Økonomisk Ordbog

Betaling mellem to parter. Begrebet bruges i mange sammenhænge og kan både anvendes vedrørende løn, varekøb og betaling for tjenesteydelser.

Afledt drift er de driftsudgifter, der følger med et nyt anlægsprojekt. Eksempelvis medfører opførelsen af en ny daginstitution, at der kommer udgifter til f.eks. rengøring og græsslåning.
Afledt drift kan også være negativ. Hvis kommunen f.eks. investerer i energibesparende foranstaltninger, vil institutionens budget - hvor investeringen er blevet foretaget - blive reduceret med den beregnede besparelse.

En systematisk fordeling af aktivets værdi over aktivets levetid.
I Næstved Kommune afskrives direkte på statusbalancen, hvor aktivernes værdi hvert år nedskrives med den beregnede værdiforringelse.

En systematisk fordeling af aktivets værdi over aktivets levetid.
I Næstved Kommune afskrivesdirekte på statusbalancen, hvor aktivernes værdi hvert år nedskrives med den beregnede værdiforringelse.

Det kan i flere tilfælde blive nødvendigt at afskrive balanceposter; bl.a. hvis et tilgodehavende bliver forældet. Dette foregår enten løbende i forbindelse med regnskabsafslutningen og foretages af personale fra Center for Koncernservice.

Den værdi, som et anlægsaktiv skal afskrives med i aktivets levetid/afskrivningsperiode.

Afskrivningsperioden,eller levetiden som den også kaldes, fastsættes på grundlag af reglerne i Regnskabssystem for kommuner, også kaldet "Den Gule".

Ved en afstemning sikres, at saldoen på en given konto er korrekt. Afstemningen har til formål at identificere og rette eventuelle fejl og mangler.

Sum over flere år. F.eks. akkumulerede afskrivninger er summen af alle de tidligere års afskrivninger.

Et aktiv angiver værdien af en beholdning eller et tilgodehavende.
Der er overordnet to typer af aktiver:
- Anlægsaktiver, der er bestemt til vedvarende brug eller eje, og som er anskaffet til brug for offentlig service f.eks.børnehaver, skoler mv. eller administrative formål.
- Omsætningsaktiver, der ikke er anskaffet med henblik på vedvarende eje eller brug - f.eks.værdien af kortfristede tilgodehavender.
Det er dermed ikke aktivets art, der har betydning for, om der er tale om et anlægsaktiv eller et omsætningsaktiv, men derimod kommunens formål med at besidde eller bruge aktivet.

Ved aktivitetsbudgettering udarbejdes budgettet på baggrund af den forventede aktivitet på et område. Budgettet er dermed et udtryk for pris gange mængde på det pågældende område.

Aktivitetsbestemt medfinansiering omfatter kommunens medfinansiering af udgifter vedr. behandling af kommunens borgere i sundhedsvæsenet for henholdsvis indlæggelse og ambulant behandling på sygehus samt ved behandling i praksissektoren, herunder bl.a. hos praktiserende læge.

En analyse er en gennemgang af et område med henblik på at identificere og forklare årsager og sammenhænge.

Det kommunale budget er delt op i bl.a. drift og anlæg, hvor anlæg er karakteriseret ved typisk at være et aktiv, som forbruges over mere end et år og har en vis størrelse.

Et aktiv, der er bestemt til vedvarende brug eller eje, offentlig service f.eks.børnehaver, skoler mv. eller administrative formål.

Anlægsbevillinger kan være ét- eller flerårige og gives til anlægsudgifter og –indtægter. Det vil sige de poster, som i den autoriserede kontoplan, er tildelt ”dranstværdien” 3.
I noterne til anlægsbudgettet/investeringsoversigten fremgår det, om en anlægsbevilling gives i forbindelse med Byrådets budgetvedtagelse, eller om der skal fremsendes en særskilt sag til Byrådets behandling.

Anlægsbudgettet udgør en selvstændig del af kommunens budget. (Se beskrivelsen af anlæg). Oversigten over anlægsbudgettet kaldes ”Investeringsoversigt”.

Den detaljerede registrering af kommunens fysiske aktiver sker i et særskilt anlægskartotek. Anlægskartoteket indeholder forskellige oplysninger om det enkelte aktiv; bl.a. om typen af aktivet, hvilket område (funktion) aktivet anvendes til, aktivets værdi, akkumulerede afskrivninger mv.

I Økonomiaftalen mellem KL og Regeringen fastsættes en grænse for, hvor mange penge kommunerne tilsammen må bruge på anlæg. Denne grænse kaldes for kommunernes anlægsloft. Formålet er at forhindre overophedning af økonomien ved at begrænse kommunernes anlægsinvesteringer.

Oversigt over de samlede til- og afgange samt af- og nedskrivninger for de fysiske anlægsaktiver. Det er frivilligt, om kommunen vil udarbejde oversigten til årsregnskabet. Næstved Kommune har valgt ikke at udarbejde oversigten.

Udgifter til anlæg (se definitionen af anlæg) til for eksempel byggeri af nye ejendomme, anlæg af veje og anden infrastruktur samt større renoveringer. Anlægsudgifter afsættes som rådighedsbeløb i budgetterne men skal besluttes politisk som en anlægsbevilling, inden de sættes i gang.

Anskaffelsesværdien består af købsprisen inkl. told eller andre eventuelle afgifter i forbindelse med købet – dog ekskl. moms. Desuden skal omkostninger, der er direkte forbundet med ibrugtagelsen af aktivet, medregnes i anskaffelsesprisen. Eventuelle mængderabatter fratrækkes anskaffelsesprisen.
Begrebet anvendes i forbindelse med registrering af anlægsaktiver i anlægskartoteket.

Den kommunale kontoplan er inddelt i 8 hovedarter, der igen er inddelt i en række arter. Arterne består af to tal, hvor f.eks. art 2.2 angiver, at der er tale om fødevarer.
Arterne skal anvendes til registrering af kommunens indtægter og udgifter, således at de centrale myndigheder kan opgøre det ressourceforbrug, som kommunernes aktiviteter giver anledning til.

Kommunens indtægter og udgifter bogføres på en artskonto med et PSP-element eller et omkostningssted (en kostbærer). Artskontoen består af 8 cifre og udtrykker typen af udgift/indtægt. Artskontoen er tværgående, hvilket betyder, at den samme artskonto benyttes på tværs af hele kommunen.

Det kommunale budget er bygget op omkring Indenrigsministeriets autoriserede kontoplan (strukturkontoplanen), der indeholder nogle regler for, hvordan kontoplanen skal opbygges. Der henvises til Budget- og Regnskabssystem for kommuner for en nærmere beskrivelse: Budget- og Regnskabssystem for kommuner.

Balance er et begreb, der anvendes i både regnskabet og i budgetlægningen. I regnskabet består balancen overordnet af materielle og immaterielle aktiver samt finansielle aktiver og passiver. Ved passiver forstås summen af egenkapital og forpligtelser. Balancen indeholder oplysninger om værdien af kommunens grunde og bygninger, tekniske anlæg, maskiner og større specialudstyr, inventar, transportmidler mv.
I budgetlægningen er balancen udtryk for forholdet mellem årets indtægter og årets udgifter. Balancen kan være både positiv og negativ. Balancen svarer til, om der budgetteres med en forøgelse af kassebeholdningen eller et fald i kassebeholdningen.

Balanceforskydninger angiver som ordet siger, forskydninger i kommunens balance.
Under områdets funktioner er der et stort antal mellemregningskonti; blandt andet mellemregning mellem årene, forskydninger i kommunens restancer, forudbetalte refusioner samt afdrag på lån. Balanceforskydninger føres på hovedkonto 8

Balancetilskuddet er en del af bloktilskuddet (se Bloktilskud). Balancetilskuddet sikrer, at der er balance mellem det udgiftsniveau, der aftales i Økonomiaftalen for kommunerne under ét og de kommunale indtægter. Balancetilskuddet kan både være positivt og negativt.

Hvert år i foråret laves en ny prognose over befolkningsudviklingen i kommunen. Prognosen baseres i høj grad på den forventede udvikling i boligmassen. Prognosen er opdelt på delområder, skoledistrikter og dagpasningsdistrikter. Der udarbejdes en separat elevtalsprognose.

