Tillæg og revurdering af miljøgodkendelse til udvidelse af virksomhed med oplag af biomasse på Sandvedvej 34A, 4250 Fuglebjerg
Næstved Kommune har den 8. januar 2025 revurderet og meddelt tillæg til miljøgodkendelse til udvidelse af knuseplads og til oplag af biomasse i plansilo med opsamling af overfladevand i 2 tanke på Sandvedvej 34A, 4250 Fuglebjerg, matr. nr. 4q, Flemstofte By, Krummerup.
Afgørelsen om tillæg til og revurdering af miljøgodkendelsen til Flemstofte Knus og Bio ApS, kan du læse på linket herunder:
Tillæg og revurdering af miljøgodkendelse til Sandvedvej 34A, 4250 Fuglebjerg
Klagevejledning for afgørelse om miljøgodkendelse
Godkendelse er meddelt efter § 33 i miljøbeskyttelsesloven og kan påklages til Miljø- og Fødevareklagenævnet af ansøgeren og enhver, der må antages at have individuel, væsentlig interesse i sagens udfald samt af visse offentlige institutioner og interesseorganisationer.
Klagefristen er 4 uger efter afgørelses- /offentliggørelsesdato. Det vil sige senest den 5.februar 2025. Du klager via Klageportalen, som findes på Nævnenes Hus hjemmeside, https://naevneneshus.dk.
Din klage sendes automatisk gennem Klageportalen til Næstved Kommune. En klage til Miljø og Fødevareklagenævnet er pålagt et klagegebyr. Betaling af klagegebyr sker ved elektronisk overførsel eller giroindbetaling. Hvis gebyret ikke betales inden for en fastsat frist, afvises klagen.
Miljø- og Fødevareklagenævnets afgørelse er endelig og kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed. Ønskes afgørelsen prøvet ved domstolene skal sagen være anlagt senest 6 måneder efter dato for afgørelsen eller hvis den påklages, Miljø- og Fødevareklagenævnets afgørelse.