Til unge (og deres forældre)

Få hårde facts om hvem der ryger - og hvor mange, der bliver syge eller dør af deres rygning. Læs også om de skadevirkninger, der er ved rygning på kortsigt - og hvordan kroppen tager skade på længere sigt.

Du kan også finde information om lovgivningen, der vedrører rygning, og om tobakkens historie.

Pas på Puff Bars!

En ny skadelig nikotin-trend vinder frem. Tidligere var nikotin forbundet med cigaretter, snus og skrå. Men i dag sælges nikotin i alle mulige former som f.eks. tyggetobak, tyggegummi og plastre. Det nyeste skud på stammen er nogle farvestrålende plastikpinde med smag af jordbær, Fanta, melon og lignende. Disse pinde kaldes Puff Bars.

Puff Bars er ulovlige at sælge i Danmark, men alligevel er de set i kiosker, og der foregår salg imellem elever, der har købt dem på nettet og gennem sociale medier. Der er også salg på gaden.

Puff Bars ligner en tusch og smager af slik, men der er tale om et kraftigt nikotinprodukt!

Fakta om Puff Bars:

• En Puff Bar indeholder tre gange så meget nikotin som i en cigaret.
• Den smager af slik.
• Den appellerer til børn og unge.
• En Puff Bar er en engangs e-cigaret, som smides ud efter et antal sug.

Brug af nikotin i ungdommen har en negativ indflydelse på hjernens udvikling. Nikotin kan give varige skader og er et af de mest afhængighedsskabende rusmidler.

Mange børn og unge ved ikke, hvor afhængighedsskabende nikotin er eller hvor skadeligt, det er for deres hjerner. Børn og unges hjerner er under særlig stor udvikling og påvirkning af hormoner fra de er 12-17 år, og udviklingen af hjernen fortsætter til de er 25 år. Puff Bars er pæne og farverige og har sjove smage. Men børnene når simpelthen ikke at forstå, at de begynder at ryge!

De nye nikotinprodukter lugter desuden ikke af røg og kan skjules bedre for de voksne, så det er sværere for forældre at finde ud af, om deres børn og unge indtager nikotin.

Det bedste I kan gøre som forældre er:

• Tal med jeres teenager om at alle nikotinprodukter skaber afhængighed og er skadelige – også selv om de smager af jordbær.
• Hav en tydelig holdning til brug af nikotinprodukter – det betyder noget for din teenager.
• Hav daglig god kontakt til din teenager og din teenagers venner.
• Brug tid med din teenager- vær tilgængelig og lav noget sammen, som han/hun godt kan lide.

Rusmidler og signaler ved misbrug

Er du bange for at din ven/veninde, en nær slægtning eller måske du selv er ved at komme ud i et misbrug? Så skal du være opmærksom på de mest almindelige faretegn på, om personen er ude på et skråplan:

• Personen er ikke ligeså social med familie og gamle venner - og personen isolerer sig mere for at skjule misbruget.
• Mere pjækkeri fra skole eller arbejdsplads.
• Personen bliver mærkelig og gør ting, du ikke har set før samt bliver fysisk urolig som fx sitrende ben, rastløshed og undvigende øjenkontakt.
• Ændringer i søvnmønstret og et evt. tobaksforbrug stiger meget.
• Gamle venner kasseres og nye venner/bekendte findes.
• Økonomien er dårlig og ting/ejendele skal pludselig sælges.

Punkterne kendetegner en misbruger, men se på det overordnede billede af personen. Du skal aldrig være "bange" for at blande dig og spørge ind til alt, hvad du kan undre dig over, som fx "hvem er de nye venner?" og "Hvorfor sover du så længe?"

Læs mere om rusmidler

Har du behov for kontakt til en lokal rusmiddelkonsulent?

Rusmiddelstrategien

Rusmiddelstrategien er udarbejdet i SSP regi i Næstved, et samarbejde der inkluderer Næstved Kommune, politiet, ungdomsuddannelserne, produktionsskolen, støttefunktioner i kommunalt regi og udskolingen i folkeskolen.

Formålet med strategien er at forebygge og tage professionelt hånd om unge med et problematisk forhold til alkohol og stoffer i et forpligtende samarbejde mellem ungdomsuddannelserne og øvrige involverede parter i SSP regi.

Udgangspunktet for strategien er, at rusmidler og undervisning ikke kan kombineres. Almindelige tobaksvarer dog her undtaget.

Rusmiddelstrategien er et led i kommunens og ungdomsuddannelsernes målrettede indsats for, at rusmidler ikke skaber forhindringer for unge i at gennemføre deres uddannelse.

Alle involverede parter tager med denne rusmiddelstrategi et fælles ansvar for de rammer og retningslinjer, der bedst muligt forebygger og håndterer et problematisk rusmiddelforbrug og mistrivsel generelt blandt eleverne, således at de bedste betingelser for fagligt udbytte, personlig og social udvikling og et godt studiemiljø sikres i fællesskab.

