Udbud af Stenstrup Erhverv, 4700 Næstved
OBS. pris inklusiv tilslutningsbidrag til kloak.
Erhvervsområde i den sydlige udkant af Næstved by - nær Vordingborgvej - Stenstrup Erhverv.
I Stenstrup Erhverv - velbeliggende i nærheden af Vordingborgvej, udbydes flere erhvervsarealer. Der er 4 arealer ved Glarmestervænget fra ca. 1.651 - 11.000 m2.
Lokalplanen sikrer, at området kun kan anvendes til erhvervsformål, og den er opdelt i 2 delområder. Alle ledige arealer er beliggende i delområde E1, som fastholdes til produktionserhverv, industri- og værkstedsvirksomheder mv. med mulighed for at støje svarende til det niveau, der fastsættes for rene erhvervsområder.
Grunde må ikke udstykkes mindre end 1.500 m2, og der er en bebyggelsesprocent på 50.
Deklaration - der er tinglyst deklarationer om byggepligt indenfor 2 år, og tilbageskødning til kommunen, samt forbud mod videresalg i ubebygget stand.
Varmeforsyning af ejendomme i området skal ske ved individuel forsyning og baseres på vedvarende energi jf. gældende bygningsreglement. Varmeanlæg over 250 kW skal godkendes af kommunen efter reglerne i projektbekendtgørelsen.
Det bemærkes, at området pt. er udlagt til kollektiv varmeforsyning, da fjernvarme er blevet godkendt i området. Pga. manglende tilslutning af ejendomme bliver fjernvarme ikke muligt og der vil blive foretaget en retlig ændring af varmeplansområdet fra kollektiv til individuel forsyning.
Der henvises til hjemmesiden vedr. varmeforsyning vedr. spørgsmål omkring varmeforsyning i området.
- Udbuddet sker i henhold til udbudsbekendtgørelsen nr. 396 af 3/3 2021 om offentligt udbud ved salg af kommunens henholdsvis regionens faste ejendomme.
- Næstved Kommunes datapolitik
Mindstepris:
100 kr. ekskl. moms og inkl. tilslutningsbidrag for kloak.
Inkluderet i grundprisen er:
- Vejadgang og vejbelysning
- Tilslutningsbidrag til kloak
Køber skal selv afholde nødvendige udgifter herudover til:
- Tilslutningsbidrag til vand, el, varmeforsyning mv. efter gældende takstblad.
- Udgifter til udstykning (landinspektør og afgifter).
- Skødeomkostninger, tinglysningsafgift mv.
- Ledningsudgifter på egen grund, dog også fremføring af forsyningsledninger til nærmeste forsyningsstik, eks. kloak til anvist brønd.
- Eventuelt særskilt betaling for etablering af overkørsel til vej.
- Byggesagsgebyr jf. gældende takstblad.
- Jordbundsundersøgelse.
- Eventuel omlægning af drænledning på grunden, hvis påkrævet.
Der henvises i øvrigt til købstilbudsblanket og faktablad for Stenstrup Erhverv.
Købstilbud skal afgives på købstilbudsblanket og skal angive en fast pris. Ønske om køb af delareal skal ledsages af købers rids med forslag til placering i erhvervsområdet.
Du foreslår selv hvilken grundstørrelse du ønsker udover de 1.500 m2, når blot restarealer samlet kan udnyttes på en god måde.
Hvis tilbudsgiver er et selskab, skal tegningsudskrift eller fuldmagt forevises for kommunen samtidigt med modtagelse af købstilbud. Tilbudsgiver skal oplyse nærmere om sin egen organisationsform og evt. tilknyttet koncern, herunder navn og adresse på ansvarlige indehavere af tilbudsgivende virksomhed. Tegningsudskriften må ikke være over 3 måneder gammel. Dette særligt når der i lokalplanen er åbnet mulighed for bolig på erhvervsgrunden i tilknytning til erhvervsbyggeri.
Købstilbud skal desuden være ledsaget af bankerklæring eller bankgaranti som dokumentation for købers betalingsevne, som betingelse for at Næstved Kommune tager stilling til det afgivne tilbud.
Udkast til købsaftale vedr. Stenstrup Erhverv.
Der gøres opmærksom at købstilbud skal indsendes via MitID-løsning på hjemmesiden.
Alternativt kan købstilbud sendes til Grundsalg på mail eller indleveres i Teatergade 8, 4700 Næstved i konvolut mærket ”Købstilbud”. Eventuelle spørgsmål i forbindelse med udbuddet kan rettes til Grundsalg eller telefon 5588 5020.
Købstilbuddet er bindende for tilbudsgiver indtil 3 måneder efter modtagelsen hos sælger, idet køber er bekendt og indforstået med, at sælger med henvisning til Indenrigsministeriets bekendtgørelse nr. 396 af 3. marts 2021 (bekendtgørelsen om offentligt udbud ved salg af kommunens henholdsvis regionens faste ejendomme) forbeholder sig ret til frit at vælge mellem indkomne tilbud eller forkaste samtlige. Hvis sælgers skriftlige accept ikke foreligger inden ovennævnte fristdato, anses tilbuddet for bortfaldet.
Købstilbud vedr. Stenstrup Erhverv
Udfyld købstilbudsblanketten og underskriv med MitID. Blanketten sendes digitalt til Næstved Kommune.
Har du spørgsmål om byggegrunde?
Du kan kontakte grundsalg på:
Telefon 5588 5020
Mail grundsalg@naestved.dk