Benchmark er en sammenligning med andre. Dette kan være andre institutioner eller organisatoriske enheder internt i kommunen, men det kan også være sammenligninger med andre kommuner. Benchmark kan foretages gennem kommunens ledelsesinformationssystem KOMLIS, hvor det både er muligt at lave den interne og eksterne benchmarking.
Derudover kan benchmark med andre kommuner ske via ECO-Nøgletal og andre leverandører af nøgletal (f.eks.IM-Nøgletal, Statistikbanken, Jobindsats.dk)

Fra 2010 har kommunerne overtaget ansvaret for de forsikrede ledige, herunder finansieringen. Staten giver kommunerne et beskæftigelsestilskud til finansieringen af kommunernes udgifter. Beskæftigelsestilskuddet midtvejsreguleres i budgetåret på baggrund af den forventede ledighedsudvikling i kommunen ift. ledighedsudviklingen i landsdelen. I det efterfølgende år sker der en endelig regulering af beskæftigelsestilskuddet på baggrund af den faktiske ledighedsudvikling og de faktiske afholdte udgifter i regionen. Tildelingen af beskæftigelsestilskud sker dermed ikke i direkte i sammenhæng med Næstved Kommunes egne udgifter til forsikrede ledige. Kommunen kan derfor godt have både højere og lavere udgifter til forsikrede ledige end indtægten fra beskæftigelsestilskuddet.

Beskatningsgrundlaget er den indkomstmasse eller værdi, som ligger til grund for opkrævning og beregning af skat.

En betalingsplan er en automatisk bogføring af fakturaer ud fra nogle foruddefinerede data (f.eks. kundenummer, beløb, EAN-nummer, CVR-nummer, antal rater mv.) Fakturaen betales automatisk uden manuel behandling, hvis de angivne kriterier i planen er opfyldt.

En del af balancetilskuddet (se balancetilskud) kan være betinget af, at kommunerne samlet set overholder det aftalte udgiftsniveau i budgetterne (se serviceloft). Det betingede balancetilskud får kommunerne således kun udbetalt, hvis kommunerne under ét har overholdt de aftalte serviceudgifter i de vedtagne budgetter. Hvis kommunerne derimod budgetterer med et højere udgiftsniveau, kan det betingede balancetilskud blive reduceret.

Byrådets godkendelse af hvor mange penge, der må bruges, oghvad pengene må bruges til. Bevillingen er Byrådets bemyndigelse eller tilladelse til, at der afholdes udgifter eller modtages indtægter enten vedr. anlæg eller drift.

En bevillingsændring er en ændring af budgettet – dvs. en ændring af hvor mange penge, der må bruges og til hvad.

Med bevillingsniveau menes, hvor mange kasser kommunens budget er opdelt i. Bevillingsniveauet i Næstved Kommune er udvalgsniveau. Det betyder, at det er det enkelte udvalg, som fordeler bevillingen i rammer til virksomheder, centre og øvrige udgifter. Vi har selvforvaltning i Næstved Kommune. Dermed er hovedparten af budgettet i Næstved Kommune fordelt på rammer med et tilhørende budgetansvar, som er entydigt placeret hos en virksomhedsleder eller en centerchef i administrationen.

Bevillingsoversigten viser samtlige bevillinger givet af Byrådet. Oversigten skal fremgå af budgettet.

Kommunerne finansieres delvist af egne skatteindtægter og delvist af Statens bloktilskud.
Bloktilskuddet er sammensat af følgende dele:

• Bloktilskud fra året før
• Budgetgarantien på overførselsområdet
• Kompensation for mer- eller mindreudgifter som følge af nye eller ændrede opgaver (se ”DUT”)
• Balancetilskud (se ”Balancetilskud / betinget balancetilskud”).

Der opkræves betaling for en del af den kommunale service, f.eks.for en plads i daginstitution. Denne betaling kaldes brugerbetaling.

Det brugerfinansierede område består af de kommunale forsyningsvirksomheder, som er

• Affald
• Rotter

Brugerfinansierede områder er fuldt ud finansierede af brugerbetaling. Der indgår ikke skattekroner i området.

Hvert år skal kommunerne udarbejde et budget, hvor Byrådet beslutter, hvad kommunens penge skal bruges til. Et budget er simpelt sagt en oversigt over kommunens indtægter og udgifter. Et kommunalt budget udarbejdes for fire år (selve budgetåret samt 3 ”overslagsår”). Derfor hedder det eksempelvis "Budget 2016-19". Budgettet er dog kun bindende for selve budgetåret. Derfor er det altid det kommende budgetår, politikerne forhandler om.
Budgettet skal besluttes på bevillingsniveau (se bevillingsniveau), men derudover udarbejdes også budgetter, der viser udgifter og indtægter på et lavere niveau f.eks.på en virksomhed.

Budgetansvar er den grundlæggende pligt til at overholde både den pengemæssige side og den aktivitetsmæssige side af budgettet. I Næstved Kommune er virksomhedsledere og centerchefer altid budgetansvarlige.
Som budgetansvarlig i Næstved Kommune har man ansvaret for at

• tilrettelægge og gennemføre løsningen af opgaverne, så målene indfries
• sikre, at budgettet overholdes
• sikre, et relevant, gennemskueligt og opdateret grundlag at foretageopfølgningen ud fra.
• der udarbejdes opfølgning hver måned
• sikre, at det økonomiske ledelsestilsyn er tilrettelagt

Budgetgaranti er en ordning, der indebærer, at kommunernes bloktilskud fra staten forøges, hvis udgifterne på de budgetgaranterede områder stiger. Omvendt reduceres bloktilskuddet, hvis udgifterne falder.
For visse kommunale udgifter på arbejdsmarkedsområdet er der budgetgaranti. Det drejer sig om de overførselsudgifter, der er særligt følsomme over for ændringer i konjunkturerne.
De budgetgaranterede områder omfatter kontant- og uddannelseshjælp, aktivering, revalidering, kontantydelse, ledighedsydelse, ressource- og jobafklaringsydelse og førtidspension. De ikke-budgetgaranterede områder er sygedagpenge, fleksjob, personlige tillæg, boligsikring, boligydelse og seniorjob. Udgifter til forsikrede ledige er heller ikke omfattet af budgetgaranti.

Budgetkontrol er en grundig opfølgning på budgettet med henblik på at

• sikre, at budgettet overholdes
• forklare udviklingen i økonomien
• sikre, at de afsatte budgetter anvendes optimalt.

Udvalgene skal beslutte kompenserende besparelser ved udsigt til budgetproblemer.
Der foretages tre budgetkontroller årligt, der forelægges udvalg og byråd.

I 2012 trådte budgetloven i kraft. Formålet med loven er, at de offentlige budgetter samlet set skal være i balance eller udvise et overskud, så Danmark kan overholde forpligtelserne i EU’s Stabilitets- og Vækstpagt. For kommunerne betyder det bl.a., at der er indført udgiftslofter, der skal overholdes samt krav om overskud på den strukturelle balance (se strukturel balance)

For at sikre, at budgettet kan overholdes, udarbejder centerchefer og virksomhedsledere løbende - minimum 8 gange om året - budgetopfølgning, hvor de vurderer hvad årets udgifter forventes at blive. Tre gange årligt samles centerchefernes og virksomhedsledernes budgetopfølgning til en samlet budgetkontrol. INæstved kaldes de opfølgninger, der alene behandles administrativt budgetopfølgninger, mens det der går til politisk behandling hedder budgetkontrol.

Et kommunalt budget udarbejdes for fire år - selve budgetåret samt 3 "overslagsår". Derfor hedder det eksempelvis "Budget 2016-19". Budgettet er dog kun bindende for selve budgetåret. Derfor er det altid det kommende budgetår, politikerne forhandler om.

Budgetåret er det første år i et kommunalt budget.
Budgettet udarbejdes for fire år; selve budgetåret og tre ”overslagsår”.

Budget- og Regnskabssystem for Kommuner (også kaldet ”Den Gule”) er Indenrigsministeriets regler for registrering af kommuners økonomi. Reglerne omfatter bl.a. regler for

• årsbudget, flerårige budgetoverslag
• regnskab
• kontoplanopbygning
• kontering
• moms

For en nærmere beskrivelse henvises til Budget- og regnskabssystem for kommuner.