Seks gode råd om unge, alkohol og måden at holde en god fest

• Mange privatfester er blevet ødelagt af, at der er inviteret til højre og venstre og især via sms spreder budskabet sig hurtigt. Meld derfor klart ud hvem, der er inviteret, og at de inviterede ikke må tage nogen med. Lav eventuelt en liste med navne, til at have ved velkomsten, i døren ved store fester.
• Brug forældrenetværket – få lavet den klassekontrakt, så ved du, at de voksne taler sammen, og du står stærkere, når du møder udfordringerne og fristelserne.
• Sørg altid for, at der er forældre (andre voksne) I nærheden, når børn og unge fester. Der kan hurtigt opstå situationer, som de gerne vil have hjælp til: Uønskede gæster, syge unge, slagsmål med videre.
• Aftal hjemkomsttidspunkt med dit barn.
• Sørg for at de unge følges ad til og fra en fest: to ud, to hjem – tre ud, tre hjem og så videre. Aftal evt. forældrene imellem hvem, der henter de unge fra festen.
• Sørg for at der er rigtig mad (for eksempel sandwich) til en fest. Sørg også for, at der er rigeligt med vand og sodavand – og aftal om det er en fest med eller uden alkohol.

Lokalpolitiet i Næstved er en vigtig del af SSP-samarbejdet. Politiet arbejder blandt børn, unge og forældre for at forebygge misbrug og kriminalitet. Dette foregår gennem undervisning og oplæg på skolerne og kan ske som både ”akut” og mere langsigtet undervisning.

Herudover arbejder politiet også med opsøgende arbejde og målrettede indsatser over for kriminelt truede personer, personkredse og -grupper samt i bestemte by- og landområder.

Politiets kan også, hvis der er bekymring om den unges adfærd, evt. med en SSP-konsulent, tage på hjemmebesøg og tale om den enkeltes forhold. Ofte kontaktes de andre faggrupper i SSP-netværket som skolen, sagsbehandleren, UngeNetværket osv.

Politiet deltager også i konfliktløsninger og har fokus på den aktuelle kriminelle udvikling og trends blandt børn og unge i kommunen.

Henvendelse omkring bekymring vedrørende unge og stoffer, unges velfærd generelt og unges adfærd og kriminalitet, kan ske til den forebyggende sektion ved at ringe til 114 og bede om at tale med en af politiassistenterne, som arbejder her.

Konkrete anmeldelser om kriminalitet skal ligeledes ske på tlf. 114 eller på hjemmesiden politi.dk

Vold er når nogen slår, både med flad eller knyttet hånd, spytter I ansigtet, sparker eller på anden måde udøver aktiv fysisk handling mod et andet menneske. Dette har konsekvenser for både gerningsmand og offer. Gerningsmanden kan blive straffet og vil få en plettet straffeattest, hvilket gør, at det kan blive svært at finde job. Der vil også hurtigt opstå rygter om, at gerningsmanden er voldelig. For offeret giver det både fysiske og psykiske mén, såsom angst, utryghed, nervøsitet, søvnproblemer mv., at have været udsat for vold.

Råd til børn og unge der har været udsat for vold

• Tal med en voksen og anmeld volden til politiet. Ring til offerrådgivningen på mobil 116 006. Det er som udgangspunkt en anonym samtale.
• Hvis du har været udsat for vold, er det vigtigt, at en læge har set på dig. Kontakt din egen læge eller nærmeste skadestue.
• Der er vigtigt, at du har gennemtænkt og overvejet din anmeldelse. Du skal være fast besluttet på at stå ved din anmeldelse og du er velkommen til at kontakte din SSP-kontakt inden anmeldelsen, også anonymt.
• Politiet har pligt til at vejlede dig om både erstatning og mulighed for at få en beskikket advokat under en eventuel retssag.

Råd til børn og unge, der har begået volden

• Indse at din gerning er forkert
• Henvend dig til en voksen og tal ud om problemet
• Henvend dig evt. til voldsofferet sammen med en voksen. Det vil hjælpe dig selv og offeret
• Henvend dig til din klasselærer eller din SSP-kontakt. De vil hjælpe dig og give gode råd

Råd til kammerater, hvis din kammerat har begået vold

• Råd vedkommende til at tale med sine forældre eller andre voksne
• Råd evt. vedkommende til at tale med offeret sammen med en voksen

Hvis din kammerat ikke vil foretage sig noget:

• Fortæl det til dine forældre
• Fortæl det evt. til din klasselærer, din SSP-kontakt eller en anden voksen

Hvis din kammerat har været udsat for vold

• Råd vedkommende til at tale med sine forældre eller andre voksne
• Bring emnet op i klassen

Husk! Du er en god kammerat, hvis du forsøger at hjælpe din kammerat ud af problemerne.

