. april 2025 kl. 19.00-21.00 i Glumsø i Medborgerhuset ”Kroen”. Her kommer repræsentanter fra Sundhedscenteret og præsenterer deres tilbud og giver praktiske eksempler på, hvordan man med enkle, daglige rutiner kan holde sig ung. Næstved kommunes borgerrådgiver kommer også og giver gode råd samt vejledning til, hvordan man kan få hjælp til at henvende sig til kommunen, hvis man oplever problemer med at få den service, som kommunen tilbyder.

    Ældreloven og Sundhedsreformen

    Ældrerådet har på sine møder her i foråret fokus på, hvordan Næstved kommune arbejder med implementeringen af den ny Ældrelov, som træder i kraft 1. juli 2025. Fra denne dato skal kommunen tilbyde en opsøgende forebyggende indsats med fokus på at understøtte et selvstændigt ældreliv. Og kommunen skal yde en helhedspleje i form af et sammenhængende og rummeligt pleje- og omsorgsforløb, der tilpasses efter borgernes behov og ønsker. Ældreloven giver også kommunen mulighed for at udlåne robotstøvsugere eller at yde økonomisk støtte til anskaffelse.

    Kandidater til ældrerådsvalg i 2025
    Ældrerådet har som mål at få 25-30 borgere til at opstille til Ældrerådsvalget i november 2025.

    I foråret er der planlagt små café-møder rundt om i de forskellige dele af kommunen. Her vil Ældrerådet præsenterer sine opgaver og resultater fra den seneste valgperiode. Her vil vi også opfordre til at lade sig opstille som kandidat til valget.

    Ældrerådet har forpligtet sig til at skaffe frivillige, der skal fungere som tilforordnede vælgere ved valghandlingerne. Der er behov for ca. 75 tilforordnede, som skal bo i Næstved kommune og være fyldt 18 år. Interesserede kan sende deres navn og telefonnummer til Ældrerådet på kontakt@aer4700.dk

    Hvad kan du bruge Ældrerådet til? 

    Ældrerådet er: 

    talerør for 60+ borgere, både overfor byrådet og den kommunale forvaltning.  
    repræsenteret på alle kommunens pleje- og ældrecentre ved husrådsmøderne.  
    meget interesserede i at høre fra borgere om deres vurdering og ønsker til kommunens service og tilbud til ældre. 

    Kommunens borgere (især 60+) kan kontakte Ældrerådet på kontakt@aer4700.dk  

    Ældrerådets referater 

    Læs referater fra Ældrerådets møder på www.naestved.dk under Politik - Udvalg, råd og bestyrelser – Ældrerådet. Du kan også finde dem på Ældrerådets facebook-side, ”Ældreråd i Næstved”, hvor du også kan se indlæg om aktuelle ældrepolitiske emner. 

     

    Faste aktiviteter

    "Aktiviteter - mest for seniorer"-hæftet gælder for første halvår af 2025 og fortæller om aktiviteter på kommunens plejehjem.

    Hent folderen på plejehjem, biblioteker, Borgerservice og på www.naestved.dk

    Læs den og se, om der er noget af interesse for dig eller en anden, du kender.