Gå til hovedindhold
Nyhed

Miljøgodkendelse til ændring af anlæg ved Næstved Flugtskydecenter, Gækhøjvej 30, 4700 Næstved

Næstved Kommune har den 25. oktober 2024 valgt at meddele ny miljøgodkendelse til Næstved Flugtskydningscenter. Miljøgodkendelsen indeholder tilladelse til at ændre indretningen af skydebanens anlæg således, at der kunne indrettes en ”Sportingbane” på den eksisterende ”Skeetbane”, samt beholde den eksisterende jagtbane.

25. oktober 2024

Indhold

    I forbindelse med miljøgodkendelsen er der meddelt tilladelse til støjvolde, så støjgrænserne i området kan overholdes under hensyntagen til de nye kildestyrker for jagtvåben.

    Du kan læse afgørelsen og bilag på linkene herunder:

    Afgørelse om miljøgodkendelse efter §33 i miljøbeskyttelsesloven til Gækhøjvej 30, 4700 Næstved

    Bilag med støjrapport

    Klagevejledning for afgørelse om miljøgodkendelse

    Tilladelsen er meddelt efter § 33 og kan påklages til Miljø- og Fødevareklagenævnet af ansøgeren og enhver, der må antages at have individuel, væsentlig interesse i sagens udfald samt af visse offentlige institutioner og interesseorganisationer.
    Klagefristen er senest 4 uger efter annonceringen. Eventuel klage skal ske senest den 22.november 2024.

    Du klager via Klageportalen, som findes på https://naevneneshus.dk. Din klage sendes automatisk gennem Klageportalen til Næstved Kommune. En klage til Miljø og Fødevareklagenævnet er pålagt et klagegebyr. Betaling af klagegebyr sker ved elektronisk overførsel eller giroindbetaling. Hvis gebyret ikke betales inden for en fastsat frist, afvises klagen.

    For yderligere information henvises til Miljø- og Fødevareklagenævnets hjemmeside, der kan tilgås via Nævnenes hus – https://naevneneshus.dk

    Ønskes afgørelsen prøvet ved domstolene skal sagen være anlagt senest 6 måneder efter dato for afgørelsen eller hvis den påklages, Miljø- og Fødevareklagenævnets afgørelse.

    Kontakt

    Center for Teknik og Miljø

    Andre relevante artikler