Råd til forældre

• Snak med dit barn om episoden, uanset om dit barn har begået vold eller været udsat for vold
• Anmeld forholdet
• Snak med klasselæreren eller SSP-kontakten og foreslå evt. at bringe emnet op i klassen
• Søg evt. professionel hjælp hos offerrådgivning på tlf. 116 006.
• Hvis dit barn er interesseret i at mødes med offer eller gerningsmand er der mulighed for det i et såkaldt konfliktråd. Dette foregår i rolige og trygge rammer, men kun hvis begge parter ønsker det.

En straffeattest bruges fx når du skal søge job, der er mange stillinger, hvor der kræves en ren straffeattest. 

Der er indført en ordning om »betinget notering« på unges straffeattester, så den første strafferetlige afgørelse som udgangspunkt ikke medtages på straffeattesten for unge under 18 år.

De nye bestemmelser om »betinget notering« indebærer, at den første strafferetlige afgørelse ikke medtages på straffeattesten for de unge, medmindre der ved afgørelsen er idømt en ungdomssanktion (§ 74 a), en behandlingsdom eller der er idømt en ubetinget frihedsstraf.

Hvis den dømte inden for tre år, fra den første afgørelse, begår et nyt strafbart forhold vil den »betingede notering« imidlertid ”vågne op” og blive skrevet på den unges straffeattest sammen med den nye afgørelse.

Se mere på politi.dk

Tyveri hører til den type kriminalitet, man kalder berigelseskriminalitet. Det betyder, at man tager noget, der tilhører en anden for at beholde det selv. Man ‘beriger’ sig selv.

Det er tyveri at stjæle en bil, men det er også tyveri, at snuppe en pose vingummi i en kiosk uden at betale. Det er altså ikke varens værdi, der bestemmer, om noget er tyveri.
Nogen begår indbrud for at stjæle. Indbrud opfattes som grovere end andet tyveri, fordi man ud over at stjæle krænker/bryder ind på andres private område.
Når en dommer skal give en kriminel person en straf, betyder det noget, om gerningsmanden har begået noget kriminelt før. Det gælder også for tyve.

Mobning eller chikane er hverken drilleri eller en konflikt, selv om dette også kan være meget ubehageligt. For at forstå hvad mobning er, er der blevet lavet en mobbedefinition, som lyder sådan her:

“Mobning eller chikane er gruppens eller den enkeltes systematiske forfølgelse eller udelukkelse af en enkelt person, på et sted, hvor denne person er tvunget til at opholde sig.”

“Mobning eller chikane har alvorlige konsekvenser for den det går ud over. “Offeret” kan miste selvtilliden, få sværere ved at koncentrere sig i skolen, miste lysten til at gå i skole, få søvnproblemer samt hoved- eller mavepine.”

Mobning eller chikane er en form for overgreb, hvor de “stærke” bruger deres magt overfor én som er svagere, én som står alene. Mobning og chikane handler om at såre og om at skubbe den der mobbes ud af gruppen/klassen. For eksempel ved at den eller de der mobber bruger nedsættende øgenavne, gemmer, ødelægger eller stjæler en andens ting, f.eks. tasker, tøj eller cykel. Holder en anden udenfor f.eks. ved at håne den der mobbes, ikke tale med eller invitere pågældende til fester som alle andre deltager i osv. Truer eller tvinger en anden til noget. Bruger vold, for eksempel slår, skubber, sparker.

Forskellige former for mobning

Drenge og piger mobber eller chikanerer ofte på forskellige måder. Drenge har en tendens til at mobbe meget direkte og eventuelt også fysisk. Piger har en tendens til at mobbe eller chikanere mere indirekte ved at udelukke andre fra fællesskabet. Det kan være ved at sprede rygter, sms/chatte, og ignorere eller på andre måder vise, at personen er uønsket. Den digitale mobning er mere og mere udbredt, og foregår bl.a. fra Facebook og via mobiltelefon. Den kan i sagens natur køre i døgndrift, og den der mobbes, kan ikke flygte væk fra mobningen. Der er yderst belastende, og kan i visse tilfælde grænse sig til trusler og krænkelser, der kan være direkte ulovlige. Har man som forældre eller i det hele taget som ansvarlig voksen kendskab til den slags, er man forpligtet til at gribe ind, og evt. få inddraget relevante fagfolk fra SSP, skole, socialvæsen eller politi.

Mobning og chikane skal stoppes

Mobning og chikane kan under ingen omstændigheder accepteres. Derfor er det vigtigt, at skolen eller uddannelsesstedet har en antimobbestrategi, så alle på og omkring skolen/uddannelsesstedet inddrages i arbejdet mod mobning.