Budgetrammen udgør den samlede sum penge, som det enkelte udvalg skal udarbejde budget indenfor. Vi har selvforvaltning i Næstved Kommune. Dermed er hovedparten af budgettet i Næstved Kommune fordelt på rammer med et tilhørende budgetansvar, som er entydigt placeret hos en virksomhedsleder eller en centerchef i administrationen.

Budgetseminaret er et seminar, som kommunens politikere holder i august i forbindelse med budgetlægningen for det kommende år. Administrationen fremstiller det nødvendige materiale forud for de politiske forhandlinger og beslutninger.

Budgetstrategien fastlægger rammer og tidsplan for budgetlægningen. Der udarbejdes en ny budgetstrategi hvert år forud for påbegyndelse af budgetprocessen for næste års budget.

Budgettildelingsprincip er et udtryk for den måde, budgettet tildeles på de forskellige fagområder. Budgetterne kan f.eks. være tildelt ud fra antal brugere, antal m2, antal enheder, antal timer, socialfaktorer eller en kombination af flere principper. Der kan godt være anvendt forskellige principper til forskellige budgetbeløb inden for den økonomiske ramme. Men budgettet kan også blot være fremskrevet fra tidligere år.

På driften registreres udgifter i debet.
På balancen registreres beholdninger og tilgodehavender i debet.

Decentralisering er et udtryk for, at ansvaret for drift og økonomi er lagt ud til kommunens virksomheder.

Ministerierne er forpligtede til hvert år at behandle kommunernes revisionsberetninger og tage stilling til revisionsbemærkninger mv. Ministerierne meddeler Byrådet og revisionen deres afgørelse vedrørende spørgsmål af betydning. Ministeriernes afgørelse sendes til kommunerne i form af en decisionsskrivelse.

Demografi er en beskrivelse af en befolknings størrelse, sammensætning efter køn, alder, nationalitet, familieforhold mv. samt befolkningens fordeling på geografiske områder.

Demografiregulering er en tildeling/regulering af budget i forhold til alderssammensætningen på et givet område.
Der foretages i Næstved demografiregulering på dagpasnings-, skole-, ældre- og handicapområdet.

Den Gule” (Budget- og Regnskabssystem for Kommuner) er Indenrigsministeriets regler for registrering af kommuners økonomi. Reglerne omfatter bl.a. regler for

• årsbudget, flerårige budgetoverslag
• regnskab
• kontoplanopbygning
• kontering
• moms

For en nærmere beskrivelse henvises til Budget- og regnskabssystem for kommuner.

Kommunerne er underlagt særlige regler i forbindelse med leje og leasing af anlægsaktiver. Kommunen er forpligtet til at deponere et beløb svarende til anlægsudgiften ved det lejede eller leasede. Beløbet refunderes, når lejen/leasingen ophører.

Dokumentation er grundlaget for en given postering eller beslutning ofte i form af et skriftligt dokument.
Beskrivelse/registrering af en udført kontrol.

Dranst er et begreb, der anvendes i den kommunale kontoplan. Betegnelsen er et kunstigt skabt begreb bestående af de første to bogstaver fra hvert af ordene drift, anlæg og status. Med dransten opdeles de kommunale udgifter og indtægter m.v. efter type. Dranst 1-3 afgrænser den egentlige drifts- og anlægsvirksomhed, mens dranst 4-7 vedrører de finansielle poster, og dranst 8-9 vedrører balancen:
1 Drift
2 Statsrefusion
3 Anlæg
4 Renter
5 Balanceforskydninger
6 Afdrag på lån og leasingforpligtelser
7 Finansiering
8 Aktiver
9 Passiver

Hovedparten af kommunens budget vedrører driftsudgifter, der dækker kommunens serviceområder.

Driftsbevillinger er ét-årige og gives til driftsudgifter og -indtægter samt statsrefusioner.
under hovedkontiene 0-6. Det vil sige til de poster, som i den autoriserede kontoplan, er
tildelt ”dranst-værdierne” 1 og 2.

Driftsoverenskomst er en aftale, en kommune indgår med eksempelvis en selvejende institution om løsning af en konkret opgave eller konkret service i forhold til en gruppe borgere.

DUT står for Det Udvidede Totalbalanceprincip, der bruges til at regulere kommunernes bloktilskud. Hvert år foretager Staten en vurdering af, om en given lovgivning ændrer kommunernes opgaver på området i enten op- eller nedgående retning. Herefter fortages en tilsvarende regulering. Der er ikke tale om en automatik men om en forhandling mellem KL og regeringen hvert år. Herefter skal der internt i den enkelte kommune tages bevillingsmæssig stilling til en DUT-regulering.

Dækningsafgift er en af kommunens indtægtskilder. Det er ejendomsskat, som i Danmark kan pålægges dels offentlige ejendomme og dels private forretningsejendomme som bidragtil dækning af de udgifter, som ejendommene påfører kommunen.

ECO-Nøgletal er et nøgletalssystem, der giver kommunerne mulighed for at sammenligne sig med andre kommuner, der minder mest muligt om ens egen kommune med hensyn til finansielle-, geografiske-, demografiske- og socioøkonomiske betingelser. Næstved Kommune har ligeledes et samarbejde med Køge, Slagelse og Holbæk Kommuner om sammenligning af ECO-nøgletal. Der udarbejdes hvert år en fælles nøgletalsrapport på baggrund af ECO-nøgletal. Disse nøgletal benævnes K4-nøgletal.

Ved en effektivisering har kommunen mulighed for at levere det samme for en mindre pose penge eller at levere mere for den samme pose penge.

Næstved Kommune har besluttet en effektiviseringsstrategi, der gælder for 2015-19. Effektiviseringsstrategiens mål er:
- At skabe et effektiviseringsprovenu på 45 mio. kr. årligt, hvoraf de 15 mio. kr. kan anvendes til udvikling og investering. Effektiviseringer er redskabet hertil.
- At sikre, at kommunen får udviklet en effektiviseringskultur og skærpet effektiviseringskompetencerne.

Effektmål er et udtryk for den/de effekt/effekter, der ønskes opnået ved en given indsats.

I kommunerne er der kommet en øget fokus på, om der opnås de ønskede effekter af den indsats, kommunen leverer. Ved effektstyring måles på effekten af kommunens indsatser, og der opstilles typisk nogle målsætninger, som er styrende for indsatserne (effektmål).

Efterregulering anvendes i flere sammenhænge, bl.a. i forbindelse med takstberegningen. Nogle af kommunens takster er baserede på budgettal, og hvis der efterfølgende konstateres en afvigelse i regnskabstallet, skal der i visse tilfælde ske en efterregulering af taksten.
Der sker ligeledes en årlig efterregulering i forbindelse med udbetalingen af folkepensionen. Den pension, der udbetales i løbet af kalenderåret, er en foreløbig pension. Pensionen for kalenderåret beregnes endeligt, når den skattemæssige årsopgørelse for året foreligger, og der foretages herefter en efterregulering af pensionen; dvs. for lidt udbetalt pension vil blive efterbetalt, og for meget udbetalt pension skal tilbagebetales.

Ejerforhold er det 7. ciffer i strukturkontoplanen. Ejerforhold bruges til at beskrive, hvem der står som ”overordnet” ejer af kontoen. Her er følgende muligheder:
1 – Egne
2 – Selvejende/private
3 – Andre offentlige myndigheder
4 – Private leverandører af ikke momsbelagte tjenesteydelser (bruges i forbindelse med en særlig slags momsrefusion – positivlisten)

Fakturaadministration er et modul i kommunens økonomisystem OPUS til fakturering

At noget er opgjort i ”faste priser” betyder, at værdien er opgjort på baggrund af pris- og lønniveauet i et bestemt år. Dette er modsat ”løbende priser”, hvor der regnes ud fra pris- og lønniveau i det aktuelle år. Med faste priser er det dermed muligt at opgøre de faktiske udgiftsforskelle mellem årene.

