Folkeskoler
I Næstved Kommune har vi ni folkeskoler med 20 afdelinger samt en ungdomsskole.
Skolerne har deres egne hjemmesider, hvor du kan finde information om skolebestyrelser, aktivitetskalendere, klassernes ugeplaner, SFO, skolens personale og meget mere.
Se listen over skoler med link til hjemmesider, og hvilke distrikter de hører under.
Næstved Kommune er spækket med talenter
Talentskolen er et tilbud i Næstved Kommune for unge mellem 16-25 år, der drømmer om en karriere som skuespiller, musicalperformer, filminstruktør, animator, billedkunstner, designer, arkitekt, forfatter, danser eller noget, der ligner. Her kan man gå sideløbende med sin ungdomsuddannelse.
Det kan man også på Næstved Sportscollege, som tilbyder en bred vifte af uddannelsesmuligheder i kombination med, at man dygtiggør sig i sin sportsgren på eliteniveau.
Åben skole
I Næstved Kommune gør vi en dyd ud af, at børnene ikke kun sidder med snuden begravet i bøgerne. Vi inddrager nye læringsrum, fx skolegården, naturen, gymnastiksalen, lokale museer og virksomheder.
Innovation og entreprenørskab
I Næstved Kommune er vi vilde med opfindere, iværksættere og entreprenører. Derfor lærer vores skoleelever alt om innovation og entreprenørskab, da det netop er på skoleskemaet.