Børn har forskellige grænser for, hvornår de kan føle sig krænket og forfulgt, og det er vigtigt at være opmærksom på, uden hverken at overdramatisere eller bagatellisere. Selv om der eksisterer definitioner på mobning, skal de aldrig bremse for, at man som voksen anerkender et barns oplevelse og følelser.

Den der mobber eller chikanerer, har det ofte selv svært med selvværd eller familiære problemer.

Gode råd til forældre

Som forælder er du dit barns vigtigste rollemodel, og din adfærd smitter i høj grad af på dit barn. Undersøgelser viser, at de børn, som oplever, at deres forældre taler nedsættende om andre, mobber mere end andre børn. På samme måde kan en meget autoritær eller en meget eftergivende opdragelse bidrage til, at et barn udvikler aggressive eller manglende sociale evner.

Til forældre med børn, der mobber eller chikanerer:
Tal med dit barn om det sociale samvær i klassen. Der er mange måder at opfordre til social medansvarlighed på. Inddrag klasselæreren i at løse problemet, eller få evt. hjælp hos Børn og Unge i kommunen.

Forklar tydeligt og bestemt, at sådan en adfærd ikke er acceptabel, men prøv også at få en snak i gang med dit barn om, hvorfor han/hun mobber eller chikanerer og hvordan han/hun kan lære at ændre sin adfærd positivt. Der skal være fokus på adfærdsændringen ellers kan det være svært for barnet selv at skulle bryde ud af rollen som mobber.

Til forældre med børn, der bliver mobbet eller chikaneret:

Inddrag lærere og eventuelt skoleledelsen. Der skal laves holdbare løsninger, og det kræver et fortløbende fokus. Få evt. hjælp hos ”Børn og Unge” i kommunen.

Hvis dit barn bliver mobbet eller chikaneret, skal du tage det alvorligt. Slå det aldrig hen som uskyldige drillerier og råd aldrig dit barn til bare at lade som ingenting. Forhold dig lyttende, undersøgende og tålmodigt i samtalen med dit mobbede eller chikanerede barn. Prøv at forhindre, at dit barn begynder at tro på det, der mobbes med. Vær derfor opmærksom på dit barn/teenagers trivsel for der er mange chatfora, hvor afsenderen kan moppe og chikanere helt anonymt.

Hvad er hærværk?

Hvis du med vilje ødelægger ting, der ikke er dine egne, er det hærværk. Hærværk går typisk ud over bygningers vægge, ruder, døre, inventar og beplantninger, cykler, biler eller andre henstillede genstande. Denne form for spontant hærværk er den mest udbredte.

Hærværk er ulovligt og kan straffes med bøde eller fængsel. Og du bliver naturligvis gjort økonomisk ansvarlig for det, der er blevet ødelagt eller beskadiget. En sådanne erstatning kan beløbe sig til alt fra nogle tusind kroner til halve millioner eller mere, og gives også til børn under den kriminelle lavalder på 15 år.

Erstatningen eftergives ikke og følger en til man har betalt den af, evt. livslangt. Der er betinget offentlig påtale overfor hærværk, hvilket vil sige, at det er forurettede der skal ønske gerningsmanden retsforfulgt og straffet. En dom på grund af hærværk kommer på straffeattesten.

Nogle former for hærværk, betragtes måske ikke af de unge som decideret hærværk, måske fordi det ikke var meningen at ødelægge inventaret, der blev ødelagt i en voldsom leg. Men det defineres også som hærværk, fordi der så er tale om “grov uagtsomhed”. Bliver du dømt, kommer dommen til at stå på din straffeattest og det kan gøre det svært for dig at få et job.

Her kan du få hjælp

Gruppepres, ensomhed, kedsomhed og irritation. Alle de ting kan være grunden til, at du får lyst til at begå hærværk. Inden du gør det, eller hvis du allerede har gjort det og bare har brug for en at snakke med, kan du altid bruge foreningen Børns Vilkårs rådgivninger. Her kan du være anonym, og du kan både chatte og ringe.

Graffiti eller tags er en form for hærværk. Det er tekst eller billeder, som bliver malet på fx husmure, toiletter og tog.
Graffiti kan både være lovligt og ulovligt. Har man fået en tilladelse til at male et sted, er det lovligt, men hvis man laver graffiti eller tags på andres ejendom uden tilladelse fra ejerne, så er det ulovlig. Det er også ulovligt at lave graffiti og tags på offentlige steder, hvis man ikke har fået tilladelse fra kommunen eller staten. Graffiti og tags males tit på tog eller på mure, som kan ses af mange mennesker.