Finansforskydninger er en del af balanceforskydningerne på hovedkonto 8. Finansforskydninger vedrører funktionerne 8.22.01-8.52.62.

Finansposterne er finansieringssiden af kommunens udgifter. Finansposter omfatter områder som skatteindtægter, tilskud og udligning, renteindtægter, optagelse og afdrag på lån og generelt alle forskydninger i kommunens tilgodehavender og gæld.

FLIS er betegnelsen for Fælles Ledelsesinformationssystem for Kommuner og indeholder nøgletal for de fleste kommuner i Danmark.FLIS-data kan i Næstved Kommune ses i ledelsesinformationssystemet KOMLIS.
FLIS giver mulighed for at sammenligne mange forskellige nøgletal med andre kommuner. Der er nøgletal indenfor områderne: Økonomi, Fravær, Borger, Skole, Ældre, Udsatte Børn & Unge, Voksen-handicap.

Forvaltningsrevision er en uafhængig vurdering af, om kommunen har tilrettelagt ledelsen og styringen hensigtsmæssigt, samt om den er sparsommelig, produktiv og effektiv. Revisionen foretages af det revisionsfirma, kommunen har indgået kontrakt med.

Forventet Regnskab er det regnskabsresultat, der i løbet af budgetåret forventes/vurderes, når regnskabet er afsluttet.
I forbindelse med budgetkontrollerne skal Forventet Regnskab vurderes/beregnes.

Fritekstfaktura varen funktionalitet i det gamle økonomisystem i forbindelse med fakturering. I OPUS sker dette via et omposteringsbilag.

Funktionsområde er en dimension i kommunens økonomisystem, OPUS. Funktionsområdet er sammensat af funktion, dranst og gruppering. F.eks.angiver funktionsområdet 032201-1-200, at der er tale om driftsudgifter eller -indtægter vedr. ledelse og administration på folkeskoleområdet.

Grundskylden er en af kommunens indtægtskilder. Den kommer fra grundejerne i kommunen, som alle betaler en bestemt andel til kommunen af den afgiftspligtige værdi, som grunden er vurderet til.

Grundskyldspromillen er den andel, grundejerne betaler i grundskyld. Derudover findes særskilt grundskyldspromille for produktionsjord.

Gruppering er en dimension i kommunens kontoplan, deranvendes til opdeling af udgifter og indtægter inden for den enkelte funktion. Kontoplanen indeholder en række autoriserede grupperinger, dvs. grupperinger, kommunerne skal anvende. Det drejer sig især om tilfælde, hvor de centrale myndigheder ønsker at kunne uddrage specifikke oplysninger om de kommunale budgetter og regnskaber. På de funktioner, hvor der ikke er autoriseret grupperinger, eller hvor de autoriserede grupperinger ikke omfatter alle de udgifter/indtægter, der registreres på den pågældende funktion, kan kommunerne selv foretage en ønsket opdeling af funktionerne ved hjælp af individuelt fastlagte grupperingsnumre.

Fra 2011 - 2016 var der krav om,at kommunerne aflægger halvårsregnskab for perioden 1. januar-30. juni. Krav om aflæggelse af halvårsregnskab blev afskaffet fra regnskab 2017.

De kommunale udgifter er specificerede efter deres formål. Dette sker ved inddeling på hovedkonti, hovedfunktioner og funktioner. Hovedkontoen fastlægger det overordnede formål, f.eks. hovedkonto 3 er Undervisning og kultur. Ved hovedfunktionerne sker der herefter en opdeling på enkelte formål eller aktivitetsområder. Endelig sker der ved funktionerne en yderligere opdeling på formålsbestemte aktiviteter. Funktion 3.01 angiver f.eks. udgifter vedr. folkeskoler.

De kommunale udgifter er specificerede efter deres formål. Dette sker ved inddeling på hovedkonti, hovedfunktioner og funktioner. Hovedkontoen fastlægger det overordnede formål, f.eks. hovedkonto 3 er Undervisning og kultur. Ved hovedfunktionerne sker der herefter en opdeling på enkelte formål eller aktivitetsområder. Endelig sker der ved funktionerne en yderligere opdeling på formålsbestemte aktiviteter. Funktion 3.01 angiver f.eks. udgifter vedr. folkeskoler.

Immaterielle anlægsaktiver defineres som identificerbare ikke-finansielle anlægsaktiver uden fysisk substans, som er erhvervet til vedvarende eje eller brug i produktion, bortforpagtning eller lignende. Typisk vil der være tale om udviklingsomkostninger. Det kan være udgifter til forskellige udviklingsaktiviteter f.eks. investering i systemudvikling eller visse softwareudgifter.

Indekstal viser de procentvise ændringer i en talrække. Indekstal er således en omregning af de absolutte tal til procenttal. Man laver indekstal ved først at vælge et basisår eller et udgangspunkt for sammenligningen. Denne værdi sættes til 100 (som i 100%).Derefter udregner man de andre indekstal ved at finde ud af hvor mange procent, den pågældende værdi udgør af værdien i basisåret eller udgangspunktet. I kommunale nøgletal sættes landsgennemsnittet ofte til indeks 100, således at man kan se, hvordan kommunen ligger i forhold til hele landet.

Udtrykket indenfor selvforvaltning eller blot selvforvaltning har i mange år været brugt som virksomhedens ret til at disponere over den tildelte budgetramme og dermed at omprioritere mellem virksomhedens enkelte udgiftsområder. Nu hedder det bare virksomheder, og virksomhederne har lov til at overføre +/- 2% af overskuddet til efterfølgende budgetår.

Oversigt over samtlige anlægsprojekter, der er bevilget penge til i budgetåret og i budgetoverslagsårene.

Kapitalmiddel er en dimension i kommunens kontoplan, der anvendes til forskellige styringsdimensioner:

• Politisk organisation
• Politikområder
• Aktivitetsområder
• Overførselsadgang
• Serviceudgifter og anlæg

Kassen/kommunekassen er en opgørelse over kommunens samlede likvide midler, dvs. indeståender i banker og forskellige typer af værdipapirer i depoter samt kontanter. I princippet lægges kommunens samlede indtægter i kassen, og kommunens samlede udgifter betales af kassen.

For at gøre det muligt for kommunerne at klare udsving i, hvornår indtægterne kommer i kassen, og hvornår der afholdes udgifter, har kommunerne lov til i et vist omfang at anvende en kassekredit i banken. Efter kassekreditreglen skal en kommunes gennemsnitlige kassebeholdning over de seneste 365 dage være positiv. Der må gerne være dage med overtræk på kommunens bankkonto, men i gennemsnit over de seneste 365 dage må der ikke være overtræk.

Kasseopbygning betyder, at der sker en forøgelse af kommunens kassebeholdning.

Kasse- og Regnskabsregulativet er kommunens interne regelsæt for håndtering af økonomi, bogføring og øvrige økonomiske forhold.

I visse tilfælde kan kommunen kautionere (garantere) for lån i banken til borgere, bl.a. i forbindelse med lån til betaling af beboerindskud til lejligheder i almennyttige boligforeninger.

KOMLIS er Næstved Kommunes ledelsesinformationssystem. Systemet samler data vedr. økonomi, personale, borgere og en række fagområder. Ved at koble disse på tværs skabes en sammenhæng mellem økonomi, mængder/helårspersoner og aktivitet.
I KOMLIS er der ligeledes mulighed forbenchmarking med andre kommuner gennem adgangen til FLIS.

Såfremt et område har et merforbrug i forhold til budgettet, kan det være nødvendigt at beslutte besparelser på andre områder for at kompensere for de øgede udgifter. Disse besparelser kaldes ”kompenserende besparelser”.

Konkurrenceudsættelse sker, når det besluttes at skabe konkurrence om udførelsen af en kommunal opgave eller indkøb af en vare eller ydelse, f.eks. gennem tilbudsindhentning, annoncering eller et EU-udbud. Konkurrenceudsættelse er ikke det samme som udlicitering. Hvis kommunen i forbindelse med konkurrencen kan dokumentere, at opgaven udføres bedst og billigst af kommunen forbliver opgaven hos kommunen.

En konsekvensberegning er en beregning af de beløbs- eller mængdemæssige konsekvenser af f.eks. et foreslået tiltag.

