Gå til hovedindhold

Tilladelse til genslyngning og restaurering af Skidderenden

Næstved Kommune har meddelt til landzone- og vandløbstilladelse til mindre projekt i Skiddenrenden vest for jernbanen ved Holme-Olstrup.

22. jul. 2024
Torpe Kanal

Indhold

    Næstved Kommune har meddelt til landzone- og vandløbstilladelse til mindre projekt i Skiddenrenden vest for jernbanen ved Holme-Olstrup.

    Vandløbsprojektet skal skabe bedre passage for vandrende fisk og øvrige vandløbsdyr gennem rørunderføringen under jernbanen.

    Vi har efter miljøvurderingsloven vurderet, at projektet ikke vil give miljøproblemer.

    Du kan hente vores afgørelser som pdf.
    Vandløbsafgørelse (pdf. nyt vindue)
    Bilag 1. Projektbeskrivelse (pdf. nyt vindue)
    Landzoneafgørelse (pdf. nyt vindue)
    Screening for miljøvurdering (pdf. nyt vindue)

    Hvis du ønsker at høre nærmere om sagen, er du velkommen til at kontakte Center for Teknik og Miljø, tlf. 5588 6190 eller
    vandloeb@naestved.dk

    Klagevejledning
    Vandløbsafgørelsen og miljøvurderingen kan påklages til Miljø- og Fødevareklagenævnet og landzoneafgørelsen kan påklages til Planklagenævnet. En klage skal være indgivet senest 4 uger fra annoncering, dvs. senest den 19. august 2024 
    Vandløbsafgørelsen kan påklages af ansøger, visse organisationer og enhver, der må antages at have en individuel og væsentlig interesse i sagen. Landzoneafgørelsen kan påklages af alle med retlig interesse i afgørelsen samt visse organisationer og foreninger. Afgørelsen efter miljøvurderingsloven kan påklages af alle med retlig interesse i miljøvurderingen.
    Du klager via Klageportalen, som der findes et link til på forsiden af www.naevneneshus.dk. Her finder du det respektive klagenævn og logger ind med NEM-ID. Klagen bliver sendt gennem Klageportalen til kommunen. Se mere om klageproceduren på www.naevneneshus.dk.