Problemer med graffiti

• Når man laver ulovlig graffiti eller tags, ødelægger man andres ejendom. Graffiti og tags er en form for hærværk.
  Mange danskere føler sig utrygge på steder, hvor der er meget graffiti eller tags. Det handler ikke om, at folk er bange for dem, der maler graffiti. Men mange tænker, at hvis der kan males graffiti og tags i en bydel, kan der også begås andre forbrydelser.
• Et andet problem med graffitien og tags er, at det koster samfundet rigtig mange penge at fjerne graffitien og tags hvert eneste år. Fx bruger DSB 25 millioner om året på at fjerne graffiti og tags fra togene.

Graffitimaleren

Det er mest unge, som maler graffiti og tags. Nogle laver graffiti eller tags, fordi de synes, det er spændende at gøre noget ulovligt. Andre maler graffiti, fordi de kan lide at udtrykke sig kreativt. Mange graffitimalere føler sig som en del af en subkultur, der er anderledes end kulturen i det almindelige samfund. Når de maler graffiti, er det tit også for at gøre indtryk på de andre, der er en del af graffitimiljøet.

Udover at man kan blive straffet for at lave ulovlig graffiti og tags, så kan man også risikere at komme slemt til skade. Det kan være farligt at male graffiti ved fx motorvejsbroer eller på mure, hvor man skal stå på jernbaneskinnerne.

Hvis du køber stjålne ting eller får dem gratis, er du lige så kriminel, som hvis du selv havde stjålet dem. Bliver det opdaget, får du lige så streng en straf, som hvis du selv havde stjålet dem. Det er dit ansvar at finde ud af, om du tager imod stjålne ting. Mange af dem, der køber eller får hælervarer, undskylder sig med, at de ikke vidste, at tingene var stjålet. Men det går ikke! Du er skyldig i hæleri, hvis det viser dig, at den ting, du har taget imod, er stjålet. Køber du fx noget gennem DBA.dk eller opslagstavlen i supermarkedet, er det dit ansvar at kunne bevise, hvor du har varen fra. Bed derfor om at se den originale regning og få den, du køber af, til at skrive en kvittering til dig med hans eller hendes navn og adresse på, så du senere kan bevise, hvor du har varen fra.

Husk, Hæleren er tyvens arbejdsgiver – så hvis ingen købte hælervarer, så ville der ikke være ret mange indbrud, hverken hos dig – eller andre…

Samtykkeloven kræver et ja fra begge parter

Man skal altså vise, at man er enig om at have sex sammen. Samtykkeloven betyder altså, at det ikke længere kun handler om, at ofret har sagt nej eller gjort modstand. Ifølge samtykkeloven skal man nu aktivt sige ja.

Hvad er seksuelle krænkelser

Seksuelle krænkelser er ikke alene, at den unge bliver tvunget til samleje eller til fx at røre ved eller slikke på den voksnes kønsorganer. Det kan også være, at den voksne føler på én på en seksuel måde, at han eller hun onanerer, mens man er til stede, eller at man bliver tvunget til at kigge pornoblade sammen med den voksne.

Det kan også opleves som krænkende, hvis ens far eller mor bliver ved med at opfordre én til at gå i bad med ham eller hende, selvom man for længst har markeret, at nu har man altså brug for at have sin krop for sig selv, og at man har det bedst med at gå i bad alene.

I det hele taget er det et overgreb, hvis man føler, at den voksne overskrider både psykiske og fysiske grænser.

Man skal først og fremmest vide, at det aldrig nogen sinde er ens egen skyld, hvis voksne krænker en seksuelt.

Hvor mange udsættes for overgreb?

Nogle undersøgelser siger, at 10 % af alle børn og unge bliver udsat for overgreb på et eller andet tidspunkt. Heraf er 3 % alvorlige overgreb, der oven i købet finder sted, før barnet er 12 år. Andre undersøgelser har andre tal. Den eneste ting, man kan være sikker på, er, at man ikke er alene i verden med det, hvis man bliver misbrugt seksuelt.

Hvad er incest og pædofili?

Incest betyder, at det seksuelle overgreb bliver begået af en person, som barnet eller den unge er i familie med. Det kan være en forælder, en stedforælder, en onkel eller søskende.

Pædofili

Inden for psykiatrien er pædofili en diagnose. Pædofili betyder, at det seksuelle overgreb begås af en voksen, som man ikke er i familie med, og en pædofil er en voksen der kun kan få seksuel tilfredsstillelse i forbindelse med børn. Andre voksne kan have seksuel interesse i børn uden at være afhængig af det skal være børn, og uden at have diagnosen pædofil.