Kontering er at vælge den rigtige konto til en bogføring. Når du konterer, påtager du dig ansvaret for at:

• kontoen er korrekt (med/uden moms, indtægtsart/udgiftsart)
• betalingsdato er korrekt
• beløbet er korrekt.

Den kommunale kontoplan indeholder en opsplitning af kommunens indtægter og udgifter specificeret efter deres formål ved en inddeling på hovedkonti, hovedfunktioner og funktioner. Kontoplanen indeholder ligeledes en række dimensioner, der er givet af det anvendte økonomisystem.

Det korrigerede budget er det oprindelige årsbudget justeret for de løbende bevillingsændringer og bevillingsflytninger, der tilkommer i løbet af regnskabsåret. F.eks. korrigeres det oprindelige budget ved budgetoverførsel af mer-/mindreforbrug fra året før. En anden korrektion kan f.eks. være ved tilførsel af budget som følge af en lovændring (DUT).

En kostbærer er en dimension i kommunens økonomisystem, der anvendes til kontering og budgettering. Kostbæreren kan enten være et omkostningssted eller et PSP-element og udtrykker, hvad udgiften/indtægten vedrører. Kommunens indtægter og udgifter bogføres på en artskonto kombineret med en kostbærer.

På driften registreres indtægter i kredit. På balancen registreres gæld og egenkapital i kredit.

Leasing er en finansieringsform, som kan anvendes i stedet for at købe (og betale) med det samme – med andre ord en form for leje.
Der findes to former for leasing:
- Finansiel leasing: sidestilles med lånefinansieret anskaffelse af aktivet, dog med den forskel, at ejendomsretten til aktivet forbliver hos leasinggiver. Kommunen forpligter sig til at købe aktivet efter leasingaftalens ophør.
- Operationel leasing: kommunen forpligter sig ikke til at købe det leasede aktiv efter leasingaftalens ophør. Leasingaftalen vil derfor stort set svare til at leje et aktiv.

Ledelsesinformation er betegnelsen for enhver information, som understøtter ledelsens vurderinger og beslutninger. Næstved Kommune har et lokalt ledelsesinformationssystem, der hedder KOMLIS, som samler ledelsesinformation på tværs af alle områder.

Alle budgetansvarlige skal mindst én gang om måneden udføre deres ledelsestilsyn. Ledelsestilsynet består af to ting:

• overblik over forbrug i forhold til budget
• stikprøvekontrol af enkeltposteringer

Likviditet er en opgørelse over kommunens samlede likvide midler, dvs. indeståender i banker og forskellige typer af værdipapirer i depoter samt kontanter. I princippet lægges kommunens samlede indtægter i kassen, og kommunens samlede udgifter betales af kassen.

Likviditetsprognosen indeholder en forventning til udviklingen i kommunens likviditet.

Lov- og Cirkulæreprogrammet er en liste over ændringer i lovgivningen på det kommunale område. Listen indeholder nogle udregninger af de økonomiske konsekvenser i henhold til DUT (se evt. dette). Lov- og Cirkulæreprogrammet udsendes årligt i slutningen af juni måned, og kommunerne kan dermed se, hvordan de bliver reguleret på de enkelte områder som følge af ændringer i lovgivningen.

At noget er opgjort i ”løbende priser” betyder, at værdien er opgjort i det pris- og lønniveau, der er gældende i det pågældende år. Dette er modsat faste priser, hvor der regnes ud fra et bestemt års prisstruktur. Med løbende priser er det dermed ikke muligt at opgøre de faktiske udgiftsforskelle mellem årene.

Læselinjen er en identifikationslinje på et indbetalingskort, som sikrer, at en indbetaling registreres korrekt og på den rigtige ”sag”. Læselinjen fremgår af indbetalingskortets nederste del og er efterfulgt af et kreditornummer, som er modtageres ”bankkonto”.

Kommunerne er underlagt nogle begrænsninger i forhold til optagelse af lån. Den tilladte låneadgang benævnes kommunens låneramme.

Et materielt anlægsaktiv er et anlægsaktiv med fysisk substans.

Mellemkommunal afregning er den betaling, der sker, når kommunerne handler med hinanden i form af køb og salg af ydelser, f.eks. specialundervisning eller en anbringelsesplads.

En merindtægt er en indtægt eller summen af indtægter, der er større end det forventede.

En merudgift er en udgift eller summen af udgifter, der overstiger det forventede. Forbrug, der overskrider budgettet, benævnes ofte merudgifter.

Midtvejsregulering er betegnelsen for regulering af kommunernes bloktilskud som følge af ændringer i en given lovgivning, som betyder mer- eller mindreudgifter for kommunernes serviceudgifter ud fra DUT-princippet.
Statens Finanslov, som indgås ca.1/2 år efter Kommunernes Økonomiaftale, har ofte stor indvirkning på den samlede midtvejsregulering. Lov- og Cirkulæreprogrammets oplistede lovændringer og økonomiske konsekvenser for det indeværende regnskabsår, indgår normalt som den vigtigste del af midtvejsreguleringen. Derudover foretages særskilt midtvejsregulering i forhold til beskæftigelsestilskuddet, som vedrører de forsikrede ledige.
Alle beløb som indgår i midtvejsreguleringen afregnes samlet i perioden oktober-december i det pågældende budgetår med 1/3 pr. måned.

En mindreindtægt er en indtægt eller summen af indtægter, der er mindre end det forventede.

En mindreudgift er en udgift eller summen af udgifter, der er lavere end det forventede. Forbrug, der er mindre end budgettet, benævnes ofte mindreudgifter.

Moms betyder ”meromsætningsafgift”. Der sondres i det Kommunale Budget- og Regnskabssystem mellem to former for moms; registreret moms; dvs. moms, der afregnes med SKAT i forbindelse med momsregistreret virksomhed i kommunen, og købsmoms; dvs. moms, der indgår i momsrefusionsordningen.

Mål- og aftalestyringen er hjørnestenen i styringsmodellen i Næstved Kommune. Politikkerne rammesætter udviklingen via visionsmål og mål på de enkelte politikområder, og administrationen og virksomhederne udmønter de politiske mål via aftalesystemet.

Nettodriftsudgifter er bruttoudgifter fratrukket driftsindtægter og statsrefusioner.

Den økonomiske ramme er en nettoramme. Det betyder, at hvis en virksomhed har mulighed for at skaffe nogle indtægter, kan der tilsvarende ske en forøgelse af udgifterne.Virksomhederne harfri mulighed for at omplaceremellem budgetterne inden for rammen.

Nøgletal anvendes til at beskrive udviklingen indenfor et givet område evt. med henblik på sammenligning over årene eller til sammenligninger med andre kommuner.

Et omkostningssted er en konteringsdimension i kommunens økonomisystem, OPUS. Et omkostningssted anvendes i kombination med en artskonto til at bogføre udgifter og indtægter vedr. løn. Der lægges ligeledes budget til lønudgifter på et omkostningssted. Omkostningsstedet kaldes også en kostbærer.

Interne fakturaer skal laves som et omposteringsbilag i kommunens økonomisystem, OPUS. En ompostering er også en rettelse mellem en eller flere konti, som går ud med hinanden.

Et omsætningsaktiv er et aktiv, der ikke er bestemt for vedvarende brug eller eje.

Omsætningstabellen er bindeleddet mellem de af kommunens fagsystemer, der anvender 10-cifrede kontonumre, til økonomisystemetOPUS, der anvender en artskonto og en kostbærer til kontering. Omsætningstabellen peger dermed udgifter og indtægter fra fagsystemerne til de rette konti i økonomisystemet. Omsætningstabellen vedligeholdes af Center for Koncernservice.

Opfølgning er en månedlig opgave for budgetansvarlige. Opfølgningen skal omfatte økonomi, aktiviteter og mål - se budgetansvar

Kommunen har pligt til at oplyse Skat om visse udbetalinger.

Dette betegnes som kommunens oplysningspligt.
Borgere har ligeledes oplysningspligt ved modtagelse af ydelser fra det offentlige. Borgeren har pligt til at underrette kommunen eller udbetaling Danmark om ændringer i forhold, der kan have betydning for den modtagne ydelse.

