Næstved er Sjællands erhvervskommune nummer 1
DI - Dansk Industri har offentliggjort deres årlige analyse af erhvervsvenligheden blandt Danmarks kommuner.
Næstved er kåret som den mest erhvervsvenlige kommune på hele Sjælland.
Det er et resultat, vi er stolte af. Men vi hviler selvfølgelig ikke på laurbærrene. Vi er trukket i arbejdstøjet igen.
Næstved Kommune har netop afholdt kick-off på Dogme24, et projekt med fokus på at styrke servicekulturen yderligere i Næstved Kommune. Omkring 50 ledere og medarbejdere var samlet for målrettet at forme fremtidens servicekultur.
Til november præsenterer vi Dogme24 – kommunens vision for, hvordan vi i samarbejde med erhvervslivet lykkes med at videreudvikle servicekulturen.
Vores flotte placering i DI’s måling forpligter og giver os masser af energi til at fortsætte det gode samarbejde mellem kommunen og erhvervslivet.
Se DI’s analyse her.
På ét år er Næstved Kommune gået fra 31. til 15. pladsen i Dansk Industris (DI) årlige undersøgelse af danske kommuners erhvervsvenlighed. Samtidig bliver Næstved Kommune kåret som Sjællandsk mester i fremgang. Læs pressemeddelelsen her.