Skyldfølelse og skam

Har man været udsat for et overgreb, kan man nemt komme til at føle skyld og skam. Det er også normalt at føle sig snavset. Man kan føle sig skyldig, hvis en voksen påstår, at hans eller hendes liv afhænger af, at man vil være med. Og man kan føle skam, fordi man ved, at det, der sker, er noget af det mest forbudte i det her samfund, og det er man med i på en eller anden måde. Man kan også føle skam, hvis man føler, at man er blevet ”købt”. Den voksne kan have givet én penge eller dyre gaver, og det har måske fået én til at gå længere, end man egentlig ville. Men uanset hvad og hvordan, så er det ALDRIG barnets eller den unges skyld.

Den voksne krænker, det kalder man den voksne, som begår seksuelle overgreb mod et barn eller en ung, vil helt naturligt prøve at give én skyldfølelse og få én til at føle, at det også er ens skyld. Det er han nødt til, fordi han inderst inde godt ved, at det er riv rav ruskende galt, det han laver.

Hvis man fx på et tidspunkt har nydt det, der er foregået, vil det blive brugt imod én. Men det er normalt, at ens krop reagerer på seksuelle påvirkninger også selvom det er incest. Det gør absolut ikke én skyldig.

Det er også normalt, at man har søgt nær kontakt til den voksne, fordi man har haft brug for ømhed og omsorg. Det gør aldrig én skyldig i det seksuelle overgreb. Børn og unge har lov til at søge nærhed med voksne, uden at det skal blive til noget seksuelt. Det er den voksnes ansvar at sætte grænsen.

Svært at bede om hjælp

Krænkende seksualitet er noget, vi har svært ved at snakke om. Derfor kan det være svært at betro sig til nogen, hvis man har været udsat for noget grimt. Men man kan være sikker på, at de voksne vil tage én alvorligt.

Hvis sagen er så alvorlig, at personen skal dømmes for det, han eller hun har gjort, behøver man ikke være bange for at blive slæbt gennem en slem retssag. Der bliver i den situation taget stort hensyn til børn og unge.

At anmelde sin egen familie

Det er meget svært at søge hjælp, hvis krænkeren er ens egen far eller mor, eller et andet tæt familiemedlem. Det, man er udsat for, er strafbart, og det betyder, at den der gør det måske bliver dømt og sat i fængsel, hvis man søger hjælp. Det er en forfærdelig situation, især hvis man ikke er sikker på, om du kan regne med hjælp og støtte fra resten af familien.

Støtte og tillid betyder alt

Det kræver meget af et barn eller en ung at ”sladre” om sin egen familie til andre. Men man må holde fast i, at ingen har ret til at ødelægge ens liv, og at det er de voksne, der i virkeligheden er syge.

Det bedste, man kan gøre for sig selv, hvis man er blevet krænket seksuelt, eller hvis det stadig foregår, er at søge hjælp hos en, som man har tillid til. Det kan være en god lærer, en god pædagog, ens læge eller måske en af sine veninders eller venners forældre, som man godt kan lide. Man er også berettiget til en anonym samtale med en sagsbehandler i den kommune man bor i.

Under alle omstændigheder er man nødt til at have voksen-støtte. Man er også nødt til at have et sted at bo i en periode, hvis de seksuelle overgreb er foregået derhjemme. Det første og vigtigste er dog, at man søger hjælp.

Voldtægt

En voldtægt er et kraftigt yderst krænkende seksuelt overgreb på den person det går ud over, mand eller kvinde, dreng eller pige. Der er altid grund til at anmelde det til politiet øjeblikkelig.

Uanset om der er tale om et tvunget fuldbyrdet samleje, anden tvang med seksuelt formål eller forsøg på at tilkæmpe sig det, er det en meget alvorlig forbrydelse.

Hos politiet vil man efter en kort samtale om det skete, blive kørt til centeret for voldtægtsofre på rigshospitalet. Her vil man få en samtale med personalet på stedet uden politiets tilstedeværelse. Center for Voldtægtsofre er en akut døgnåben modtagelse for kvinder og mænd, der har været udsat for voldtægt eller voldtægtsforsøg. Du skal så vidt muligt henvende dig inden for 72 timer efter overgrebet, men du er altid velkommen til at ringe til centret.

Der bliver draget omsorg for ofret, og der foretages en undersøgelse af en retsmedicinsk læge. Lægen undersøger kroppen for at finde spor som gerningsmanden kan have efterladt.

Du behøver ingen henvisning, og der er i øvrigt intet krav om at anmelde overgrebet til politiet for at blive undersøgt og behandlet her.

Hvis du ikke ønsker at anmelde, vil du få tilbudt samme sporsikringsundersøgelse, og sporene vil blive opbevaret i tre måneder, således at du kan overveje, om du senere vil anmelde overgrebet.

Når sporene er sikret, vil en kvindelig læge foretage en medicinsk undersøgelse og behandling, og du vil blive tilbudt opfølgende behandling. Denne består af medicinsk opfølgning samt samtaler hos centrets psykolog og socialrådgiver.