OPP eller Offentligt Privat Partnerskab er en type offentlig-privat samarbejde, der er kendetegnet ved, at projektering, etablering, drift og vedligeholdelse er samlet i én kontrakt mellem en offentlig udbyder og en privat leverandør. Ofte indgår finansieringen af projektet også. I et OPP varetager den private virksomhed anlægsarbejdet og den efterfølgende drift og vedligeholdelse af et offentligt anlæg – f.eks en skole, et kontorbyggeri eller en vej.

Det oprindelige budget er det budget, der vedtages af Byrådet i forbindelse med budgetvedtagelsen for det kommende år, der finder sted hvert år i oktober.

OPUS er Næstved Kommunes økonomisystem- og lønsystem. OPUS består af delsystemerne SAP og Rollebaseret Indgang (RI)

For at sikre yderligere fleksibilitet for virksomhederne i tilrettelæggelse af arbejdet, er der i rammestyringen knyttet en overførselsadgang mellem budgetår.Det betyder, at +/- 2% af bruttobudgettet kan overføres til næste budgetår.

Overførselsudgifterne på arbejdsmarkedsområdet er udenfor kommunens serviceramme (se serviceramme). Det er eksempelvis udgifter til kontanthjælp, sygedagpenge, førtidspension, forsikrede ledige, fleksjob/ledighedsydelse, boligstøtte, aktivering mv.
Til finansiering af overførselsudgifterne modtager kommunen forskellige tilskud fra staten (budgetgaranti, DUT, beskæftigelsestilskud og statsrefusion). Overførselsudgifterne kaldes også de lovbundne udgifter.

Overhead eller administrationsbidrag er den del af en takst, som dækker de indirekte omkostninger, der er forbundet med enydelse, men som ikke direkte kan henføres til ydelsen. Det er typisk fællesudgifter til administration mv. Overhead bliver beregnet som en fast procentdel af de samlede udgifter; dvs. af udgifter, som direkte kan henføres til ydelsen. Der beregnes bl.a. en overhead i forbindelse med taksten vedr. andre kommuners borgere anbragt på en døgninstitution i Næstved Kommune.

Centerchefer og direktører er overordnede budgetansvarlige (i deres egenskab af chef for de budgetansvarlige)
Den overordnede budgetansvarlige

• skal følge med i den økonomiske udvikling på eget område
• har initiativpligt ved afvigelser
• har et generelt ledelsesansvar på området

Nogle gange bruges ordet overskud i stedet for mindreudgifter (se mindreudgifter).

Passiver i det kommunale regnskab er summen af egenkapital og forpligtelser.

Et periodiseret budget er opdelt efter, hvornår udgifterne forventes at forfalde. Ofte beregnes det periodiserede budget som en fordeling af budgettet med 1/12 pr. måned

Postering er de enkelte bogføringer, der til sammen udgør kommunens regnskab.

De kommunale arbejdsopgaver er delt op i udvalg og politikområder. Politikområderne er en underopdeling af områderne under det enkelte udvalg. Et udvalg kan godt have ansvaret for flere politikområder. Børneudvalget består f.eks. af politikområderne Dagpasning, Undervisning og Børn og Unge.

Kommunerne kan under refusionsordningen få momsrefusion på udgifter, der er konteret på momsbærende arter. Herudover kan der fås momsrefusion på en række arter, der normalt ikke er momsbærende, når disse føres på nogle specifikke funktioner. Af ”positivlisten” fremgår hvilke arter/funktioner, der udløser momsrefusion og med hvilken procentsats.

Prisme er kommunens tidligere økonomisystem. Prisme bleverstattetaf KMD OPUS i 2018.

Pris- og lønskøn er udtryk for, hvor meget priserne og lønningerne forventes at stige i kommende år, hvis man skal kunne ”købe” det samme. KL udarbejder hvert år skøn over, hvor store stigningerne bliver på priser og lønninger. Næstved Kommuneanvender KL´s skøn til at pris- og lønfremskrive budgettet

Produktivitet er et mål for udnyttelse af en given indsats, f. eks.personaleressourcer i forbindelse med en kommunal opgave. Et forbedret produktivitetspotentiale i denne sammenhæng betyder, at der er mulighed for at levere mere service for de samme personaleressourcer.

Et profitcenter er en kontoplandimension i kommunens økonomisystem, OPUS. Profitcenter afspejler overordnet den administrative organisation og fortæller dermed, hvor i kontoplanen man befinder sig.

En prognose angiver en forventning om et økonomisk resultat eller en udvikling. Et eksempel er kommunens likviditetsprognose.

En projektdefinition er en kontoplandimension i kommunens økonomisystem, OPUS. En projektdefinition samler et eller flere PSP-elementer. Udgifter vedr. personale er f.eks. samlet i en projektdefinition, der hedder "Personale", og denne samler PSP-elementer vedr. Uddannelse og kurser, Kørsel og rejser og Møder.

Et PSP-element er en kontoplandimension i kommunens økonomisystem. OPUS. PSP-elementet bruges til at opdele kommunens aktiviteterindenfor de enkelte områder. Kommunens indtægter og udgifter bogføres på en artskonto kombineret med et PSP-element eller et omkostningssted (en kostbærer). PSP-elementet angiver dermed hvilken type aktivitet, udgiften eller indtægten vedrører. Der lægges ligeledes budget for et PSP-element.

En pulje er et disponibelt budgetbeløb, som ikke er øremærket til bestemt formål.

Rakat er Næstved Kommunes indkøbssystem

Rammebevilling er en anlægsbevilling, som er fælles for flere mindre projekter af samme karakter.
I forbindelse med den årlige budgetvedtagelse giver Byrådet en anlægsbevilling og et rammerådighedsbeløb til disse projekter.Fagudvalget træffer beslutning om anvendelse af rådighedsbeløbet. Rammebevillingen fremgår af noter til investeringsoversigten.

Rammestyring betyder, at virksomheden får tildelt en ramme, som virksomheden kan disponere indenfor. Det giver virksomheden stor frihed til at tilrettelægge arbejdet og gør det muligt at sætte borgernes behov i centrum, da beslutningerne træffes tæt på borgerne.

Et reduktionsforslag er et forslag til, hvordan udgifterne kan reduceres. Udtrykket bruges ofte i forbindelse med budgetlægningen, hvor der skal findes besparelser.

Refusion betyder ”tilbagebetaling”. Begrebet dækker over delvis finansiering af udgifter, som kommunerne får fra staten på udvalgte områder under den sociale lovgivning og lovgivningen på arbejdsmarkedsområdet. Herudover er der også mellemkommunal refusion, hvor der er tale om betaling for en ydelse mellem kommunerne

Næstved Kommunes tidligere økonomisystem, Prisme, består at unikke kontonumre, der budgetlægges og bogføres på. Disse kaldes registreringskontonumre. Det nuværende økonomisystem, OPUS, består ikke af registreringskontonumre.

Registreringspraksis er betegnelsen for procedurer og tidsmæssigt flow, fra en given aktivitet er sket, til den er registreret; herunder i hvor høj grad regler og lovgivning er overholdt i forbindelse med en given registrering.
I den gode registreringspraksis er der taget stilling til, hvordan visiterede ydelser registres (fagsystem, regneark). Derudover bør registreringssystemerne være opdaterede, så de kan bruges umiddelbart som grundlag for økonomistyring.

Kommunerne skal hvert år udarbejde et regnskab, der overholder de krav, ministeriet har til et kommunalt regnskab. Regnskabet viser kommunens udgifter og indtægter for det pågældende år samt en opgørelse af forbruget i forhold til budgettet. Budgetåret lukker pr. 31. december. Der er dog en kortere supplementsperiode i januar, hvor man kan nå at bogføre regninger, der hører til i det foregående år. Regnskabet udarbejdes på udvalgsniveau, og behandles i hvert udvalg og samlet i både Økonomiudvalg og Byrådet. Regnskabet offentliggøres, når det er godkendt af Byrådet. Næstved kommunes revisionsfirma gennemgår regnskabet, og har mulighed for at komme med bemærkninger.

Reguleringsordningen sikrer en parallel lønudvikling mellem den private sektor og den offentlige sektor. Reguleringsordningen gør, at lønudviklingen i den kommunale sektor automatisk følger lønudviklingen i den private sektor parallelt, og den regulerer de kommunale lønninger ved generelle lønstigninger.
Reguleringsordningen er indeholdt i skønnet over lønskønnet/lønfremskrivningen (se pris- og lønskøn).

Ressourcestyringssystemer omfatter alle IT-systemer, som er med til at holde styr på kommunens ressourcer. Økonomisystem, indkøbssystem og løn- og personalesystemet er centrale elementer i denne sammenhæng.

Restance er forfalden gæld som ikke er blevet betalt

Resultatet af den ordinære drift er det samme som den strukturelle balance og beregnes som driftsindtægter (skatter og tilskud/udligning) minus nettodriftsudgifter og renter.

Resultataftalerne er en del af Næstved Kommunes styringsmodel. Aftalerne er et dialogredskab mellem

• direktør og centerchef i opfølgningsøjemed
• mellem centerchef og eget center henholdsvis i et kommunikativt øjemed og med henblik på at skabe retning på udvikling eksempelvis i eget center.

Rollebaseret Indgang er en del af Næstved Kommunes økonomi- og Lønsystem, OPUS. De fleste opgaver løses i Rollebaseret Indgang, men et mindre antal opgaver skal løses i SAP. Fællesbetegnelsen for økonomi- og Lønsystemet er OPUS

Rådighedsbeløbet er det beløb,der er afsat i et kalenderår til et anlægsprojekt. At der er afsat et rådighedsbeløb er ikke ensbetydende med, at anlægsprojektet må igangsættes. Før det må igangsættes, skal der udover et rådighedsbeløb også foreligge en anlægsbevilling.

SAP er en del at Næstved Kommunes Økonomi- ogLønsystem, OPUS. De fleste opgaver løses i Rollebaseret Indgang, men et mindre antal opgaver skal løses i SAP. Fællesbetegnelsen for økonomi- og lønsystemet er OPUS.

I budgetlægningen kan kommunerne vælge mellem

• et statsgaranteret udskrivningsgrundlag(statsgaranti) eller
• et eget skøn over udskrivningsgrundlaget (selvbudgettering).

Det statsgaranterede udskrivningsgrundlag er beregnet af Indenrigsministeriet på baggrund af det senest opgjorte indkomstår, der typisk ligger 3 år forud for budgetåret. Udskrivningsgrundlaget fremskrives med den forventede økonomiske vækst på landsplan. Vælger kommunen det statsgaranterede udskrivningsgrundlag, vil kommunen få udbetalt det beregnede niveau af Indenrigsministeriet. Vælger kommunen at basere budgetlægningen på sit eget skøn over udskrivningsgrundlaget, vil den få udbetalt den tilsvarende indkomstskat af Indenrigsministeriet i budgetåret. Tre år efter budgetåret vil der ske en efterregulering af kommunens udlignings- og tilskudsordning og indkomstskat baseret på det faktiske udskrivningsgrundlag i indkomståret. Valget af eget skøn for udskrivningsgrundlaget er derfor forbundet med en risiko for efterfølgende at få en negativ efterregulering. Ved valg af statsgaranti foretages ingen efterregulering 3 år efter. Det er principielt det, der ligger i at være garanteret de udmeldte beløb for budgetåret

Udtrykket "Selvforvaltning" har i mange år været brugt om virksomhedernes ret til at disponere over den tildelte budgetramme og dermed at omprioritere mellem virksomhedens enkelte udgiftsområder. Nu hedder det bare virksomheder, og virksomhederne har lov til at overføre +/- 2% af overskuddet.

Selvforvaltningsmål eller virksomhedsmål, som det hedder nu, efter at ordet selvforvaltning ikke anvendes længere, er de mål, som virksomheden forpligter sig til at opfylde i budgetåret.

Servicebufferpuljen er en pulje, som er afsat for at undgå straf, hvis serviceudgifterne (se serviceudgifter) skulle blive overskredet i et regnskabsår. At afsætte en servicebufferpulje, er derudover med til at sikre en større serviceramme (se serviceramme) næste år.

Serviceniveauet angiver på hvilket niveau, en given opgave skal løses. Serviceniveauet er de fleste steder politisk fastlagt

Hvert år aftales niveauet for den kommunale økonomi mellem KL og Finansministeriet. Her aftales et samlet tal for de kommunale serviceudgifter, dvs. de penge, der bruges på de klassiske serviceopgaver som ældrepleje, børnepasning, undervisning m.v.
På baggrund af dette tal udmelder KL en såkaldt teknisk serviceramme til den enkelte kommune, der indikerer hvor stor en del af de samlede serviceudgifter, den enkelte kommune må bruge.

Serviceudgifterne indbefatter driftsudgifterne til alle de væsentlige kommunale sektorområder, f.eks. dagpasningsområdet, skoleområdet, ældreområdet, det sociale område samt sundhedsområdet. Dog indgår overførselsudgifter (se overførselsudgifter) og aktivitetsbestemt medfinansiering (se aktivitetsbestemt medfinansiering) ikke i definitionen.
Kommunernes samlede serviceudgifter i budgetåret aftales mellem regeringen og KL i de årlige økonomiforhandlinger (se Økonomiaftale).

SIO er en kontoplandimension i kommunens økonomisystem, OPUS. SIO kan påføres en bogføring for at knytte ekstra information til en given udgift/indtægt; f.eks. hvilket skolefag en udgift vedrører.

Siden 2001 har regeringen håndhævet et stop for væksten i bl.a. den kommunale indkomstskat. Det betyder, at den samlede skatteudskrivning i kommunerne ikke må overstige niveauet fra året før. Siden 2009 har regeringen reguleret skatteudskrivningen i kommunerne ved hjælp af en skattesanktion. Sanktionen indeholder en bestemmelse om, at hvis kommunerne samlet set øger skatteudskrivningen ift. året før, vil der ske en modregning i bloktilskuddet svarende til størrelsen af skattestigningen.

I budgetlægningen kan kommunerne vælge mellem

• et statsgaranteret (statsgaranti) udskrivningsgrundlag eller
• et eget skøn over udskrivningsgrundlaget (selvbudgettering).

Det statsgaranterede udskrivningsgrundlag er beregnet af Indenrigsministeriet på baggrund af det senest opgjorte indkomstår, der typisk ligger 3 år forud for budgetåret. Udskrivningsgrundlaget fremskrives med den forventede økonomiske vækst på landsplan. Vælger kommunen det statsgaranterede udskrivningsgrundlag, vil kommunen få udbetalt det beregnede niveau af Indenrigsministeriet. Vælger kommunen at basere budgetlægningen på sit eget skøn over udskrivningsgrundlaget, vil den få udbetalt den tilsvarende indkomstskat af Indenrigsministeriet i budgetåret. Tre år efter budgetåret vil der ske en efterregulering af kommunens udlignings- og tilskudsordning og indkomstskat baseret på det faktiske udskrivningsgrundlag i indkomståret. Valget af eget skøn for udskrivningsgrundlaget er derfor forbundet med en risiko for efterfølgende at få en negativ efterregulering. Ved valg af statsgaranti foretages ingen efterregulering 3 år efter. Det er principielt det, der ligger i at være garanteret de udmeldte beløb for budgetåret.

Se "Refusioner"

Statusafstemninger skal sikre, at saldi på kommunens balance er korrekte. Evt. ubalancer skal afklares og rettes/registreres hurtigst muligt.
Afstemningen omfatter også en gennemgang af mellemregningskonti for beløb, som har indvirkning på kommunens drift.
Statuskonti er opdelt i aktiver og passiver og indeholder f.eks. bankkonti og andre beholdninger, gæld samt mellemregningskonti.
Der er udpeget ansvarlige for at afstemme alle statuskonti i Næstved kommune.
Den budgetansvarlige har ansvaret for, at navnene på de afstemningsansvarlige er ført ajour.

Se også bilag 9.3.1 til Kasse- og Regnskabsregulativet

Stikprøvekontrol er en del af det økonomiske ledelsestilsyn. Ved stikprøvekontrollen sikres,

• at indtægter og udgifter er bogført på de områder (kostbærer/art), hvor de hører til
• at der er korrekt og sigende dokumentation for alle bogføringer
• at attestationsreglerne er overholdt.