Der er mulighed for at overnatte eller hvile ud i centret. Behandlingen er gratis og foregår under diskretion. Al undersøgelse og behandling er frivillig.

Kontakt

Du kan kontakte vagthavende sygeplejerske døgnet rundt på tlf.: 3545 5032

Du kan også henvende dig direkte på adressen:

Center for Voldtægtsofre
Opgang 5 på 3. sal – Afsnit 5032
Rigshospitalet
Blegdamsvej 9 – også indgang fra Juliane Maries Vej
2100 København Ø

Åbent hele døgnet

Mellem kl. 22.00 og 06.00 skal du gå gennem hospitalets hovedindgang

Om steroider

Nogle vil gerne være store. Og med lidt hjælp fra steroider er der meget at vinde, meget hurtigt og meget let. Sådan er det faktisk. I starten. Men det paradoksale ved steroider er, at det man inderst inde gerne ville have til at vokse, ender med at blive mindre og mindre.

Fristende

Den første og den anden kur føles godt. Det kan godt være, der følger lidt bumser med, man får lidt svært ved at sove, og måske får man runde kinder af al den væske steroiderne binder i kroppen.
Men musklerne bliver større, man kan træne tungere og i længere tid af gangen, og der kommer hurtigt flere kilo på kroppen. Psykisk er man ovenpå. Man har overskud, energi, masser af træningsmotivation og ”pump” i musklerne. Og så er der al den opmærksomhed, man får fra de andre i centret. Både musklerne og selvtilliden vokser, og det giver en god følelse i maven.

– men farligt

Efter de første effektive kure er man nu både større og stærkere. Men når man tilfører kroppen store mængder syntetisk testosteron over lang tid, så påvirker det også de indre organer og især hjernen. Lunten kan pludselig være meget kort, også selvom det kun er en ligegyldig bagatel. Og det er overraskende, hvordan man mister kontrollen.

Imellem kurene er energien til at træne ikke den samme, og væsken bliver ikke længere bundet i kroppen. Derfor er det svært at holde på de nye kilo. Selvom man træner og spiser, som man plejer, kan kroppen ikke danne muskler som før. Man har ikke så meget lyst til sex, og det kan være svært at få erektion, når testosteronniveauet er i bund.

Når kroppen svinder ind i pauserne, svinder selvtilliden også, og man kan blive angst og depressiv. Derfor er det svært at holde de lange pauser, som anbefales. Og endnu sværere helt at holde sig fra steroiderne, og lade det blive ved “bare den ene kur”. Har man først set og mærket, hvad steroiderne kan gøre, så vil mere have mere.

Tegn på steroidbrug

Der er mange signaler, man kan holde øje med, hvis man har mistanke om brug af anabole steroider. De enkelte ting alene er selvsagt ikke lig med et steroidbrug, men udviser et menneske flere af nedenstående tegn, bør det give anledning til ekstra opmærksomhed og bekymring.

Steroidbrugere adskiller sig især på to områder:

Udseende

Det væsentligste og tydeligste tegn på et steroidbrug er en meget hurtig og kraftig vægtøgning – op til 10 kg. på 3 måneder med en samtidig meget lav fedtprocent, hvilket er umuligt at gøre uden steroider. Oftest er der tale om en uproportional muskeludvikling, hvor det især er skuldre, nakke og bryst der vokser, da dette er mest i fokus rent kosmetisk.

Steroider forårsager desuden ofte kraftig akne på ryg, skuldre og bryst.

Steroider kan derudover forårsage væskeophobninger i kroppen, hvilket betyder at steroidbrugeren ser meget oppustet ud, får et meget rundt hoved og ser ”blød” ud i muskulaturen, således at et tryk på huden kan efterlade et tydeligt mærke.

Adfærd

Steroidbrugere er sygeligt optaget af kroppens størrelse og deres fedtprocent. De er selvcentrerede og selvpromoverende. Med steroidbrug flyttes normen og idealet for en flot krop ofte i takt med brugen af steroider, og det at få store muskler bliver urealistisk vigtigt.

Steroidbrugere har ofte en kort lunte og bliver let irritable, opfarende og aggressive.

Steroidbrugere har ofte et større forbrug af diverse præparater (medicin) for at reducere bivirkningerne. Alligevel bliver farerne og de kendte bivirkninger ved de anabole steroider ofte slået hen som overreaktioner og useriøs ”skræmmekampagne”. Det er en udbredt holdning blandt steroidbrugere, at man kun bliver ramt af bivirkninger, hvis man ikke forstår at gøre det rigtigt.