Der skal foretages stikprøvekontrol af det bogførte, mindst én gang om måneden. Økonomisystemet trækker 5 til 6% tilfældige posteringer ud til stikprøvekontrol hver måned.
Stikprøvekontrollen og resultatet af denne skal til enhver tid være dokumenteret.

Den strukturelle balance er det samme som resultat af ordinær drift og beregnes som driftsindtægter (skatter og tilskud/udligning) minus nettodriftsudgifter og renter.

Når kommunen har et strukturelt overskud betyder det, at driftsindtægterne er højere end nettodriftsudgifter og renter. Med et strukturelt overskud har kommunen mulighed for at afholde f.eks. anlægsudgifter, uden at disse skal finansieres af kassen.
Byrådets økonomiske politik indebærer bl.a., at der skal være min. 175 mio. kr. i strukturelt overskud i forbindelse med budgetlægningen.

Det kommunale budget er bygget op omkringIndenrigsministeriets autoriserede kontoplan (strukturkontoplanen), der indeholder nogle regler for, hvordan kontoplanen skal opbygges. Der henvises til Budget- og Regnskabssystem for kommuner for en nærmere beskrivelse: Budget- og regnskabssystem for kommuner.

Supplementsperioden angiver den periode, hvor det er tilladt at bogføre udgifter/indtægter i et andet regnskabsår/periode. Typisk fra 1. december – ca. 16. januar. Den specifikke periode angives i tidsplanen for regnskabsafslutning for det konkrete regnskabsår.

Tekniske korrektioner er et begreb, der anvendes i forbindelse med budgetprocessen.
Tekniske korrektioner betyder, at budgettet korrigeres uden politisk behandling. Det er defineret i budgetstrategien, hvad der er omfattet af tekniske korrektioner.
Det kan f.eks.være korrektioner som følge af indberetningsfejl, konsekvenser af allerede trufne beslutninger og omplaceringer mellem udvalg og lignende

En tillægsbevilling er en mer- eller mindrebevilling, der gives i budgetåret som en korrektion af det vedtagne budget. Jf. kommunens økonomiske politik, kan der ikke gives ufinansierede tillægsbevillinger. Ved budgetproblemer i løbet af året, skal der beskrives kompenserede besparelser inden for udvalgets område.

På grund af de store forskelle mellem kommunerne, både i finansieringsmuligheder og i udgiftsbehov, eksisterer der et udligningssystem mellem kommunerne. Systemet har til formål at skabe nogenlunde ens vilkår for kommunerne, så det i højere grad er lokale prioriteringer, der er årsagen til forskelle i kommunernes serviceniveau. Tilskuds- og udligningssystemet består af et bloktilskud samt en landsudligning, en hovedstadsudligning og en tilskudsordning for kommuner med højt strukturelt underskud.

Transaktionsprincippet indebærer, at udgifter henføres til den periode, hvor leveringen foregår, eller arbejdet præsteres, mens indtægterne henføres til indtjeningsperioden. Dermed skal både indtægter og udgifter uanset betalingstidspunktet henføres til den periode, de vedrører.

Ud¬gifter skal således medtages i den periode, hvor varen eller ydelsen modtages, eller arbejdet præsteres, hvis reg-ningen foreligger ved periodens udløb. Indtægter henføres til den regnskabsperiode, hvor retten til indtægten er¬hverv-es eller optjenes.
Dette skal også ske i forbindelse med årsskiftet, således at udgifter, der vedrører regnskabsåret bogføres i regnskabsåret, uagtet at regningen først modtages i efterfølgende regnskabsår. Ligeledes skal indtægter vedr. regnskabsåret, der modtages i efterfølgende regnskabsår, bogføres i regnskabsåret.

Regninger, som løber over årsskiftet (2 regnskabsår) f.eks. abonnementer, hvor regningen dækker december-februar, bogføres i det år, hvor fakturaen modtages.

Processen, der gennemføres i forbindelse med indhentning af tilbud på levering af en vare, ydelse eller et anlæg på en kontrakt.
Processen skal sikre ligebehandling af tilbudsgiverne, så de afgiver tilbud på lige vilkår, og kontrakten tildeles på et gennemsigtigt grundlag - dvs. ud fra ensartede kriterier og oplysninger. I udbudsmaterialet beskriver kommunen ydelserne og kravene til leverandøren, som offentliggøres i f.eks.et elektronisk udbudssystem.

Den del af budgettet, der ikke er en del af selvforvaltningsrammen; dvs. der er ikke fuld ret til om-prioritering mellem udgiftsområder indenfor og udenfor selvforvaltning.

På grund af de store forskelle mellem kommunerne i både finansieringsmuligheder og i udgiftsbehov eksisterer der et udligningssystem mellem kommunerne. Systemet har til formål at skabe mere ens vilkår for kommunerne, så det først og fremmest er lokale prioriteringer, der er årsag til forskelle i kommunernes serviceniveau.

Udskrivningsgrundlaget er alle skattepligtige indkomster minus personfradrag i hele kommunen. Altså det grundlag, som direkte kan ganges med udskrivningsprocenten for at få et skatteprovenu.
Der opereres med ét udskrivningsgrundlag for kommunen og et andet udskrivningsgrundlag til fastlæggelse af kirkeskatteprovenuet.

Udskrivningsprocenten er den årligt fastsatte procentsats, med hvilken der udskrives indkomstskat til kommunen eller kirkeskat.

Nogle gange bruges ordet i stedet for merudgift

En virksomhed er en kommunal "institution", der har ret til at disponere over den tildelte budgetramme og dermed at omprioritere mellem virksomhedens enkelte udgiftsområder.

En visitation er den konkrete sagsbehandling og beslutning, der giver en borger adgang til kommunale ydelser i henhold til lovgivningen.

Normalt når man beregner et gennemsnit, har alle tallene lige betydning; tallene lægges sammen og divideres derefter med antallet af tal. Med et vægtet gennemsnit får de største tal en større betydning eller vægt; dvs. de enkelte tal har forskellige vægte.

En ydelse er det beløb eller den service, borgerne modtager fra kommunen.

Ydelsesmodtager er betegnelsen for den borger, der modtager en ydelse fra kommunen. Selve betalingen kan godt gå til en anden modtager (betalingsmodtager), men vedrøre den givne borger.

Hver sommer forhandler KL og regeringen om rammerne for kommunernes økonomi det efterfølgende år. Forhandlingerne starter på embedsmandsniveau i foråret og ender med politiske forhandlinger i midten af juni. Resultatet af forhandlingerne er Økonomiaftalen/ Kommuneaftalen. Aftalen indeholder dels rammer for kommunernes service-, overførsels- og anlægsudgifter, dels eventuelle bestemmelser om skattestigninger, og dels en fastsættelse af bloktilskud. Herudover indgår der typisk en række aftaler mellem KL og regeringen om kommunernes virksomhed det efterfølgende år, f.eks. om arbejdsgrupper, der skal se på særlige områder, og om områder, der skal prioriteres det kommende år.

Når en sag, der skal behandles politisk, indeholder økonomi eller har afledte økonomiske effekter/konsekvenser, skal sagen økonomipåtegnes af Center for Koncernservice. Økonomipåtegningen skal bidrage til at sikre politikerne det bedst mulige beslutningsgrundlag i forhold til økonomien i den givne sag.

I Næstved er der vedtaget en økonomisk politik, som blandt andet indeholder mål for størrelsen af likviditeten, gælden og det strukturelle overskud

Udtryk for den administrative og politiske beslutningsproces i økonomistyringsmæssig henseende. Den lave økonomistyringsmodenhed betegner en situation, hvor der er overblik over, hvad pengene er brugt til, mens den høje økonomistyringsmodenhed er udtryk for, at man løbende har så stort overblik over den samlede økonomi, at man er i stand til at styre, både når indre og ydre forhold ændrer sig.

Årsberetningen er kommunens regnskab og er en publikation, hvor fortællinger fra året, der er gået, er kombineret med tal opstillinger og grafer med regnskabsresultaterne på hvert udvalgsområde og samlet for hele kommunen.