Nogle tolker derudover det faktum, at de ikke oplever akutte bivirkninger, som fx akne, højt blodtryk og øget aggressivitet, som at de slet ikke får bivirkninger. Men mange bivirkninger er ikke synlige for det blotte øje, da det fx drejer sig om skader på organerne og psyken. Desuden er der tale om en akkumuleret risiko, som ikke nødvendigvis falder bort igen, selvom man stopper med at bruge steroider. Desuden ser man sjældent de alvorlige bivirkninger, da steroidbrugeren i givet fald stopper med at komme i fitnesscentret, enten fordi han skammer sig og derfor lægger afstand til miljøet, eller simpelthen fordi han ikke længere er i stand til at træne på grund af bivirkninger eller sygdomstilfælde forårsaget af steroidbruget, fx blodpropper eller hjerneblødning.

Over tid kan hele steroidbrugerens sociale liv og interesser blive knyttet til træning, kost (diæter) og steroider. Han etablerer i den forbindelse nye sociale miljøer med andre steroidbrugere og mister interessen for sine øvrige omgivelser. Derfor kan han blive stadigt mere indadvendt og mere socialt isoleret, og samtidig bliver steroidbrugeren ofte sygeligt mistænksom, paranoid og jaloux i forhold til sin partner og hendes venner og veninder.

Steroider og kriminalitet

En positiv dopingtest straffes med 2 års udelukkelse fra træning i fitnesscentre, der har en aftale med Anti Doping Danmark. Men besiddelse, køb og salg af anabole steroider og andre dopingstoffer er også en kriminel handling.

Besiddelse, køb og salg af steroider

Flere steroidbrugere udvikler ganske hurtigt et eget forbrug, som gør det oplagt for dem selv at anskaffe stofferne i større mængder og så tjene lidt ved at sælge videre til andre.

I det øjeblik man enten køber anabole steroider eller væksthormon fra en dealer eller på nettet, eller sælger steroider eller andre stoffer, så begår man en kriminel og strafbar handling. Besiddelse, køb, salg m.m. af anabole steroider og andre dopingstoffer kan ved Lov om forbud mod visse dopingmidler straffes med bøde, hæfte eller fængsel i op til 2 år.

Pr. d. 1. juli 2009 blev loven skærpet, så man nu kan idømmes 7 dages fængsel for distribution af selv mindre mængder dopingstoffer – også uanset om der har været penge involveret i udvekslingen. Samtidig betyder lovændringen, at der i tilfælde af sager vedrørende mængder over 1.000 enheder, hvor der allerede i dag idømmes fængselsstraf, skal ske en skærpelse af straffen.

Distributionen af en stor del af de dopingstoffer, der florerer i fitnesscentrene, har desuden rod i det stærkt kriminelle rockermiljø. Steroidernes rejse fra produktion til bruger går altså udelukkende via kriminelle hænder – både når det gælder import og salg.

Positiv test i et kommercielt fitnesscenter

Sanktionerne for at teste positiv i forbindelse med en dopingkontrol i et kommercielt fitnesscenter (herunder centre medlem af DFHO).

Hvis du er medlem af et fitnesscenter, der har dopingkontrol, har du pligt til at deltage i en uanmeldt dopingkontrol foretaget af Anti Doping Danmarks kontrollanter.

Rusmiddelstrategien er udarbejdet i SSP regi i Næstved, et samarbejde der inkluderer Næstved Kommune, politiet, ungdomsuddannelserne, produktionsskolen, støttefunktioner i kommunalt regi og udskolingen
i folkeskolen.

Formålet med strategien er at forebygge og tage professionelt hånd om unge med et problematisk forhold til alkohol og stoffer i et forpligtende samarbejde mellem ungdomsuddannelserne og øvrige involverede parter i SSP regi.

Udgangspunktet for strategien er, at rusmidler og undervisning ikke kan kombineres. Almindelige tobaksvarer dog her undtaget.

Rusmiddelstrategien er et led i kommunens og ungdomsuddannelsernes målrettede indsats for, at rusmidler ikke skaber forhindringer for unge i at gennemføre deres uddannelse.

Alle involverede parter tager med denne rusmiddelstrategi et fælles ansvar for de rammer og retningslinjer, der bedst muligt forebygger og håndterer et problematisk rusmiddelforbrug og mistrivsel generelt blandt eleverne, således at de bedste betingelser for fagligt udbytte, personlig og social udvikling og et godt studiemiljø sikres i fællesskab.

Bedrageri og snyd dækker over mange ting fx advarer politiet om at unge kan være muldyr for kriminelle. Advarslen kommer efter en sag, hvor en ung mand har stillet sin konto til rådighed og dermed har fungeret som såkaldt muldyr i forbindelse med hvidvask af kriminelle penge. En anden ting kan være at printe et falsk ID-kort, det er dokumentfalsk eller sælge en ting på DBA som sælgeren ikke har eller vil fremsende til køber, efter denne har forudbetalt, dette er bedrageri. Så brug din sunde fornuft og undgå straf, erstatningsansvar og en plettet straffeattest.